Tilbage Indholdsfortegnelse Videre Puls, taktslag, takt og taktart

Puls

I meget musik er der en fast puls, en fast rytme, ligesom et hjerte der slår, og som er den takt, man typisk vil holde med foden. For eksempel i Sandy Nelsons »Let There Be Drums«, 1961:

node

Denne faste puls kalder man for taktslaget, i dette tilfælde er pulsen, tempoet 103 slag i minuttet (på engelsk »Beats Per Minutes«, bpm) .

Taktart

Som regel er nogle pulsslag mere betonede end andre, i eksempelt ovenfor er hvert fjerne slag betonet. En sådan gruppering af pulsslag kalder man en takt:

node

Antallet af pulsslag i hver takt bestemmer taktarten, så en taktart som ovenstående er firdelt; det er den mest almindelige taktart.

Ud over den firdelte taktart ser man også tit en tredelt takt, det er den, man danser vals til. Et eksempel er Dmitrij Sjostakovitj' »Valse nr. 2«

node

Fir- eller tredelt takt er de mest almindelige taktarter i den vestlige musik, andre muligheder er fem-, syv eller ni-delt samt sammensatte taktarter som 2+2+3, der ofte ses i balkan-musik.