JJ: Klassisk musikhistorie: Wolfgang Amadeus Mozart: Confutatis fra Requiem (1791)

Wolfgang Amadeus Mozart: Confutatis fra Requiem i d-mol (KV 626, 1791)

Et rekviem er en romersk-katolsk sjælemesse (gudstjeneste) for de døde (missa pro defunctis); til denne messe hører en bestemt tekst, liturgi, og traditionelt er denne på latin. Denne latinske tekst er der mange komponister, der har komponeret musik til, og en af dem er Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91).

Værkets historie

Det var ikke ualmindeligt at rige folk bestilte et requiem hos en komponist, hvis de ville hædre et elsket familiemedlem. Mozart fik via en mellemmand en anonym bestilling på et sådant requiem i 1790 fra den østrigske greve Franz von Walsegg, som ville mindes årsdagen for sin kones død med opførelse af et rekviem. Inden Mozart nåede at gøre værket færdigt, døde han. Mozart havde fået et forskud for værket, og få at få resten af pengene fik Mozarts enke, Constanze, en af Mozarts elever, Süzzmayr, til at gøre værket færdigt, og det er denne version, der er den mest spillede i dag.

At Mozart døde, mens han var ved at skrive en dødsmesse, har givet stof til blandt andet teaterstykker og film, se nedenfor i afsnittet om filmen »Amadeus«.

Confutatis

Confutatis er en af satserne fra Mozarts Rekviem, teksten er:

Latinsk tekst	Dansk tekst
Confutatis maledictis,	Når de forbandede er dømte,
flammis acribus addictis,	overgivet til de hede flammer,
voca me cum benedictis	kald mig til dig med de velsignede.
Oro supplex et acclinis,	Ydmygt og bøjet beder jeg
cor contritum quasi cinis,	med hjerte sønderknust som aske:
gere curam mei finis.	bær omsorg for mit endeligt.

Besætningen er de fire stemmer sopran, alt, tenor, bas, ledsaget af 2 klarinetter, 3 basuner, 2 fagotter, 2 trompeter, pauker, strygere og orgel. Mozart har komponeret koret og strygerne, mens Süzzmayr tilføjede resten.

Her er hele satsen:

♫ Mozart: Confutatis

Satsen har tre dele, hvoraf de to første gentages før tredie del kommer. I første del synger bas og tenor teksten »Confutatis maledictis, flammis acribus addictis«:

♫ Confutatis, del 1

Afsnittet spilles forte (f), kraftigt. Bas og tenor har en polyfon, imiterende sats, hvor bassen leder an og tenoren følger. Under dette fyrer strygerne op i et unisont ostinat. Ostinatet er to slag langt, det går først trinvist tre toner opad, så nedad igen. i hurtige 32.- og 16.-delssnoder. Denne figur gentages, så sekvenseres det hele en tone opad i næste takt. Alt dette gentages, og så fortsætter figuren med at blive sekvenseret et trin opad, indtil klimaks nås i takt 5. Passagen er i a-mol. Alt dette passer godt med tekstens beskrivelse af det helvedes kaos, der er i helvede.

Dernæst falder afsnittet til ro, og sopraner og alter tager over i en homofon sats, sunget sotto voce, med dæmpet stemme, ledsaget af violiner, der i første takt bryder en c-dur-akkord opad for derefter at gå trinvist nedad. I anden takt antydes akkorderne Dm-G Afsnittet er i c-dur, og funktionerne er således T, Sp og D. Styrkemæssigt er afsnittet piano (p), stille:

♫ Confutatis, del 2

Dette giver afsnittet en indadvendt, bønfaldende karakter, som danner en stærk kontrast til forrige afsnits forvirring.

Den rolige, bønfaldende karakter præger også den sidste, tredie del, hvor alle fire stemmer finder sammen i en homofon sats, og akkompagnementet er akkordpræget med en bastone på taktslagene og akkorder i de andre instrumenter på efterslagene.

Mozart komponerer »Confutatis« i filmen Amadeus

I Milos Formans film »Amadeus« (1984) er der en scene, hvor Mozart, syg og på gravens rand, dikterer »Confutatis« komponistkollegaen Salieri. I filmens historie er det Salieri, der anonymt har bestilt værket med den lumske bagtanke at myrde Mozart, udgive værket som sit eget og høste udødelig berømmelse – og i øvrigt få hævn over gud, fordi han/hun har givet den infantile Mozart talent i overflod og kun har tilstået Salieri en smule. Filmen er til dels bygget over skuespillet »Mozart og Salieri« fra 1830 af den russiske forfatter Pushkin.