Går man fra et trin til det næste, er intervallet en sekund:
En sekund kan være lille eller stor:
En halv tone, en tangent mellem to toner:
En melodi, der starter med en lille sekund er Beethovens »Für Elise«:
Et filmmusiktema, der bruger den lille sekund som ledemotiv for en farlig haj er temaet til »Dødens gab«. Temaet er bygget over tonerne e og f:
I en stor sekund er der hel tone, to tangenter, mellem to toner:
En melodi, der starter med en stor sekund er »Det er i dag et vejr – et solskinsvejr« (Poul Schierbeck/Ludvig Holstein):
Man kan tydeligt se små og store sekunder på et klavers hvide tangenter:
En sådan tonerække kaldes en durskala, og der er således to steder på sådan en skala, at der er små sekunder. Første takt af »Det er i dag et vejr – et solskinsvejr« består netop af en sådan opadgående durskala.
I den harmoniske mol-skala er der et trin, en sekund, som er ekstra stor, fordi syvende skalatrin er forhøjet. I a-mol er det sekunden mellem f og gis – det er en forstørret sekund:
Intervallet er noteret som en sekund, men klinger som en lille terts. Her er intervallet med gis omtydet som as:
Det gælder generelt for forstørrede intervaller, at de noteres som ét interval, men klinger som et andet.