Modale skalaer 2

De modale skalaer brugtes meget i musik før dur/mol-tonaliteten dominerede fra 1600-tallet og frem, for eksempel i middelaldermusik som kirkens gregorianske sang (Se Wikipedia: Kirketoneart for uddybning.)

De modale skalaer bruges også i folkemusik, i modal jazz og i pop/rock-musik. Hvor man i dur/mol-tonaliteten driver udviklingen frem gennem ledetoner, modulationer og dissonerende akkorder, bruger man i modal musik skalaer og akkorder på en mere spændingsløs måde. De modale skalaer er:

Ionisk

Den ioniske skala har samme opbygning som en dur-skala, her C-dur/C-ionisk:

Man kan bruge betegnelsen ionisk skala frem for durskala, når den anvendes i modal eller anden musik, som ikke anvender det funktionsharmoniske dur/mol-system.

Dorisk

Den doriske skala bruges en del i folkemusik, i middelalderens og renæssancens kompositionsmusik, i jazz og i popmusik. Den doriske skala ligner en mol-skala, dog med den forskel at den har et højt 6. trin:

En melodi i dorisk er »Scarborough Fair«, med det høje 6. trin i forhold til mol fremhævet:

Eller dele af Michael Jack­sons »Earth Song«, her i a-dorisk:

Frygisk

Den frygiske skala er kendetegnet ved at ligne en mol-skala, men der er kun 1/2 tone mellem 1. og 2. trin, den har altså et lavt 2. trin. Her er E-frygisk sammenlignet med E-mol:

Den frygiske skala er populær blandt heavy-grupper, måske på grund af dens middelalderlige, gotiske karakter. Et eksempel er Metallicas »Wherever I May Roam« (1991), som er i E-frygisk:

Eller Roskilde-orkesteret Kinky Boot Beasts »What are you gonna do about it?« (1994), også i E-frygisk:

Lydisk

Den lydiske skala er kendetegnet ved at ligne en dur-skala, men med forhøjet 4. trin, her F-lydisk sammenlignet med F-dur:

Et musikstykke i lydisk er Erik Saties klaverstykke »Gymnopédie nr. 1« (1888)«, her noteret som G-dur for at tydeliggøre det forhøjede 4. trin i den lydiske skala i forhold til dur (der er fire takter akkompagnement før melodien kommer ind):

Mixolydisk

Den mixolydiske skala er som en dur-skala med lavt 7. trin, her G-mixolydisk sammenlignet med G-dur:

Mixolydisk kan findes i rockmusik, fx i The Beatles: »Norwegian Wood«.

Æolisk

Den æoliske skala har samme opbygning som en mol-skala, her A-æolisk/A-mol:

Man kan bruge betegnelsen æolisk, når man har et nummer i mol og vil understrege, at det er den ledetoneløse rene mol, man snakker om, og når man bevæger sig inden for et nummer med modal harmonik, som for eksempel Bob Dylans »All Along the Watchtower« med den modale akkordrækkefølge Am-G-Fmaj7-G.

Lokrisk

Den lokriske skala er kendetegnet ved at starte med et halvtonetrin, og det er den eneste skala, hvor kvinten er formindsket. Her H-lokrisk:

Man kan evt. huske den som den skala der har grundtone på en dur-skalas 7. tone (H-lokrisk starter på C-durs 7. tone).

Den lokriske skala blev ikke brugt i den antikke græske og i den middelalderlige gregorianske kirkemusik, men den var beskrevet som en teoretisk skala. Skalaens hjemakkord er en disharmonisk formindsket akkord (Hdim i h-lokrisk), det er måske derfor, at der så vidt vides ikke er nogen, der har skrevet et hit i over lokrisk skala. Det nærmeste er måske verset i Tim Christensen: »Whispering at the Top of my Lungs«, selv om den anvendte skala nærmere er en d-mol-skala med sænket kvint.