Nodesystemet og g-nøglen Man noterer toner i et nodesystem, hvor man kan aflæse en tones højde og varighed (rytme).
Et nodesystem består af fem linjer. Noder kan ligge på en linje eller i et mellemrum:
Nodesystem med noder i mellemrum og på linjer:
Hvis noden har hals, vender halsen generelt opad, når noden er i den nederste del af systemet og omvendt.
Hvis tonerne ligger over eller under de fem linjer, sætter man selv bilinjer, lokale nodelinjer:
Nodesystem med bilinjer over og under systemet:

For at fastsætte tonehøjden bruger man en nøgle. Til de højere toner bruger man G-nøglen, som slynger sig rundt om systemets næstnederste linje og fortæller, at her ligger det g, der ligger over nøglehuls-c'et:
Hvis tonerne er dybere, bruger man en anden nøgle: F-nøglen.