Indholdsfortegnelse Tilbage Videre Til øvelser Becifringer af treklange

Man forkorter akkorder i becifringer. Hvis akkorden er en durakkord skriver man blot grundtonen over akkorden:

Hvis akkorden er en molakkord skriver man grundtonen efterfulgt af et m over akkorden:

Afledte akkordgrundtoner skrives med fortegn, og , efter stamtonen, fx: A, Cm og Bm, for eksempel:

Fm

Node

E

Node


Huskeregler ved notation af dur/mol-akkorder

Pænhedsreglen

Alle toner i dur/mol-treklange i grundstilling (med grundtonen nederst) ligger enten alle på nodelinjer eller i mellemrum, ikke blandet:

Noder på linje

E

Node

E (forkert)

Node


Noder i mellemrum

F

Node

Det gælder også i tilfælde, hvor man kunne notere en tone uden fortegn. I en C-dur-akkord kunne tertsen, eis, noteres som et f, men det går ikke, for samme struktur skal give samme nodebillede:

C

Node

C (forkert)

Node

Man kan sige, at samme type akkord skal »staves« på samme måde, ellers bliver man forvirret ved læsningen.

Ikke blande fortegn

Man bruger enten krydser, eller 'er, man må ikke blande fortegn (ved treklange):

Fm

Node

E

Node



H på dansk og B på engelsk

Akkorden H hedder B på engelsk, og man kan også efterhånden se B brugt for H i dansk udgivne noder. I de følgende øvelser kan man bruge begge dele. Oprindeligt betød B i skandinavien og Tyskland det sænkede B, altså Bb – det kan man se brugt i becifringerne i ældre noder.