Modulation – skift af toneart

Hvis en melodi skifter toneart undervejs, modulerer, skriver man den nye toneart i en cirkel, og så funktionerne i den nye toneart. Man bruger ofte den nye tonearts dominant til at skifte toneart, som et slags skiftespor. Ofte vil nogle af akkorderne kunne analyseres ud fra begge tonearter, de vil være flertydige. Så skriver man funktionerne i begge tonearter, for eksempel:

Det haver så nyligen regnet (folkemelodi):

Første frase er i C-dur og kadencerer med et kvart-sekst-forudhold i takt 2. Næste frase er i G-dur, skiftet markeres ikke alene med dominanten i den nye toneart (D-akkorden), men også vekseldominanten, A-dur-akkorden – så er vi på den sikre side.

I eksemplet modulerer melodien fra C-dur til G-dur, dominanttonearten. Det er en meget almindelig modulation. Modulationer til subdominantsiden (fx fra C-dur til F-dur) og paralleltonearten (fra C-dur til A-mol) er også almindelige. Sidstnævnte ses for eksempel i »Something« med The Beatles. Skift til varianttonearten (fra fx C-mol til C-dur) er heller ikke sjælden, det ses for eksempel i Eric Claptons »Let i Grow«, hvor verset er i mol og omkvædet i dur. Her sker skiftet i toneart pludseligt i modsætning til den mere glidende overgang i »Det haver så nyligen regnet«.