Indiske instrumenter

Strengeinstrumenter

Sitar

Sitar er et af hovedinstrumenterne i den indiske musik. Instrumentet er har et hult gribebrædt og en resonanskasse lavet af en udhulet kalabasfrugt med dæk af teaktræ. En sitar har som regel syv strenge over gribebrættet og tolv under. Det er især på de to lyseste strenge man spiller melodi, mens de andre (chikarastrengene) bruges til akkompagnement. De tolv strenge under gribebrættet er medsvingende strenge. Disse strenge er stemt i det aktuelle musikstykkes skala – man skifter ikke skala midt i et stykke indisk musik.

Båndene er buede bøjler uden træ under, således at man kan vride strengene en hel del. Man bruger ofte at lade strengen rasle mod båndene, og sammen med resonansstrenge, der klinger med, giver det den karakteristiske snerrende, overtonerige effekt – den såkaldte jivari (jawari)-virkning.

Båndende på gribebrædtet kan flyttes, så skalaen på instrumentet kan ændres alt efter hvilken raga man spiller.

Eksempler

Med Biswabrata Chakrabarti:

Fra Flyinghands.com

Sarod

Sarod er et strengeinstrument, hvor strengen slås an med et plekter.

Tanpura/Tambura

Tanpura er en bordunlut, det vil sige at den lægger en konstant klang, grundtone, gennem et helt nummer. Instrumentet har fire strenge, kunsten er at slå dem an så anslaget ikke høres for tydeligt, så tonerne ligger uafbrudt. Ligesom ved sitaren ligger der metaltråde under broen for at give den snerrende jivari-effekt. Tanpuraen kan høres i nogle af eksemplerne ved sitaren.

Eksempler

Santoor (citer/hakkebræt)

Santoor er en citer, det vil sige et sæt vandrette strenge, der er spændt ud over en trapezformet træklangbund, og som slås an med træpinde, der er buede i den ende, der rammer strengene. Santuren har typisk 25-30 strengegrupper, hver gruppe består af fire ens tætsiddende strenge. Hver strengegruppe holdes oppe af en lille flytbar træbro. Man kan også bruge en pind eller et stykke metal til at glide hen ad strengene med for at få en glidende intonation ligesom på steel-guitar. Instrumentet kommer fra mellemøsten, hvor det hedder Santur.

Santoor bruges meget i folkemusik og filmmusik, og i nyere tid er den også kommet ind i den klassiske indiske musik.

Blæserinstrumenter

Shehnai

Shehnai er en obo fra Nordindien. Det har et firdobbelt rørbladssystem: to øvre blade og to nedre blade. Instrumentets rør er af træ og har otte huller, klangstykket er af messing. Instrumentets gennemtrængnende klang har været opfattet som lykkebringende, derfor er instrumentet obligatorisk ved bryllupper og bruges også ofte i templer.

Eksempler

Slagtøjsinstrumenter

Tabla

Tabla er et sæt af to håndtrommer, som man møder i næsten al klassisk indisk musik, hvor det improviserede sammenspil mellem solist og tablas er centralt. Den ene tabla har en lys tone og hedder dayan, mens den mørke hedder bayan. I midten af trommeskindet er der en keramikplade, der giver tablaen sin karakteristiske lyd. Man spiller på tablas med fingrene, og der er en del forskellige slag, der kan grupperes i dæmpede og åbne slag, altså korte slag uden en definerbar tonehøjde, og slag, hvor trommen får lov til at klinge. Den lyse tromme er stemt efter den aktuelle ragas grundtone eller kvint. Ved at presse med foden (man spiller på trommerne siddende) mod trommens stemmesnore kan man ændre tonehøjden af de åbne slag, så man får en glidende lyd. Tablaerne holder taktarten, der ofte er en slagcyklus af sammensatte taktarter.

Hør eksempler på rytmer, fra Colin Joye:

Fra Biswabrata Chakrabarti (sitar) + tablaspiller (samme eksempler som ved sitaren):

Tangentinstrumenter

Harmonium

Harmonium er en harmonika i en trækasse. Bælgen betjenes med den ene hånd, mens man spiller med den anden. Instrumentet blev opfundet i Paris in 1842 af Alexandre Debain og bragt til Indien i midten af 1800-tallet af missionærer, så de kunne spille salmer ude i ødemarken. Det blev hurtigt et populært instrument i indien, og i den særlige indiske udgave kan man aktivere registre og få en drone, en konstant tone, ligesom ved tanpuraen.

Her er et eksempel med Pandit Shamta Prasad på tablas sammen med en harmoniumspiller. Læg mærke til dronen, tonen e, der ligger konstant under melodien:

---

Raga

Centralt i den indiske musik er ragaen, som er et langt stykke musik, som kort sagt viser musikernes improviserer over en skala. Hver raga har sin egen skala, ofte med mikrointervaller. Der er komponeret ragaer til forskellige tider på dagen, morgen- og aftenragaer, til forskellige årstider og lejligheder.

En raga er som regel todelt med et langsomt stykke (alap), tit i frit tempo, og et hurtigere stykke (jor). Man kan efter den egentlige raga spille et ekstra stykke, jhala, hvor instrumentalisterne spiller chase: skiftes til at spille solo i en legende kappestrid. Hør korte uddrag af ragaer ovenfor ved sitaren.