Dominant-Tonika-forbindelsen

Forbindelsen Dominant-Tonika er central i funktionsharmonikken, så her følger en uddybning af fænomenet.

Tonika (T)

Tonika er hjem-akkorden, og et musikstykke vil næsten altid ende på Tonika, hvor man føler sig hjemme:

Til at hjælpe sig hjem til Tonika har man dominanten:

Dominanten (D) leder til Tonika

Dominanten er akkorden på femte trin, kvinten, i en durskala, og den leder hjem til Tonika. Det gør den, fordi dens terts er ledetone til toneartens grundtone. I C-dur er det h, der er ledetonen til grundtonen c:

Ofte er dominanten en dur-7-akkord (en dominantseptimakkord), der har to ledetoner. Dominantens terts leder til tonikas grundtone, og septimen til tertsen:

Ydermere er dur-7-akkorden disharmonisk, fordi der er et tritonusinterval mellem terts og septim, som øret gerne vil have opløst til en beroligende terts:

Så i en dur-7-akkord er der dobbelt op på spændingen, og det er det, der giver den dominantiske effekt.