Nogle steder i Nissen/Jensen-slægtsdatabasen

Lidt blandet om nogle af de geografiske steder m.m. der nævnes flere steder i slægtsdatabasen.

Man kan klikke på et steds overskrift for at søge på dette steds forekomst i databasen. Man kan klikke på billeder for at se det i større størrelse

Indhold:

• Bucka og Nissen i Storegade 34 i Flensborg
• Bucka og Nissen i Vestergade i København
• Farvergaarden i Jyndevad
• Ludvigsholm/Harlev mølle
• Stubbekøbing latinskole
• Østergade 24 i Rudkøbing

---

Bucka og Nissen, Storegade 34, Flensborg

Se også Marcus Buckas Beretning og Ludwig Nissen: Tolden og dens Reformatorer.

• Marcus Bucka: medejer, senere eneejer 1853-92
• Hans Nissen: medejer 1853

Købtes 1853 af Bucka & Nissen. Familien Bucka boede der indtil 1892, måske også senere. Ligger på østsiden af Storegade.

Foto før 1912, der står endnu Bucka & Nissen ved vindue på facaden.

Harald Nissen film 1930, B & N-skilt i porten: Porcellain undt Steingut.

Beskrivelse i Stadt Flensburg, band I, 155-57.

2001, Kulturdenckmale in Schlesvig-Holstein,

Herausgegeben vom Landes amt, Danmark für Denkmalpflege Schlesvig-Holstein. Wachholtz Verlag, Neumünster.

Fra Slægtskortet om Bucka & Nissen:

Startedes som detailforretning, isenkram og galanterivarer 1.maj 1846. Adresse 1847: Norderstrasse haus 324. Optog 1. maj 1847 Hans Nissen (hvis søn senere giftede sig med hans datter) i forretningen: glas og engelsk fajance en gros. Under krigen 1848 solgte de brændevin, bittere og “soldaterartikler” (købt på messer i Tyskland) til de danske soldater.

Fra 11. januar 1849 havde firmaet navnet Bucka & Nissen. Efterkrigen 1864 deltes firmaet, så Marcus Bucka blev i Flensborg, medens Hans Nissen med sin familie flyttede til København 1865. Efter Marcus Buckas død i 1892 forsøgte hans søn Hans Jürgen en kort tid at føre forretningen i Flensborg videre, men allerede 1899 var indehaverne to mænd ved navn Schlüter; firmaet eksisterede indtil 1937 (Brev fra Poul Kürstein 14.nov. 1967 i Det danske Centralbibliotek i Flensborgs arkiv under Marcus Bucka).

Den danske del af firmaet førtes efter Hans Nissens død i 1902 videre af hans to sønner, Ludwig Jacob Nicolay og Edouard Peter Nissen (fra 1915 fejredes den 11. jan. med stor fest i nogle år), senere af deres sønner Hans Henrik og Erik Hans Marcus Nissen. Siden optoges Jørgen Nissen og Peter N. Halberg i firmaet. Det ophørte 1968.

1919 eneforhandling af Villeroy & Boch

Bucka og Nissen, Vestergade, København

Se også Marcus Buckas Beretning, Ludwig Nissen: Tolden og dens Reformatorer og Slægtskortet om Bucka & Nissen

Vestergade 22, 24 og 26:

Gl. matr. numre: 23, 24, 25, nye 17, 18 19.

Nr. 22 bygget 1797-99 som farvergård for farver Lars Bjørn, men færdiggjort for farver Johan Pa[o]hlman. Nr. 24 påbegyndt 1797 for Nicolaj Berthelsen (urtekræmmer), fuldført 1800, og nr. 26 bygget 1796-7 for kaptajn Kristoffer Bergs enke, Kathrine Marie Lohr.

A. S. Ørsted boede på første sal i nr. 22 i årene 1804-13 sammen med sin kone, Sophie Øehlenschläger.

1884: Bucka & Nissen flytter til Vestergade 22, sidebygningen, 1.sal (Kilde: Ældste danske Forretninger).

1896: Bucka & Nissen køber Vestergade 22, indvielse 9 jan. 1898.

1913, juni-dec: Ombygning Vestergade 26. Nye kontorer og nyt prøvelager.

1923: 16. februar B&N overtager alle 3 Eiendom (Ludwig J. N. Nissens Regnskabs- og Dagbøger)

1924: Købte Vestergade 24?

1925: Nyt pakhus (Ludwig J. N. Nissens dagbøger 1925).

1935: Nyt pakhus (ditto 5.marts)

Mosaik foran indgangsdør til sidehuset, Alexanderfrisen?

Morten Jersild, 1993, s. 15: – “det var en oplevelse at besøge de kæmpestore lagre, der så ud som om intet var ændret siden firmaets start et århundrede tidligere”.

Solgt til Politikens forlag 1965.

Hvem byggede Hvad, 2. udgave 1898 [1998? JJ], s. 321, fot.

Peter Braams Valore: Sophie Ørsted og digterne, Bakkehusmuseet 1991; tegning s. 30.

Historiske Huse i det gamle København, Nationalmuseer 1972, s. 242-43 m. fot.

Kilde mest Ludwig Nissens dag- og regnskabsbøger 1887-1930

Farvergaarden, Store Jyndevad

Store Jyndevad, Burkal sogn, Slogs herred, Tønder amt, Danmark

Fra 1600-tallet? Spinderi bygget af Carl Nissen 1888.

If. Skyld- og Panteprotokol for Gestherrederne, Tome I, fol. 562/2, Tome II, fol. 1635 og Tome IV, fol. 2236, Landsarkivet for Sønderjylland, nævnes Johan Lorentzen Farver på stedet fra 1776.

1794 sælger Jes Hansen Farver stedet (et halvt Tøndersk Fæstekaad) til Andeas Lorentzen, farversvend i Rabsted -1797-.

Derefter omtales Carl Wilde, “Käthner u. Färber”, 28 år og hans kone Hanna Maria Nisses, 22 år samt Jacob Nissen, “Dienstboten”, 30 år (FT 1803).

1811 nævnes Jacob Nissen som formynder for Johanne Hansen i Burkal. Hans søn Peter Nissen overtog stedet ved kontrakt af 12.marts 1840, derefter Hans Nissen 1882, Hans CARL August Nissen 1887-1915, Hugo Carl Nissen 1915-26 (som udvandrer til Canada), Helene Nissen 1927, som videregav den til sin søn Heinrich samme år.

1892 overførtes folien til grundbogsakterne Jyndevad art. nr. 66.

(Udskrift 9.1.1945 ved Frode Gribsvad, Landsarkivet for Sønderjylland)

Se også matrikelstyrelsen i Tønder ifølge Erik Pedersen forf. af “Jyndevad” ca. 1992, se dokumenter.

Ludvigsholm, Harlev mølle

• Se Theodor Bay

Harløv Mølle skødede Anders Knudsen 1340 til prioren i Ring. I 1700-tallet var her kobber-, klæde- og jernmanufaktur. 1831 ejedes H. af fhv. traktør Louis Johan Schucany (+1849), der forøgede tilligendet betydeligt (1838: 15 tdr. hartk.) og gav den navnet Ludvigsholm.

1845 tilhørte den Theodor Bay (+1871), der 1862 solgte den (22 td. hartk.) for 95.000 rdl til kapt. Morten Chr. Gydesen v. Simesen (+1907), i hvis tid den var på 28 tdr. hartk. Hans dødsbo sogte den 1909 til Th. Hansen, fra 1918 ejedes den af Ole Hegelund (+1938).

Efter frasalg af en del jord ejedes den fra 1942 af fru G. Frederiksen, 1947 af fabr. C. Damgaard, s. å. af J.C.Pedersen, som 1957 solgte den for 525.000 kr. til kunsthanlder Mogens Hjerl-Hansen, der har givet den det gamle navn.

Hovedbygningen fra slutningen af 1700-tallet, ombygget 1957. Avlsbygningerne efter 1862

Kilde: Trap Danmark, Aarhus amt, Harlev sogn

Stubbekøbing latinskole

St. Falster Nørre herred, Maribo amt, Danmark

• Søren Jensen Kaalund: rektor 1690/1707
• Laurids Sørensen Kaalund: hører 1707, rektor 1715/6
• Jens Christiansen Kaalund: rektor 1716/32?

Latinskolen lå i Møllegade lige syd for kirken, på hjørnet af Torvet. 1681 var der 31 disciple, bygningen var på 4 fag, opført dels af teglsten, dels af bindingsværk og havde tegltag. Den rummede både skolestue og rektorens bolig.

Omkring 1700 var bygningen så faldefærdig, at rektoren ikke kunne bo der, men måtte leje ude i byen. I 1724 er skolen “ganske øde”, og man forsøger at få istandsat den. så man kan spare huslejen til rektoren og høreren. Da hørerembedet 1725 bliver ledigt, ansøger Jens Christiansen Kaalund om at få det ved siden af rektorposten, ligsom Laurids Sørensen Kaalund havde.

Skolen mistede sin status som latinskole ved en skolereform 1740.

Østergade 24, Rudkøbing

• Jens Pilegaard: Ejer 1763-80
• Christian Poulsen Bay: Ombyggede købmandsgården 1782
• Hans Henrik Bay: Overtog købmandsgården 1813
• Carl Bay: fik skøde på ejendommen 28 January 1838
• Johannes Bay: ejer 1879/1914
• Poul Flemming Borch: ejer 1971

På Jens Pilegaards tid var der to bindingsværkshuse på grunden, hver på 8 fag.

“Den Bayske Gaard” opført 1782, sidebygningene 1741 og 1848. “Hvem byggede Hvad”, 2, 1969.

“Bays Gård i Rudkøbing”, Rudkøbing 1982.

Til slægtsdatabasen