Tritonussubstitution, D⁷(trit),

I en dominant er det i høj grad det ustabile tritonus-interval og ledetonerne, der giver den dominantiske effekt, her tonerne h og f i en G⁷-akkord: 

Hvis vi altererer akkorden med en sænket none, får vi tre ledetoner:

De samme tre ledtoner og dermed samme dominantiske effekt findes i en Db⁷-akkord, så den kan erstatte G⁷ som dominant: 

Der er en tritonus, forstørret kvart/formindsket kvint, mellem g og des, derfor siger man at Db⁷ er tritonus-erstatning for G⁷, eller tritonussubstitution. I funktionsharmonikken betegner man den D⁷(trit), eller som en ufuldkommen dominant med sænket none og sænket kvint i bassen, .

Man kan se akkorder i tritonus-afstand i kvintcirklen: de står modsat hinanden i kvintcirklen: 

»Satin Doll« (Ellington/Strayhorn)

Et eksempel på tritonussubstitution er »Satin Doll« i A-stykket, hvor dominanten G⁷ er erstattet af Db⁷ i takt 7. Faktisk er det hele II-V-vendingen Dm⁷-G⁷, der tritonuserstattes af Abm⁷-Db⁷, som er en I-V-vending i Ges-dur: 

Så tritonus-erstatning kan ses som en variation af den kvintbaserede jazzharmonik, som II-V-I-vendingen og vampen er en del af. I øvrigt er hele harmonikken her i A stykket bygget op over II-V-vendinger, der rykkes rundt.