Af Anna Bahr, 12. 2. 1945, afskrevet af Ruth Nissen og videregivet af Annette Wium
Mor [Jane Bucka, beretningen er henvendt til Ruth Nissen] havde en yndig Søster Katrine, kaldt Tite, der udmærkede sig ved en meget opofrende Karakter og var elsket af alle. Hun [Tite] plejede sine to yngre Søstre Marie og Claudine, der døde i en ung alder af Lungetuberkulose, hvilken Sygdom hun selv i sit 30. Aar maatte bukke under for. Forinden passede hun sin lidt besværede Far, støttede sin lille Mor og fik ogsaa Bugt med den strenge Tante Herzog, der gerne vilde føre Regimentet i Huset. Hun opdrog sine tre smaa Søstre: Jane, Anna og Emma med stor Kærlighed, fik sat igennem, at Jane fik bedre Musikundervisning og lærte at brodere, hun gav Jane, som var hendes Yndling, Lov til at gaa hende tilhaande i Køkkenet, saa at Jane kunne lave en bøf til Faderens Tilfredshed. Hun sørgede ogsaa for at Jane fik Lov til at ledsage sin Mor til København, hvor Moderen skulle gennem gaa en Øjenoperation. Ved dette Ophold kom Jane for første Gang paa Kastanievej, og da saa L.N. [Ludwig Nissen] hende i al sin Ynde og Barnlighed,
Da Jane efter denne Rejse kom tilbage, blev alle forundret, hun havde faaet en stor sort Hat med sorte Fjer paa, som klædte hende saa storartet, og i det hele fandt vi hende forandret. Den store Verden havde rørt ved hende. Hendes Veninde, Anna Bahr, som hun blev konfirmeret sammen med, drog ud i Verden, man kan sige i Livets strenge Skole. Jane fik Lov at more sig ved de forskellige Fester i Borgerforeningen, Coloseum o.s.v., hvor hun dansede af Hjertens Lyst. Inden jeg – Anna Bahr – tog hjemmefra havde vi en Fest ved Onkel og Tante Opfermanns Sølvbryllup paa Bellevue, hvortil vi havde lært at danse en Ballet, vi var pyntede med hvide Slør, og der kan det nok være, at Jane svingede Benene til en Lærer, Hr. Schmidt’s Tilfredshed og alles Glæde.
Ved denne Fest var Magda og Petra Nissen til Stede, de var i deres fejreste Ungdom, klædt som Sommer og Vinter, meget skønne, de satte Flensborg paa den anden Ende.
Jane havde mange Tilbedere, som det morede hende at drille lidt, men engang blev hun dog forelsket i en ung Mand, der bedaarede hende med sin Sang. Men Jane var saa ung, og Forældrene havde vist ikke indvilliget i en Forbindelse. Men i sit sidste Afskedsbrev til Jane, skrev han: “Behüt Dich Gott, es wäre so schön gewesen, behüte Dich Gott, es hat nicht sollen sein”.
Efter at have være omkring i Verden, endte jeg til sidst i København hos Grosserer Pahl, hvis Børn jeg skulle hjælpe med Lektierne og ellers hjælpe til i Huset. En Vinter fik jeg Lov til at opleve Julen hjemme hos mine Forældre og Søskende og ved den Lejlighed inviterede jeg Jane og C. Claudius til Eftermiddagskaffe. Disse to sad i Sofaen og lo og fniste hele Tiden, at jeg blev ret ærgerlig, men da vi op søgte et lille Rum nede i Gaarden, betroede de mig, at Jane var blevet forlovet med L.N. Denne Meddelelse virkede meget overraskende paa mig, saa jeg næsten havde mistet balancen, men saa lyttede jeg op mærksomt til deres Beretning. L.N. havde været under Julen i Flensborg og blev forelsket i den yndige Pige.
Hun selv var dog lidt betænkelig ved at give ham sit Ja-ord. Nok var hun imponeret af hans friske Væsen og særlig hans Latter (hans Sang), men følge ham til et fremmed Land, det kunne hun ikke tænke sig. Anna, hendes Søster, var begejstret for L.N.: “Han er dog storartet, Jane, tag ham dog”, sagde hun. Men C. Claudius advarede hende, mente aldrig hun kunne blive lykkelig ved hans Side, paa Grund af den store Aldersforskel (12 Aar) og Forskellighed i deres Væsen. Enden blev dog, særlig efter Faderens Ønske, at Jane lagde Rosen ind i sit Brev, som skulde sige ham at hun vilde være hans.
Nu kom Jane til København for at lære Husholdning og boede paa Kastanievej, og der følte hun sig vist ikke helt tilfreds. Svigerinderne, som jo var Verdensdamer, kaldte hende det lille Gudsord fra Landet og syntes vist ikke om Broderens Valg. Men han var lykkelig og Brylluppet blev bestemt til d. 25 Maj 1887. Jeg rejste ned til Brylluppet som stod i Borgerforeningen; jeg saa den yndige Brud komme ind i Mariakirchen ved sin Fars Arm, jeg saa hende sidde i Højsædet ved den straalende Brudgoms Side, og jeg saa hende drage af Sted efter at have byttet sin Brudekjole med en enkel graa Rejsedragt, og hun gengældte mit Blik, men der var ligesom en Smule Frygt blandet i hendes Smil, anede hun hvad der forestod hende, og hvad Livet vilde bringe hende ?
Efter Bryllupsrejsen til Italien kom Jane til mig i Herluf Trollesgade, hentede mig til en Udflugt og indbød mig til sit Hjem paa Gl. Kongevej. Hun havde en lille blaa Fløjels-Frue Hat paa med en Sløjfe under Hagen, og saa allerkærest ud. Derefter kom jeg mange Gange i Hjemmet, vi havde det dejligt og stadig meget at fortælle hinanden. Naar L.N. kom hjem til Middag, smækkede han straks Vinduerne op og sagde: “Her er Atmosfære! Lad os faa Luft!” Under Middagen kunne J. og jeg faa vore Latteranfald, der ikke let kunde standse, og under et saadant sagde L.N. engang til mig: “De skulde rejse til Amerika, der vilde De passe!”
Jeg oplevede endnu at se den førstefødte, den lille Else, i Vuggen, men saa drog jeg til Hamburg for at studere Musik. I Ferien kom jeg stadig til Danmark og saa Familien vokse til. I Frederiksberg Allé trillede nu to smaa Piger omkring og Erik var undervejs. Far syntes Mor var allerdejligst naar hun ventede et barn.
Nu fulgte de Tider hvor Børnene blev store, de maatte lære, hvad de havde Lyst til, thi Mor var ofte ked af at hendes Skolegang ikke havde givet hende tilstrækkelig Lærdom. Nu kom Tiden med Rejser, Tiderne i Hellebæk, paa Elmebo ved Daabs og Bryllupper Sølvbryllup og til sidst Festen ved Guldbrylluppet. Alt dette har I Børn oplevet paa eders Maade, jeg har oplevet det paa min Maade, thi et Venskabsforhold der gennem Tider kan holde sig uplettet rent og ideelt, bærer sit eget Præg, og det binder sammen gennem Evigheden.
Jeg har fulgt min elskede Veninde gennem Barndommen, Ungdommen, Alderdommen og tilsidst til Graven.
Anna Bahr
Anna Bahr, bedstemors Jane Nissens bedste veninde, var født 12. april 1866, sikkert i Flensborg. Hun var niece til Anna Christine Bahr, der var gift med Hans Nissens yngste bror Peter Andreas Ludwig. I mange år boede hun i “Tulipanhuset” i Dragør sammen med en veninde og underviste i musik. Efter deres død overgik huset til Dragør kommune.
Marcus Bucka og Hans Nissen grundlagde 1847 sammen Bucka & Nissen i Flensborg, 1853 købte de huset i Storegade 34. Hans Nissen emigrerede i 1865 til København og startede en afdeling af firmaet der. Ludvig Nissen, 1855-1940, Hans Nissens søn, overtog Bucka & Nissen i 1894 sammen med sin bror Edward.
Jane Nissen, 1867-1945, var datter af Marcus Bucka. Hendes tre ældre søstre døde 1877, 1880 og 1884, de to blev 20 år og den ældste, “Titte”, 3o. De boede i huset Storegade 34 i Flensborg, hvor Bucka & Nissen havde butik i stueetagen og lager i bagbygningerne. Måske var det ikke noget sundt sted, siden de tre ældste døtre døde af tuberkulose.
Kobbersmed Opfermann var gift med Hans Nissens søster, Sofie Magdalene; deres sølvbryllup var den 20. april 1881.
Thea (C?) Claudius, en veninde af Jane Bucka.
Maria Herzog, “tante Herzog”, er fadder til mange Bucka-børn, blandt andre til Jane. Hun født i Tombøl 1816, gift med “kapitalist” Christian Johansen Herzog; hun er muligvis halvsøster eller stedsøster til Jane Buckas bedstemor Trincke Jessen, idet hendes far i andet ægteskab ser ud til at være gift med Trinckes mor. Hun må have været familiens rige tante; der er et fotografi af hende i et af bedstemor Janes albums.
