Hip-hop og Rap
Til Indholdsfortegnelse, del 1, del 2, del 3, del 4, bilag
(Kapitel IV om hip-hop-miljøet i Klub 47 kan læses i det oprindelige speciale)Kapitel V: Afslutning.
Selv om min undersøgelse af den amerikanske hip-hop og af hip-hopkulturen i Danmark ikke er tænkt som et hele, vil jeg alligevel komme med nogle afsluttende bemærkninger, der sammenholder de to fænomener.
I den danske hip-hopkultur fandt jeg en vis sammenhæng mellem samfundskritisk holdning og hard-corehip-hop, og jeg fandt et konkurrencepræg, praletekster og battleritualer ligesom i den amerikanske hip-hop. Hip-hoppen bevarer sin betydning af maskulinitet, gade- og minoritetskultur ved omplantningen fra USA til Danmark, den tiltaler unge, der gerne vil være anderledes og kritiske. Jeg fandt dog også et mere afslappet forhold til disse ting, end det, jeg så i den amerikanske hip-hop. Hvor den amerikanske hip-hop er mere subkulturel, er mere klart tilknyttet en afgrænset og undertrykt klasse, der bruger musikken i en til tider heftig konfrontation med det omgivende samfund, er den danske hip-hop mere græsrodsagtig. Det var slående, at i Danmark fandt jeg inden for den samme ungdomsklub grupper med et temmeligt alsidigt spektrum af meninger og musik. Under hatten hip-hop fandt jeg musik, der kunne ligge temmelig nær 'almindelig' musik, den danske hip-hop er efter min mening en mindre fastlagt størrelse end den amerikanske.
En anden forskel mellem amerikansk og dansk hip-hop er, at her i landet har hip-hop ikke nogen særlig stor provokerende effekt; der er i hvert fald ikke dannet nogle foreninger her i landet med det formål at hæmme musik med kontroversielle tekster, hvad der nok både skyldes, at den danske hip-hops tekster ikke er så grove som den amerikanske, at der ikke er de samme kulturelle spændinger, som teksterne kan pirke til, og at der ikke er den samme tradition for at blive forarget herhjemme.
Disse forskelle tager jeg som tegn på, at den danske hip-hopkultur ikke er underlagt skarpe kulturelle modsætninger i stil med dem, der eksisterer i USA. Danmark har i forhold til USA (og mange andre lande) en kulturelt mere homogen befolkning; der findes ikke her i landet i samme grad en gruppe, der har brug for at forsvare sin kulturelle identitet, som de sorte i USA har.
I transformationen af hip-hop til dansk grund ændres musikkens betydning fra et subkulturelt udtryk til et græsrodsudtryk (samtidig med, at musikkens karakter til dels også ændres). Hip-hopmusikkens kulturelle betydning baserer sig således i høj grad på de sammenhænge, den indgår i, og – som jeg antog i første kapitel vedrørende homologibegrebet – det er begrænset, hvad de kulturelle forhold betyder direkte for musikkens struktur og omvendt. De to eneste klare paralleller, jeg kunne finde mellem musik og kulturernes værdier er sammenhængen mellem pågående musik og kritiske, realistiske tekster, og mellem rytmisk musik og det kropslige (at kulturerne i høj grad er dansekulturer).
Et andet kulturelt felt, hvor hip-hoppen måske kan få en betydning, er i ændringen af vores måde at distribuere musik på, har med det teknologiske at gøre: i og med at hip-hoppen for det meste produceres på elektronisk udstyr og med sampleren også arbejder med at digitalisere lyd, der ellers er akustisk, er hip-hoppen lang med digitalt lagret lyd, der ikke kræver elektro-mekanisk udstyr i traditionel forstand (plader, bånd og cd-er) for at blive reproduceret. Fuldt digitaliseret musik kan udbredes via computer-netværk uden om pladeselskabernes indflydelse, så dette kan betyde en mere græsrodsagtig måde at udbrede musikken på (der er dog et par økonomiske barrierer, der betyder, at dette vil vare et par år endnu, før dette kan få en større betydning).
Ud over, at hip-hop har en kulturel betydning, har den udviklet sig fra at være en pladeselskabsstyret modesag til en musikform, der har mange aspekter, og hvor der sker spændende eksperimenter, for eksempel med de æstetiske muligheder, der ligger i sampleren og den øvrige nye musikteknologi for at jonglere med udpluk fra musikhistorien og massemedierne, og for dermed at skabe uhørte kollager, klange og udtryk. Inden for hip-hopstilen kan man godt lave forholdsvist radikale eksperimenter, men stadig have gode chancer for at nå et publikum– hvis man ellers holder sig til at lave dansevenlig musik. Det vil være interessant i fremtiden at se, om hip-hoppen vil være en genre inden for populærmusikken, hvor der sker mange musikalske eksperimenter og nyskabelser.
