Indholdsfortegnelse Afrikanske instrumenter - Et udvalg

Pil op Strengeinstrumenter

Pil op Kora

Kora

Kora. Fra Cora Connection

Kora er en harpe, der er udbredt de vestafrikanske lande som Mali, Gambia, Burkina Faso, Guinea, Sierra Leone og Senegal. Kroppen er lavet af en halv udhulet kalabas dækket med koskind. Op fra skindet går der en høj bro, der spænder strengene ud. Traditionelt er der 21 strenge lavet af flettet antilopeskind, men nutildags bruger man ofte fiskeline som strenge, det giver en mere klar lyd. Instrumentet stemmes ved at flytte læderringe på instrumentets hals. Instrumentet kan stemmes i forskellige skalaer.

Strengene spilles med begge hænders pege- og tommelfinger, mens resten af fingrene støtter på to håndtag, der stikker op af kroppen. Koraen bruges som akkompagnement til sang, eller spiller melodi med akkompagnement. Akkompagnementet har ofte en ostinatbaseret polyfon opbygning, eller man kunne kalde det et væv af små selvstændige melodier, der kører i ring. Dette lidt meditative akkompagnement kaldes kumbengo.

♫ Eksempel: Alhaji Bai Konte: »Alla L'aa ke« (fra Cora Connection

Links

Pil op Trommer, slagtøjsinstrumenter

Pil op Tamani, n'ta, tama, adondo, talking drum

Tamani, n'ta, tama, adondo, talking drum

Talking drum er en timeglasformet tromme fra vestafrika (findes fx Ghana) med skind i begge ender. Man holder trommen under armen og spiller på skindet med en stik. Når man klemmer armen sammen om trommen spænder man snorene mellem skindene og ændrer tonehøjden. Trommen kan således frembringe lyde i mange tonelejer og kan derfor efterligne tale.

Pil op Djembe

Dejmbe

Djemben kommer oprindeligt fra Mali, hvor trommen var skåret ud af et stykke djem-træ, hvorpå der er sat et stykke gedeskind (ged hedder bè), deraf navnet. Djemben er forløberen for de cubanske conga­trommer.

Dejmbe


Pil op Ashiko

Ashiko

Ashiko er endnu en tromme i congafamilien, som bruges meget i den moderne vestafrikanske populærmusik kaldet highlife, som er en blanding af afrikansk, cubansk og europæisk musik.
Findes i en forenklet udgave i tusinvis af danske børnehaver.


Pil op Kalimba/mbira

kalimba

Mbiraen består af små metaltunger (fx udhamrede søm eller paraplystivere) fæstnet på en hul resonanskasse af træ. Holdes med begge hænder og spilles med tommelfingrene. Kalimba kaldes også mbira eller african thumb piano.


Pil op Balafon, marimba, mbila, kogiri

kalimba

Balafonen er en marimba: trælameller sidder over resonansrør lavet af kalabas­frugter.



Pil op Generelle links

Historie, instrumenter