Modale skalaer i rock/pop

Indledning

Dur/mol-tonaliteten med den tilhørende funktionsharmonik anvender i høj grad spændingen i ledetoner og dissonanser samt modulationer som virkemiddel, mens den modale musik med de modale skalaer har et mere spændingsløst univers uden ledetoneeffekten. De modale skalaer, der er omtalt her, er:

• Dorisk, Im-IV-vendingen
• Numre med mixolydiske træk
• Numre med frygiske træk

Dorisk skala, Im-IV-vendingen

Den doriske skala er som en molskala med hævet 6. trin:

De treklange, man kan lave med en a-dorisk-skala, er:

Det er karakteristisk for dorisk, at akkorden på trin 4 er en dur-akkord, hvor den er en molakkord i mol. Ikke sjældent ser man numre, som helt eller delvist er i dorisk og fortrinsvis bruger akkorderne på skalaens første og fjerde trin, Im og IV; i a-dorisk er det akkorderne Am og D. Mange af melodierne til disse akkorder anvender en mol-pentaton skala.

En sang i dorisk, der primært bruger trin Im og IV er Andreas Odbjergs »USA«. Her er det karakteristiske høje 6. trin i den doriske skala fremhævet:

Sangen bruger kun én akkord til, en E⁷, som kommer lige inden omkvædet i en klassisk dominantisk effekt. Nøjagtigt samme virkemiddel ser man i Michael Jack­sons »Earth Song« (orig. i Gis):

I vers og omkvæd ser vi udbredt brug af akkordforbindelsen Am-D, trin Im-V i a-dorisk. I det meste af verset er melodien pentaton, i omkvædet ser vi det høje, doriske 6. trin: tonen fis i stedet for f. Akkorden E er »ægte« funktionstonal dominant til A-mol-akkorden.

Prechorus starter med en nærmest klassisk tonal kadence med dominantforudhold i C-dur, og afsnittet slutter med Dm⁷-E, en kadence med subdominant og dominant i A-mol, som lægger op til omkvædet. Nummeret er et eksempel på, at forskellige typer harmonik blandes i samme nummer.

Samme doriske Im-IV-forbindelse ses også i omkvædet i nummeret »Mad World« med Tears for Fears:

Af andre rock/pop/soul-numre, der benytter den doriske Im-IV-forbindelse, ofte i længere, meditative passager med improvisation (ofte med mol-pentatone eller blues-træk), kan nævnes:

• Gasolin’: »Kvinde min«, omkvædet (Dm og G).
• The Doors: »Riders on the Storm« (akkorderne Fm-Bb_/F)
• Chic: »Good Times« (akkorderne Em⁷-A⁶ med variationer)
• Bee Gees: Stayin' Alive (1977) bruger primært akkorderne Fm⁷ og B^♭7, altså F-dorisk; det beslægtede Pink Floyd-nummer »Another Brick in the Wall, Part 2« bruger den d-doriske forbindelse Dm-G i verset.
• The Dramatics: »Whatcha See is Whatcha Get« (1972) (F^♯m-H)
• Pink Floyds »Breathe«, dele af verset (Em-A) og »Any Colour You Like« (Dm⁷-G⁷) (begge fra fra The Dark Side of the Moon, 1973)
• Red Hot Chili Peppers: »Aeroplane« bruger akkordostinatet Gm¹¹-C⁷ i vers og omkvæd.
• »The Ghetto«-familien, som er numre, hvor basgangen ligner hinanden:
  • Donny Hathaway: »The Ghetto« (1969) (B^♭m⁷-E^♭)
  • Isaac Redd Holt Unlimited: »Flo« (1974) (Dm⁷-G⁷)
  • Labelles »Lady Marmalade« (1974) kan med lidt hiv og sving også komme ind under denne familie (Gm⁷-C⁷)

De modale træk og de lange meditative soloer i ungdomsoprørets til dels bevidsthedsudvidende psykedeliske musik er blandt andet inspireret af modal jazz og indisk musik. Man kunne nævne The Byrds »Eight Miles High« i koncertudgave (1970) som et eksempel på dette musikalske fænomen.

---

Af numre i dorisk med andre akkorder end Im-IV kan nævnes

• Chris Isaacs »Wicked Game«, som gennem hele nummeret har rundgangen:

  | Hm  | A  | E  | E  |   eller i trin: | Im  | bVII  | IV  | IV   |

  Nummeret er i H-dorisk, det smitter af akkorden E (der ellers ville have været Em i h-mol-skalaen).

• »Mad World« har i verset en lignende akkordrækkefølge, dog med Ims parallelakkord III skudt ind i takt 2:

  | F^♯m  | A   | E   | H   |   eller i trin: | Im  | III  | bVII  | IV   |

• »Get Lucky« med Daft Punk har en rundgang, som ligner verset i »Mad World«, men med bVII erstattet af parallelakkorden Vm⁷:

  | Hm⁷ | D^maj7 | F^♯m⁷ | E  |   eller i trin: | Im⁷ | III^maj7 | Vm⁷ | IV  |

  Mellem de første tre akkorder er der tertsafstand; de er mediantakkorder, det er også et modalt træk.

Numre med mixolydiske træk

Den mixolydiske skala er som en durskala med lavt 7. trin:

Det smitter af på akkorderne, karakteristisk er durakkorden på det lave 7. trin og at akkorden på 5. trin er en mol-akkord:

Akkorden på det lave 7. trin i mixolydisk – bVII

Et eksempel på et mixolydisk nummer, der bruger bVII-akkorden, er Michael Jack­sons »The Way You Make Me Feel«, som i verset udelukkende bruger akkorderne I-bVII, her i F-dur:

Den mixolydiske skala har det lave 7. trin til fælles med en bluesskala, hvorfor man ofte ser en blanding af mixolydiske og bluestræk; for eksempel er verset i »The Way You Make Me Feel«, hvor akkorderne er en 16 takters variation af en bluesrundgang:

Man finder den samme rundgang i The Drifters’ »On Broadway« (starter i Fis):

The Beatles: »Tomorrow Never Knows« (1966) bruger også durakkorden på det lave 7. trin, bVII (med c som orgelpunkt):

Af andre numre, hvor man ser udstrakt brug af bVII-akkorden kan nævnes:

• Solomon Burkes: »Everybody Needs Somebody to Love« (1964), der i verset har akkordrundgangen E^♭- A^♭- D^♭- A^♭, trin I-IV-bVII-IV i Es.
• Gasolin’s: »Sirenesangen«, der bruger akkorderne D-C-G i D-mixolydisk
• Tito Puentes »Mas Bajo«, akkordostinatet C-B^♭ i C-mixolydisk
• J.J. Cales »Cocaine«, der for det meste bruger akkorderne C^♯ og H
• The Doors’ »L. A. Woman«, der udelukkende bruger I-bVII-akkorderne, A og G (første gang G bliver spillet er ved 1.20)

De to sidste numre har en del bluestræk i melodikken.

Molakkorden på 5. trin i mixolydisk – Vm

Hvor akkorden på 5. trin i en durskala er en durakkord (V), er den i en mixolydisk skala en molakkord (Vm); i C-mixolydisk vil det være akkorden Gm i stedet for en G. Akkorden G i en durskala har en dominantisk funktion på grund af ledetonen, men det har Gm ikke.

Trin Vm ses i Coldplays nummer »Clocks«, der er i vers og omkvæd har akkorderne E^♭- B^♭m- Fm. Det er trin I-Vm-Vm-IIm i Es-mixolydisk.

Andre eksempler med molakkord på trin 5:

• Laura Gibsons »Tenderness« (2018) har akkorderne C-Gm-B^♭-C, det er trin I-Vm-bVII-I i C-mixolydisk
• Neil Youngs »Cinnamon Girl« (1969) har i verset akkorderne D-Am-C-G_/H, det er trin I-Vm-bVII-IV i D-mixolydisk
• Lana Del Reys »Mariners Apartment Complex« (2018) har akkorderne E-Hm-A-E i verset, det er trin I-Vm-IV-I i E-mixolydisk. Omkvædet har akkorderne Hm-A-E, det er de samme akkorder som Chris Isaacs »Wicked Game«, og kan ligeledes opfattes som værende i H-dorisk.
• Duran Durans »Ordinary World« (1992) starter i introen og omkvædet med akkorderne | H   | F#m⁷ | Dsus2  A_/C# | E   (2.: Am_/C) | Det to første akkorder kan opfattes som trin I og Vm i H-dur – mens resten kan høres som E-dur.

Numre med frygiske træk

Den frygiske skala ligner en molskala, men har lavt 2. trin:

Metallicas »Wherever I May Roam« (1991) er i E-frygisk:

I verset er der en markant brug af akkorden B^♭5, det kunne også pege på et pletvist lokrisk element – det er en forbindelse, man ser i en del heavy-numre. På den anden side er det nok mere et melodisk fænomen, intervallet mellem e og bb er det tritonus-interval – det er et interval, der i hvert fald har været brugt siden Black Sabbaths »Black Sabbath« (1969-70), når det onde skulle beskrives.

Roskilde-heavy-orkesteret Kinky Boot Beasts nummer »What are you gonna do about it?« (1994) er også i E-frygisk, her i verset efter soloen:

Den frygiske skala giver en dystert, middelalderagtigt gotisk stemning, som går godt i spænd med heavy-metal-genrens udtryksfelt.

Af andre numre med frygiske træk er Alice In Chains: »Would« (Fm-G^♭ i verset), Iron Maidens »Remember Tomorrow« (Em-F i verset).

I Jefferson Airplanes spanskinspirerede »White Rabbit«, som er omtalt tidligere, bruges i versets første halvdel flamingoakkorderne F^♯-G, som antyder en F^♯-frygisk skala (mulig­vis inspireret af den andalusiske akkorderrækkefølge).