Sekund

Går man fra et trin til det næste, er intervallet en sekund:

En sekund kan være lille eller stor:

• Er der en halv tone mellem de to toner, er sekunden lille.
• Er der en heltone imellem, er sekunden stor.

Lille sekund:

En halv tone, en tangent mellem to toner:

En melodi, der starter med en lille sekund er Beethovens »Für Elise«:

Et filmmusiktema, der bruger den lille sekund som ledemotiv for en farlig haj er temaet til »Dødens gab«. Temaet er bygget over tonerne e og f:

Stor sekund:

I en stor sekund er der hel tone, to tangenter, mellem to toner:

En melodi, der starter med en stor sekund er »Det er i dag et vejr – et solskinsvejr« (Poul Schier­beck/Ludvig Holstein):

Sekunder på de hvide tangenter

Man kan tydeligt se små og store sekunder på et klavers hvide tangenter:

• Der er en lille sekund mellem e og f, og mellem h og c.
• Der er en stor sekund mellem de andre hvide nabotangenter.

En sådan tonerække kaldes en durskala, og der er således to steder på sådan en skala, at der er små sekunder. Første takt af »Det er i dag et vejr – et solskinsvejr« består netop af en sådan opadgående durskala.

Forstørret sekund

I den harmoniske mol-skala er der et trin, en sekund, som er ekstra stor, fordi syvende skalatrin er forhøjet. I a-mol er det sekunden mellem f og gis – det er en forstørret sekund:

Intervallet er noteret som en sekund, men klinger som en lille terts. Her er intervallet med gis omtydet som as:

Det gælder generelt for forstørrede intervaller, at de noteres som ét interval, men klinger som et andet.