Cubanske instrumenter

Congas

Congas er trommer af afrikansk oprindelse, som findes i tre størrelser:

• Tumba, den mørke
• Conga, den midterste
• Quinto, den lyseste

De to mørkeste trommer, tumba og conga, bruges til at spille en grundrytme, mens quintoen bruges når der skal spilles solo og – især i gadedansen rumba – til dialog med de dansende (ligesom den afrikanske forfader, djemben).

Oprindeligt blev grundrytmen på tumba og conga spillet af en person på hver tromme, i nyere danseorkestre spilles de af én person.

Der findes forskellige typer slag, de tre almindligste er lukket, åbent og slap, hvor man slår håndroden ned på kanten af congaen, så fingrene smælder ned på skindet. Mens der bliver sunget vil man typisk spille denne grundrytme, hvor man kun bruger congaen:

Under soloer fyrer man ofte op ved at bruge tumbaen, for eksempel i denne rytme:

Lukket slag angives med plus (+), åbent med et o og slap med s. Den lyse conga står på øverste nodesystem, tumbaen på nederste.

Bongos

Bongotrommerne er to små trommer der sidder sammen. Man spiller som regel på dem siddende, med trommerne mellem benene. Tidligere (i 1920’erne) var bongoerne stemt lavere end i dag, og man spillede på dem på en mere congaagtig måde måde, hvor man også ændrede tonehøjden under slagen ved at presse på skindet.

Nutildags er bongos stemt højere, det trænger bedre igennem i det store salsaorkester, blandt andet når man skal spille solo. Bongos spiller en grundrytme i ottendedele, den såkaldte »martillo«, der betyder hammer:

Højre hånd spiller betonede taktslag med to-tre fingre, og firslaget spilles på den dybe tromme. Venstre hånd spiller mellemslagene i en vippende bevægelse lidt ligesom ved conga, »Vt« betyder venstre tommelfinger. Se Martillo on the bongo

Når et salsanummer går over i montunodelen, går bongospilleren over til at spille koklokke:

Koklokke

Der findes forskellige typer koklokke, timbalesspilleren har ofte flere klokker i sit sæt, og bongospilleren har en, som han/hun går over til at spille på under montunodelen, soloerne. Grundlæggende kan man slå på kanten af klokken, det giver en mørk lyd, eller midt på klokken, hvilket giver en lysere lyd:

I dette eksempel ligger de mest betonede slag på kanten, den mørke lyd.

Raslere: Maracas, æg

Maracas er en beholder (lavet af træ, syet i læder eller en udhulet kalabasfrugt) fyldt med småsten, ærter eller andre korn, på et håndtag. En rytme kan være:

Nutildags er de såkaldte rytmeæg populære som rasleinstrument:

güiro

güiro (populært kaldet franskbrød) er en udhulet kalabasfrugt med riller, som man skraber hen over med en pind, typisk i denne rytme:

Man kan også få güiro lavet af træ eller metal.

Claves

Claves er to stykker træ, der slås mod hinanden, typisk i en rytme som denne:

• Om clavesrytmen på Wikipedia

Timbales

Timbales er to metaltrommer uden bundskind på et stativ, spilles med stikker. Til sættet hører også koklokker og ofte et bækken. En grundrytme kan være:

Her skulle første slag godt nok være dæmpet, og de to 8.-dele på koklokken skal have en anden lyd (man slår midt på klokken i stedet for ved åbningen), men de lyde findes desværre ikke lige i GM-midisystemet...

Tit spiller man på siderne af trommen, det hedder pailla. Timbales er også et yndet soloinstrument.

Vibraslap/æselkæbe

En en vibraslap er et stykke træ med nitter i, som er forbundet til en kugle med en metalstang. Man slår kuglen ned mod håndfladen, og nitterne rasler så mod træet.

Et samlet eksempel på en son-rytme

Et samlet eksempel på en son-rytme:

Læs evt. videre om son og salsa