NIS HENRICHSEN TIL HAISTRUPGAARD
Af Ludwig Andresen.
Oversat fra tysk af Nellie Nissen 1998
Nis Henrichsen er 9xtipoldefar til Harald Nissen.
Herredsfoged Nis Henrichsen fra Haistrupgaard er en af de få nordslesvigske personligheder, der er blevet folkeeje og en del af sagnverdenen. Han er bl.a. helten i historien om kappen i Bylderup Kirke. Müllenhoff gengiver den i ændret form i sine sagn. Liliencron har udnyttet den digterisk.
Denne historie fører os tilbage til stridighederne omkring kong Christian II. Mod ham var i 1523 Lübeck, hertugdømmerne samt Sverige gået sammen. Også den danske adel var trådt op imod ham og havde valgt hertug Frederik til konge. I den strid og uro, der opstod i forbindelse med kong Christians forsøg på at genvinde tronen, som en af de ældste gengivelser af historien om kappen beretter om, nemlig den der fortælles i Jonas Hoyers “Historisk Beretning om Byen Flensborg” (1628), holdt mange borgere og bønder i Slesvig med kong Christian, fordi de frygtede, at Frederik ville favorisere adelen på deres bekostning. Da Frederiks krigsfolk gjorde sig skyldige i voldshandlinger mod Aabenraa-borgere, rottede de utilfredse sig sammen. Bevægelsen greb om sig. Bønder fra alle herreder i Nordslesvig fandt i året 1524 sammen på den gamle Urnehoved landstingsplads. Med våben ville man gennemtvinge Christians tilbagekomst på konge- og hertugtronen. Da tog Nis Henrichsen, herredsfoged i Slogs Herred, der nød stor anseelse blandt de jævne mænd, ordet. Han red til Urnehoved ind mellem de ophidsede bønder og advarede dem om, at de intet kunne stille op mod hertugen. Kun nogle lod sig overtale. Men andre trængte sig ind på ham med våben, og han undkom kun med fare for livet, hvorved hans røde kappe opfangede fem ham eftersendte pile.
Det er helt naturligt, at sagnet har bemægtiget sig denne hændelse og broderet videre på den. I hovedsagen hviler nedenstående fortælling dog på sandhed. Det fremgår nemlig af følgende beretning, som herredsfoged Nis Hansen til Haistrupgaard i året 1606 indgav til hertug Johann Adolf von Gottorf. Som barnebarn af Nis Henrichsen, født to år efter dennes død, må Nis Hansen ofte have fået historien fortalt af sine forældre. Han skriver: “Mine forfædre har trofast, med indsats af både liv og blod, stedse tjent Eders fyrstelige Naades højtærede, kristmilde, ædle og rosværdige forgængere, konger af Danmark og hertuger til Slesvig Holstein, også således dengang de oprørske bønder fra alle egne af hertugdømmet Slesvig havde forsamlet sig på Urnehoved Ting med det formål at få Christian til regent. Min bedstefader afværgede dog dette, hvorved min salig bedstefader blev dødeligt såret og gerådede i livs- og levefare, men ikke desto mindre blev det påtænkte oprør altså standset.”
Frederik I glemte ikke Nis Henrichsen: han gav ham Haistrupgaard som frigård, så han var fritaget for alle forpligtelser over for landsherren undtagen landgilde, og kongen tilskrev senere ham og hans efterkommere ejendommene Vraagaard (1527) og en del af Nolder Feldmark (1530) og lod ham forpagte (fra 1533) alle toldindkomster fra Slogs Herred for årligt 8 Mark 1 med videre?.
Efter landsdelingen modtog Nis Henrichsen af sin nye herre, hertug Johann den Ældre, om fredagen efter Ægidius 1546, bekræftelse på dennes nådesbeviser og gaver, samt tilsagn om at også hans søn Peter Nissen efter sin fars død måtte beholde godset Vraagaard på livstid. Om Vraagaard opstod der senere strid blandt børnene. I hvet fald har den tilhørt Hans Nissen, den herredsfoged (død 1575), hvem hertugen den 28. august 1566 tildelte et nyt fæstebrev på Haistrupgaard, samt hans ældste søn for begges levetid. Hans Nissens enke Marina blev den 22. august 1575 benådet med et livsvarigt fæstebrev på Vraagaard.
Nis Henrichsens kappe med pile i ryggen skal været blevet ophængt i tårnet på Bylderup kirke, som var Haistrupgaards sognekirke, og en pastor Beyer i Karlum kunne omkring 1820 fortælle, at kappen “1786 og måske endnu et par år senere” skulle have været i kirken, “da den endelig ganske hensmuldret nedfaldt og blev fejet ud”. Dette udsagn er ikke ganske troværdigt, thi i en detaljeret opgørelse over inventaret i kirken fra året 1782 nævnes kappen ikke, og altså var den der allerede da ikke længere. Hoyer oplyser i sin trykte beretning fra 1628 blot, at pilene “længe hang i Bylderup Kirke til minde”.
I sit virke som herredsfoged og leder af herredstinget (“Dinghörer up flox-dinge”) nævnes han i perioden 1520 til 1548 gentagne gange i dokument-fortegnelsen for Løgumkloster. Fem af de på klosteret under hans forsæde udfærdigede tingshøringer er affattet på plattysk, en er på dansk. Men her træder nedertysk allerede tidligere frem som tingssprog (1501, 1504, 1504).
Dokumenterne i Løgumklosterdiplomatariet forefindes, såvidt jeg har kunnet få oplyst, kun i afskrift. Det eneste bevarede originale af Nis Henrichsen udfærdigede tingsvidnesbyrd, som jeg har stødt på, befinder sig i Solvig Godsarkiv (nu i Rigsarkivet i København).
Der findes et nedertysk tingsvidnesbyrd fra Slogs Herred dateret 16. marts 1547, i hvilket det bevidnes at den ærbare Matthias Cördsen på Solvig gennem sin befuldmægtigede Peter Petersen fra Adelvad på tre tingshøringer har klaget over et overtal af ålegårde mellem Vesterhøjst og Alslev med opdæmninger ved begge bredder, og at han har tilbudt at nedbryde sine egne ålegårde og opdæmninger, dersom de andre bosiddere ville gøre det samme. Tingsvidnesbyrdet er bekræftet af Nis Henrichsen og to sandemænd. Nis Henrichsen har underseglet (ikke underskrevet) det med et påtrykt papirsegl. Dette sidstnævnte er ikke tilstrækkeligt tydeligt til at det har kunne gengives her. Af indskriften hæver kun enkelte bogstaver sig op. I seglfeltet er et liggende (Andreas) kors, hvis bjælker (ligesom hestesko-søm) synes at være tilspidset i den ene side. Vi har selvfølgelig her seglhaverens enkle bomærke foran os.
Det samme kors findes – hvilket hr. pastor Hansen i Hoptrup venligst har henledt min opmærksomhed på – på herredsfogedens endnu eksisterende gravsten. Denne sten lå tidligere i kirken i Bylderup under mandsstolerækken foran prædikestolen. Nu er den imidlertid blevet frilagt og opsat i kapelhuset, så man kan læse den tydelige på overfladen ejendommeligt fordelte indskrift. Det er en for denne egn bemærkelsesværdigt nedertysk inskription:
ANNO DOMINI MVCLIIII JARS MONDAGES NA ANDRES WORT HIRUNDER BEGRAVEN NIS HINRICKSEN HARDESFAGET DEM GODT ANE TWIVEL GENEDIG IS DEN HE IN SINEN LESTEN Bl EM BLEF.
l skjoldet: GOT IS MIN HOGEST TROST.
I det Herrens år 1554 om Mandagen efter Andreas’ dag blev herunder begravet Nis Henrichsen, hvem Gud uden tvivl er nådig; thi han blev hos ham i hans sidste stund.
[Oversættelse ved professor Peter Jørgensen]
Under korset kan ses omridset af en stridsøkse, hvis skaft er videreført ud af skjoldfeltet op til det øvre bladornament.
Revideret af Nellie Nissen januar 2012.