Bluesskalaen er egentlig ikke kun en bestemt skala, men en måde at farve tonerne på ved at intonere dem på en anden måde end vores vestlige tolv toner (som de fx ligger på klaverets hvide og sorte tangenter). Det er især tredie, femte og syvende trin, som man intonerer lavt i forhold til durskalaens trin. Men hvis man skal improvisere i et bluesnummer, kan man tage udgangspunkt følgende sekstonige skala:
En bluesskala er som en mol-pentaton skala med en tone mellem kvarten og kvinten. Her er en a-mol-pentaton skala:
Eksempel på en C-blues-skala:
Denne skala minder meget om en C-mol-pentaton skala:
Blot med en tone skudt ind mellem tone 3 og 4 skalatrin.
Bluesprægede riffs bruges en del i rock, for eksempel i heavy metal. Her er riffet fra Deep Purples »Smoke on the Water«, der bruger g-blues-skalaens toner:
Eller the Beatles »Hey Bulldog«, der bruger h-blues-skalaens toner:
Led Zeppelins »Heartbreaker«, der bruger a-blues-skalaens toner, senere i sangen rykket op i h, c, d og e:
Se Wiki: Bluesskala og Bluesharmonik.