Blues-skalaen

Bluesskalaen er egentlig ikke kun en bestemt skala, men en måde at farve tonerne på ved at intonere dem på en anden måde end vores vest­lige tolv toner (som de fx ligger på klaverets hvide og sorte tangenter). Det er især tredie, femte og syvende trin, som man intonerer lavt i forhold til durskalaens trin. Men hvis man skal improvisere i et bluesnummer, kan man tage udgangspunkt følgende sekstonige skala:

En bluesskala er som en mol-pentaton skala med en tone skudt ind mellem kvarten og kvinten. Her er de to skalaer side om side:

Her er en C-mol-pentaton- og C-blues-skala side om side:

Eksempler på bluesprægede riffs

Bluesprægede riffs bruges en del i rock, for eksempel i heavy metal. Her er riffet fra Deep Purples »Smoke on the Water«, der bruger de første fire toner fra en g-blues-skala:

Eller the Beatles »Hey Bulldog«, der bruger h-blues-skalaens toner:

Led Zeppelins »Heartbreaker«, der bruger a-blues-skalaens toner, senere i sangen rykket op i h, c, d og e:

Riffet i Bruno Mars’ »Runaway Baby« bruger en bluesskala, her i E (orig. i Es/Dis):

Se også Bluesharmonik eller Wiki: Bluesskala.