Stemmeomfang (ambitus)
I eksemplerne med Londonbeat og The Beatles består koret af højtliggende herrestemmer, og i Aretha Franklins Think består det af kvinder i et lidt dybere leje. Dybe herrestemmer har ikke mange chancer som korsangere i pop/rock, for man kan alligevel ikke høre dem i larmen. Man bruger heller ikke så ofte høje kvindestemmer, for skingre pigehviin har ikke været på mode siden starten af 1960'erne.
Man bruger mest høje herrestemmer og dybe kvindestemmer, der således synger i nogenlunde samme oktav.
Med mindre man har professionelle sangere er det ikke sandsynligt at man har mange herrer der kan synge oppe i det høje leje. Hvis man vil lave noget som er nogenlunde til at synge for normale sangere kan man lægge koret mellem disse toner:
Det kan synges af tre kvinder alene, eller af to kvinder øverst og en mand nederst; for eksempel at to kvindestemmer tager sig af tonerne e og g, mens en mand synger c’et (i sit lyse leje):
Tonerne oppefra:
Når en mand synger nøglehuls-c’et, c’et under systemet i g-nøglen, er det forholdsvist lyst, mens det er dybt for en kvinde: der er ca. en oktavs forskel mellem mande- og kvindestemmer. Man vil ofte for tenorerne bruge den oktaverede g-nøgle, som også blev brugt i eksemplerne med Londonbeat og The Beatles:
