Man kan også hæve og sænke noder, selv om man ender på en stamtone:
Hvis man bruger navnet b i stedet for h, vil et hævet b hedder bis.
Disse toner kunne også noteres uden fortegn, for eksempel er et eis det samme som et f. Når to toner noteres på forskellige måder men klinger ens, siger man, at de er enharmoniske. I dette tilfælde er det:
Denne tone | Er enharmonisk med denne tone |
---|---|
fes
|
e
|
eis
|
f
|
Hvorfor ikke bare skrive et f, når tonen eis klinger ligesom tonen f? Jo, hvis man nu har en akkord, en såkaldt c-dur-akkord:
Som består af tre toner, spillet på hver anden tangent. Hvis man spiller nøjagtig samme struktur fra tonen cis bliver det:
Det duer bare ikke at notere eis som f, samme struktur (en dur-akkord) skal give samme nodebillede:
Også i skalaer med mange faste fortegn (som fx fis-dur) får man brug for eis, ces etc., her tonearten fis-dur, der har kryds for e, så man spiller eis:
Man bruger nogle gange dobbeltfortegn, altså to #'er eller b'er, de ser således ud:
Disse fortegn kan man fx komme ud for i skalaer som harmonisk og melodisk mol: