Indholdsfortegnelse Tilbage Videre Til øvelser Bækkener og åben hihat

I foregående afsnit så vi på forskellige variationer af stortrommen i rockrytmer. Her skal vi se på variationer i hihatten og om at bruge bækkener i stedet for hihat.

Bækkener

Til et trommesæt hører der mindst to bækkener til, et mindre crashbækken (effektbækken) og et større ridebækken (rytmebækken):

Node

Crashbækken:

Ridebækken:

Der findes en del typer bækkener ud over crash og ride, for eksempel helt små splash-bækkener eller bækkener med nitter i, der syder i lang tid, når man slår. Man spiller normalt på fladen af bækkenet, men man kan også spille på klokken, hævningen i midten af bækkenet.

Crashbækkenet ridebækken

De to bækkener noteres oven over øverste linje i nodesystemet. Ridebækkenet noteres med krydser, crashbækkenet med en cirkel rundt om krydset (eller et O for »open« lyd):

Ridebækken:

Node

Crashbækken:

Node


Ride-bækken – gang i omkvædet

Ofte går man over og spiller på ridebækkenet i stedet for hihatten i et omkvæd for at få mere gang i den:

Crash-bækken – markering af perioder

Ofte bruges crashbækkenet som effektbækken til at markere slag, for eksempel markerer man ofte 1-slaget i starten af en firtakters periode med et crash:

Hvis det skal være helt vildt, kan man også bruge crashbækkenet som rytmebækken:

Node

Åben hihat

Hihattens bækkener sidder på et stativ med en pedal, som kan åbne og lukke bækkenerne. Indtil videre har hihatten været lukket, hvis den er åben, noteres det med en cirkel om krydset (et O for Open), fx i denne takt fra No Doubts »Hella Good«:

Node

Man kan spille med mere eller mindre åben hihat hele tiden, for eksempel generelt i rock eller i et prechorus for at give et dynamisk løft. Et eksempel fra breaket i Queens »Don’t Stop Me Now«, hvor den åbne hihat giver noget mere rock and roll:

Node

I disko spiller trommerne ofte med åben hihat på alle og-slagene, det giver alle ogslagene en markering og betoner dermed off-beatet:

Stortrommen i denne rytme spiller på alle taktslag, hvilket man kalder »Four to the Floor«. Et eksempel diskotrommer med »Four to the floor« er nummeret »Hot Stuff« (1979) med Donna Summer:

Et eksempel: Nirvana: »Smells Like Teen Spirit«

I »Smells Like Teen Spirit« ses eksempler på brug af bækkener og åben hihat til at understrege den dynamiske udvikling i de forskellige formled. I verset spilles på lukket hihat med en enkelt åbning i hver anden takt:

Node

I prechorus er der crash-slag i hver anden takt og hihatten er åben – man kunne også spille på ridebækken, men en åben hihats lyd ligger mellem et ride- og et crashbækken og giver en mere amok-agtig lyd, som passer i stilen. Henimod omkvædet lægges der op med flere stortrommeslag og til sidst et oplæg:

Node

I omkvædet kommer der flere stor- og lilletrommeslag med, og den åbne hihat fungerer nærmest som et crashbækken, for her er nummerets højdepunkt (eksemplet er taget fra introen, som er omkvædet instru­men­talt):

Node

Her er hele nummeret i sammenhæng inklusive oplæg og breaks, to vigtige virkemidler for en trommeslager til at markere et nummers forskellige formled: