Modale akkordforbindelser i rock/pop

Indledning

Frem for de dominantiske akkorder i kvintafstand, som hyppigt anvendes i funktionsharmonikken, ser man i modal musik hyppigere brug af ledetoneløse akkorder i en forholdsvis spændingsløs sekund- og tertsafstand samt modale og pentatone skalaer. De modale skalaer har et mere spændingsløst univers uden ledetoneeffekter i forhold til dur/mol-skalaerne. De akkordforbindelser, der er omtalt her, er:

• Akkordforbindelser i sekundafstand
• Akkordforbindelser i tertsafstand, parallelakkorder, diatoniske medianter
• Kromatiske medianter

Akkordforbindelser i sekundafstand

Et træk ved modal musik er, at man oftere finder akkordforbindelser i sekund- eller tertsafstand frem for funktionsharmonikkens brug af dominantiske kvintrelationer. Et eksempel er Tina Dickows »Let’s Get Lost«, her fra omkvædet:

Verset i »Let’s Get Lost« bruger de samme akkorder, i første halvdel kun Em og D.

Metallicas »Nothing Else Matters« har samme forbindelse, blot i trinvis faldende sekvens:

Til sidst i rundgangen optræder akkorden H, den er dominant til E-mol-akkorden. Ikke sjældent ser man en sådan blanding mellem modal og funktionstonal musik i rock.

Af andre numre med samme trinvise akkordforbindelser kan nævnes Michael Jack­sons »Beat It« (verset, mens omkvædet kun bruger trin I og VII), Bob Dylans »All Along the Watchtower« og Deep Purples »Child in Time«. Nirvanas »Come as You Are« bruger i størstedelen af nummeret akkorderne F♯m og E, trin I og VII; det samme gør Donna Summers »Hot Stuff« i verset.

bVI➙bVII➙I

En variant af denne akkordrækkefølge ses i The Doors’ »Waiting for the Sun«, hvor der bringes en dur-akkord som variantakkord på trin 1, det er akkorderne E♭ ➙ F ➙ G. Noget lignende ses i slutningen af The Beatles’ »With a Little Help Form My Friends«: C ➙ D ➙ E (Som Oasis direkte citerer i slutningen af »She’s Electric«). Seal har tilsyneladende en stor kærlighed til denne akkordrækkefølge, han bruger den blandt andet i »Kiss from a Rose« og »If I Could« (med Joni Mitchell). Man kan se bVI og VII som lån fra mol, eller man kan se bVI som molsubdominantparallel – en form for farveskift mellem dur- og molakkorder og -tonalitet.

Akkordforbindelser i tertsafstand, parallelakkorder, diatoniske medianter

Et modal træk ved en del rock/pop-numre er brug af akkorder i tertsafstand, som er forholdsvis spændingsløse forbindelser, idet de som parallelakkorder inden for en toneart vil have to toner til fælles (som treklange) og derfor vil være to stykker af samme alen.

I Red Hot Chili Peppers’ »Californication« er harmonikken i intro, mellemspil, første del af vers og i prechorus en vekslen mellem akkorderne Am og F, som er to parallelakkorder i tertsafstand og med fællestonerne a og c. Det er trin Im-VII i e-mol:

I starten af guitarsoloen anvendes samme forbindelse, men uformidlet rykket til fis-mol. Det er et modalt træk at man rykker tonarten, skifter uformidlet til en anden »farve«, i stedet for at lave en modulation med harmonikken. I funktionstonal musik vil man typisk modulere til en nærliggende toneart som subdominanttonearten, dominanttonearten eller paralleltonearten. Her rykker vi til en medianttoneart i forhold til a-moltonearten, et godt stykke ud ad kvintcirklen. Man kan sige, at man skifter til varianttonearten a-durs paralleltoneart, fis-mol:

Det er samme forhold som der er mellem akkorderne i verset i The Doors »Light My Fire«, se nedenfor om kromatiske medianter.

Samme modale vekslen mellem Im og VII, akkorder i tertsafstand, findes i Kim Larsens »Midt om natten« og i prechorus i »Billie Jean« som omtalt tidligere.

Kromatiske medianter

Normalt har parallelakkorder to toner til fælles, og der er tertsafstand mellem deres grundtoner, for eksempel akkorderne C og Am. Den ene akkord er en dur-akord, den anden mol, som for eksempel i prechorus i »Billie Jean« som nævnt ovenfor. Men hvis de begge akkorder er af samme køn, snakker man om kromatiske medianter. Det ser man for eksempel i verset i The Doors: »Light My Fire«, verset:

Am7 og F♯m7 er akkorder af samme type, mol, med en lille terts imellem, og de har en fælles tone, a’et:

På kvintcirklen springer man et »kvarter«, tre fortegn, mellem de to akkorder, det illustrerer det »farveskift«, der sker, når man går fra den ene akkord til den anden:

Omkvædet i »Light my Fire« er funktionsharmonisk: akkorderne G, A og D er subdominant, dominat og tonika i D-dur, H er bidominant til subdominantparallellen (Em), som erstattes af subdominanten. E er en dominant som leder tilbage til versets A-mol-akkord.

I nummerets soloer spilles over akkorderne Am⁷-Hm⁷, som er akkorder i sekundafstand i a-dorisk; de to akkorder er en variation af den doriske Im-IV-vending, Am-D, idet Hm er parallelakkord til D.

Af andre numre med kromatiske medianter kan nævnes:

• »I Feel Love« med Donna Summer bruger akkorderne C-E♯-F-G. C og E♯ er kromatiske medianter. I introen og i mellemspil skifter akkorden Cm til C på en måske typisk modal farveskift-måde.
• Introen til »Under the Bridge« med Red Hot Chili Peppers, hvor guitaren veksler mellem akkorderne D og F♯. I slutningen bruges rundgangen A-C-G-F, her er der kromatisk mediantforbindelse mellem A-C og F-A – eller også er afsnittet i A-mol/C-dur, og A-akkorden er så en variantakkord.

• Nummeret »Just« med Radiohead har akkorderne C-E♯-D-F i omkvædet, det er en sekvens af to kromatiske mediantforbindelser.
• I Jefferson Airplanes »White Rabbit« bruges i verset først akkorderne F♯-G, som er kromatiske akkorder i sekundafstand. Denne forbindelse har en vis spansk/flamenco-agtig tone, efter sigende inspireret af Miles Davis’ udgave af »Concierto de Aranjuez« på albummet »Sketches of Spain«. Derefter følger akkorderne A, C og D: durakkorder i terts- og sekundafstand. Nummeret i øvrigt er i rytmen og det lange crescendo inspireret af Ravels »Boléro«.
• I »Peace Frog« med The Doors er der mediantisk forhold mellem sangens to forskellige afsnit, som er i henholdsvis G-dorisk og E-mol/dorisk. Hvor en funktionsharmonisk sang med forskellige tonearter i forskellige afsnit måske ville modulere til variant- eller paralleltoneart (som for eksempel »Jeg kan se på dine øjne«), så rykker »Peace Frog« toneart på en modal måde.