Af Gudrun Kaalund Nissen, født Jørgensen, 1978
På min mors [Ellen Meincke, gift Kaalund-jørgensen, 1879-1961] piedestal stod en stor smuk Nøstetang1spokal med krone på låget. Hun talte tit om, at den havde hendes morfar THEODOR BAY (1804-71) fået som hædersgave i London 1833. Hvorfor vidste hun ikke. Pokalen er fra ca. 1770. Der eksisterer også en en blyantstegning af ham fra det år, sign. W. Megit – en blond ung mand med et aristokratisk udtryk og lyst krøllet hår.
Theodor Bay var et af de ti børn fra den Bay’ske gård i Rudkøbing, som var børn af Hans Henrik og Cecilie Bay, fra hvem de fleste nulevende Bay’er stammer. Hans Henriks far [Christian Poulsen Bay, 1734-1813] havde bygget den store bindingsværkskøbmandsgård i 17822. Her var både landbrug og kvægavl på de store tilliggende marker bagved huset, og rederi med skibe til at hente og bringe varer. Og naturligvis også brænderi.
Theodor blev sømand og har nok en tid sejlet med sin fætter MADS LANGE, “kongen af Bali”. Mads var forlovet med Theodors yngste søster IDA BAY og skrev indtrængende til hende om at komme til Bali, men hun var ængstelig og syntes, det var altfor langt borte. De mange gaver, han sendte hjem, blev gemt bort, fortalte min mormor [Cecilie Meincke [Bay], 1855-1932], for en ung pige kunde ikke modtage gaver af en mand. Nogle af dem ses på museet i Rudkøbing.
Omkring 1840 gik Theodor Bay i land og købte en stor proprietærgård i Harlev ved Århus, LUDVIGSHOLM. Han var i 1835 blevet gift med Elisabeth Brøchner, en kusine til Søren Kirkegaard, og i 1855 med FLORA SCHYTTE, min oldemor. Hun var datter af alterdegnen ved Århus Domkirke KNUD SCHYTTE og kom som lærerinde for de 4 af de 6 børn, han var blevet alene med.
Her blev min mormor født, og skønt hun kun var 7 år, da gården blev solgt og familien flyttede til en ejendom på Mejlgade i Århus, hvor jeg endnu 40 år efter besøgte min oldemor – så følte hun betydeligt, at hun var født på en herregård. Så for mig stod der en særlig glans om den oldefar, symboliseret i den klare glaspokal, der stod så højt, og hvis krystalklang vores mor tit lod os høre.
Også den Bay’ske gård i Rudkøbing hørte jeg om. Jeg kom første gang derned med Inger Tholstrup, født Bay, i 1956, vi måtte jo se den og var derhenne hver gang vi siden var i Rudkøbing, var engang inde i den og følte os meget højtidelige ved at tænke på de generationer af vores slægt, der havde boet der – blandet med rædsel over, så grimt og uvedligeholdt der var.
Men i 1971 blev gården købt af Dorte (f. Nissen) [Dorrit Elsebeth Nissen (1919-96), kusine til Harald Nissen] og Flemming Borch. Flemmings morfar CARL BAY var den sidste Bay på gården og solgte den i 1916 til “Langelands Tidende”, fra hvem Flemming købte den. Flemming havde bevaret kontakten til stedet, hans moster var gift med ejeren af nabohuset, og han husker tydeligt sin morfar.
Det har varet længe og kostet mange kræfter, men nu i 1978 er det gamle hus med tilliggende fløje som en fugl Phønix opstået af asken og er blevet hjem for den store familie Borch. Det store kornmagasin er blevet børnefløj med en lejlighed til hver af de 4 børn. Alt er elegant – det ord vilde Dorte nok ikke synes om – men praktisk og nyt med vaske- og strygerum, et herligt fællesspisekøkken og en stor smuk pejsestue med udgang til en børne- og drivevenlig terasse og udsyn over den store have, hvor artiskokker, bønner, stikkelsbær, roser og gamle træer står i ro og orden. Og bagved haven ser man kun marker og skov. På gårdspladsen drysser det gamle valdnøddetræ af sin rigdom i sæsonen.
I hovedfløjen mod Østergade (nr. 24) hvor fruerne Bay sad med broderi og strikketøj, der sidder nu Flemming på forhøjningen og griner af turisterne, mens han kontrollerer gæsternes kommen og gåen – når han ikke har travlt i haven eller med at gå til bageren. Ude og inde vimser Dorte og trækker røgede sild ud af køleskabet eller klipper artiskokker til middag, mens Flemming med et svup trækker flasker op.
Dorte går også rundt i gaderne, hvor hun kender hvert hus og ved, hvem der har boet der, og hun snakker med folk, der kan fortælle hende endnu mere om hvem der fik børn i utide og de skibe, kaptajnerne sejlede med. For her er familiegenealogien koncentreret3. Et helt værelse er fyldt med materiale, og selv i hovedet har hun straks rede på enhver man nævner. Og foruden Bay’erne er der hele hendes egen slægt, Larsen’er, Foss’er og Nissen’er, hun holder regnskab med slægterne indtil de mindste forgreninger, og det henstilles til enhver at sende en kort meddelelse om enhver fødsel, bryllupper og dødsfald til
Og på den anden side af Østergade ligger isenkræmmer Kaalunds store forretning. Den indehaves af Poul Vilhelm Kaalund og hans to sønner Knud (f.1941) og Jørgen (f.1943). De nedstammer fra vores oldemors bror pastor Laurids Peter Kaalund, der var præst i Flemløse. Deres far var provst Peder Benzon Kaalund i Gosmer og Halling. Øllegaard Charlotte [Datter af P. B. Kaalund] havde før sit ægteskab en datter (hvordan dog?) som blev gift Gylding, og selv blev hun gift med en enkemand, Christen Nielsen Møller og fik 5 døtre, tante Christiane, tante O.T. foruden Benzine, der giftede sig med sin fætter P. Benzon Jørgensen. Deres mødre var søstre f. Kaalund, og da bedstefars mor døde tidligt, giftede faderes sig med hendes søster, så onkel Otto [Kaalund-Jørgensen] kunde med rette sige, at han havde haft tre bedstemødre, alle født Kaalund.
1 
Norsk glasværk.
2 Bays Gård i Rudkøbing. Meddelelser fra Langelands museum 1982.
3 (Referat fra møde 1984 i Slægtshistorisk Forening Sønderjylland): Aprilmødet var helliget “Slægtshistorie på EDB”. Fru Dorrit Borch fra Rudkøbing fortalte om, hvorledes hun som nybegynder på EDB-området i løbet at to år har overført hele sit omfattende slægtshistoriske materiale til EDB, således at det rummes på nogle få disketter, som uden besvær kan lægges i et ildfast skab, hvor det fyldes særdeles lidt.
4 Dortes arbejde førtes efter hendes død videre af datteren Ulla Borch, efter Ulla Borchs død muligvis af hendes døtre?