Indholdsfortegnelse Tilbage Videre Til øvelser Pentatone skalaer

Pentatone skalaer er skalaer, der består af fem toner (penta betyder fem på græsk). Et kendetegn ved skalaerne er, at de ikke indholder nogen halvtonetrin. Pentatone skalaer er meget udbredt i folkemusik, afroamerikansk musik som jazz, blues og funk, rock, verdensmusik og børnesange.

Der findes to udbredte pentatone skalaer, dur-pentaton og molpentaton:

Dur-pentaton

En dur-pentaton skala med c som grundtone består af disse toner:

Når man kalder dur- og mol-pentatone skalaer for noget med dur og mol er det en måde at huske dem på, de stammer ikke fra dur- og mol-skalaerne. Man kan huske en dur-pentaton skala på at den er som en dur-skala uden trin 4 og 7, og den starter som en dur-skala:

Node

Der er således ingen halvtonetrin i en dur-pentaton skala.

Man kan få en dur-pentaton skala ved at spille på klaverets sorte tangenter med fis som grundtone:

En sang, der udelukkende bruger en dur-pentaton skala er »Amazing Grace« (engelsk salme), her i F-dur:

Mol-pentaton

Ligesom en durskala har en parallel molskala, er der en mol-pentaton skala med samme toner som en dur-pentaton, blot med grundtone en lille terts under. I mol-pentaton er der ligesom i dur-pentaton ikke nogen halvtonetrin. Her er A-mol-pentaton:

En mol-pentaton skala er som den tilsvarende mol-skala uden trin 2 og 6. En måde at genkende en mol-pentaton skala på er, at den begynder med en mol-terts:

Molpentaton bruges en del i rock, latin, funk, jazz, fusions-musik og i noget afrikansk musik, for eksempel i Stevie Wonders »Superstition«:

Node

Originalen er i Es; Es-mol-pentaton bruger de fem sorte tangenter.