Harmonik ➔ Modal harmonik

I funktionsharmonisk musik er tonalitet og harmonik med til at drive en udviklingen frem og afgrænse perioder, typisk ved at veksle mellem perioder med spænding og afpænding, formet af dominanter og modulationer – her er pointen at skabe en dramatisk »historie« ved hjælp af harmonikken.

I modsætning hertil er modal musik mere spændingsløs, akkorderne i højere grad statiske klange, »farver«, der skaber en tilstand, et rum, hvor man ikke skal skynde sig videre. I modal musik bruger man ikke i så høj grad den ledetonedrevne dur/mol-tonalitet, men ofte modale og pentatone skalaer. Frem for de dominantiske akkorder i kvintafstand, som hyppigt anvendes i funktionsharmonikken, ser man i modal musik hyppigere brug af ledetoneløse akkorder i en forholdsvis spændingsløs sekund- og tertsafstand.

Modale træk er forholdsvis almindelige i musik før år 1600 (for eksempel i den gregorianske kirkemusik og i renaissancemusikken), i folkemusik, i modaljazz, i salsa/son cubano og i rock/pop.

I det følgende gives nogle eksempler på modale træk i primært rock/pop-musik.

Indhold

• To eksempler på modale træk i rock/pop – »Smooth Operator« og »Billie Jean«
• Modale akkordforbindelser i rock/pop
• Akkordforbindelser i sekundafstand
• Akkordforbindelser i tertsafstand, parallelakkorder, diatoniske medianter
• Kromatiske medianter
• Modale skalaer i rock/pop
• Dorisk, Im-IV-vendingen
• Numre med mixolydiske træk
• Numre med frygiske træk
• Modale træk i klassisk musik og jazz

---

Litteratur, links

• Wikipedia: Modal jazz
• Wikipedia: Chromatic mediants
• Anders Aare: Modal tonalitet i Rock

Note: de fleste noder er noteret ud fra dur/mol-skalaerne for at tydeliggøre de modale skalaer, for eksempel er d-dorisk noteret med d-mols fortegn, også »So What«, som ellers normalt i udgivne noder noteres uden fortegn.