Hovedfunktionerne, T, S og D, i dur

Når man laver musik med en dur/mol-skala, kan man danne syv treklange med skalaens toner. I C-dur er det:

(* Disse og følgende akkorder er i omvendinger jvf. Akkordrundgange )

Disse syv akkorder er meget brugt, når man skal lave en sang. De første seks akkorder, dur- og mol-akkorderne, ligger sammen i kvintcirklen således:

Disse »seks bedste venner« bruges for eksempel i Bob Dylans »The Times They Are A-changing« og i Sebastians »Anemonesangen«. Hdim er dog ikke helt udenfor, for den er det øverste af en G⁷-akkord, som ofte bruges (se senere om den ufuldkomne dominant).

Som fundament for mange numre er hovedtreklangene, det er akkorderne på en tonearts trin I, IV og V, her i C-dur:

De tre akkorder kaldes hovedtreklangene på grund af deres centrale betydning i en toneart; det er en dur-skalas dur-akkorder, de indeholder tilsammen alle skalaens toner, så de er udgangspunktet, når man vil lægge akkorder til en sang. Sange, der bruger de tre hovedakkorder, er for eksempel »Østre Gasværk« med Kim Larsen, »Black or White« med Michael Jackson, »Three Little Birds« med Bob Marley, »Jonathan« med Back to Back (verset), »Marken er mejet«, »Mads Doss« og mange andre gamle sange.

De tre akkorder har nogle navne, som beskriver deres funktion i en toneart:

• Tonikaen, trin I, er en tonearts hjemakkord, her kan man finde hvile. Forkortes T.
• Dominanten, trin V, leder hen imod hjemakkorden. Forkortes D.
• Subdominanten, trin IV, ligger en tone under dominanten. Forkortes S.

I C-dur ligger funktionerne således i kvintcirklen:

For alle tonearter gælder det:

Dominanten, D, står et skridt med uret i kvintcirklen i forhold til tonika.

Subdominanten, S, står et skridt mod uret i kvintcirklen i forhold til tonika.