{"id":84,"date":"2008-08-19T21:19:16","date_gmt":"2008-08-19T19:19:16","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=84"},"modified":"2024-11-02T16:51:15","modified_gmt":"2024-11-02T15:51:15","slug":"ludwig-nissen-tolden-og-dens-reformatorer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/ludwig-nissen-tolden-og-dens-reformatorer\/","title":{"rendered":"Ludwig Nissen: Tolden og dens reformatorer"},"content":{"rendered":"<p><a name=\"top\"><\/a><\/p>\n<div class=\"flydright\"><a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/Ludwig-Nissen-portraet-af-Toerslef.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/Ludwig-Nissen-portraet-af-Toerslef.jpg\" alt=\"Ludwig Nissen, portraet af Toerslef\" width=\"200\" height=\"\" class=\"alignnone size-full wp-image-1556\"><\/a><\/p>\n<p class=\"billedtxt\"><a href=\"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/index.php?route=%2Ffamily%2Ftree%2FNissen-Jensen-familien%2Findividual%2FI1716\">Ludwig Nissen<\/a><\/p>\n<\/div>\n<p>Af <a href=\"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/index.php?route=%2Ffamily%2Ftree%2FNissen-Jensen-familien%2Findividual%2FI1716\">Ludwig Nissen<\/a>, medejer af isenkramengrosfirmaet <a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/?page_id=104#buckanissenvestergade\">Bucka &amp; Nissen i K\u00f8benhavn<\/a>.<\/p>\n<p>Skrevet som svar til \u00bbTolden og Tiderne\u00ab af Andreas Peschcke K\u00f8edt. Se <a href=\"#OmPeschckeKoedt\">nederst<\/a> ang\u00e5ende Hr. Peschcke K\u00f8edt.<\/p>\n<p>Se <a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/?page_id=89\">den grafiske version<\/a> for at l\u00e6se bogen som \u00bbbog\u00ab.<\/p>\n<p>Klik p\u00e5 billederne for at se st\u00f8rre versioner<\/p>\n<h3>Indhold<\/h3>\n<ul>\n<li><a href=\"#Indledning\">Indledning<\/a><\/li>\n<li><a href=\"#Creditoplagsretten\">Creditoplagsretten<\/a><\/li>\n<li><a href=\"#AarhusSomFrihavn\">Aarhus Som Frihavn<\/a><\/li>\n<li><a href=\"#Beskyttelsestolden\">Beskyttelsestolden<\/a><\/li>\n<li><a href=\"#OmFrihandel\">Om Frihandel<\/a><\/li>\n<li><a href=\"#VoreIntaegtskilder\">Vore Indt\u00e6gtskilder<\/a><\/li>\n<li><a href=\"#ConsumenterneOgTolden\">Consumenterne Og Tolden<\/a><\/li>\n<li><a href=\"#ImportogExport\">Import og Export<\/a><\/li>\n<li><a href=\"#OmPeschckeKoedt\">Om Andreas Peschcke K\u00f8edt<\/a><\/li>\n<\/ul>\n<p><br clear=\"all\"><\/p>\n<table summary=\"Layouttabel\" class=\"tospaltettabel\" name=\"tospaltetlayouttabel\" border=\"1\" cellspacing=\"0\" cellpadding=\"4\">\n<tbody>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n<h2>Tolden og dens Reformatorer<\/h2>\n<p>Af <a href=\"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/index.php?route=%2Ffamily%2Ftree%2FNissen-Jensen-familien%2Findividual%2FI1716\">L. Nissen<\/a><\/p>\n<p>Handelsfuldm\u00e6gtig<\/p>\n<p>Kj\u00f8benhavn<\/p>\n<p>August Bangs Boghandel<\/p>\n<p>1888<\/td>\n<td style='min-width:140px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_og_dens_reformatorer_forside.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_og_dens_reformatorer_forside.jpg\" width=\"140\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer forside.jpg\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"Indledning\"> <\/a><br \/>\n<a name=\"s3\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">[s. 3 ]<\/div>\n<p>Under Titelen \u00bbTolden og Tiderne\u00ab har Hr. A. [Andreas] Peschcke K\u00f8edt leveret et Bidrag til Toldreform-Literaturen, der r\u00f8ber stor Kj\u00e6rlighed til det af ham afhandlede Emne i Forbindelse med grundige Unders\u00f8gelser paa de enkelte Punkter. Enhver Kj\u00f8bmand og Enhver, der har Interesse for Toldsagen, b\u00f8r l\u00e6se denne i mange Henseender udm\u00e6rkede Bog. Det skulde gl\u00e6de Forfatteren af dette lille Skrift, der optr\u00e6der som en Kritik over Hr. K\u00f8edts fremsatte Ideer, om han derved kunde bev\u00e6ge endnu en betydelig m\u00e6ngde af Landets Indvaanere til at studere Hr. K\u00f8edts Bog grundig igjennem, for at denne for Danmark saa vigtige Sag kunde vinde for\u00f8get Interesse.<\/p>\n<p>Vor Regering har fornylig opfordret Ingeni\u00f8rer og Arkitekter til at koncurrere om Planerne til en ny Frihavn og et nyt Frilager. Enhver Fremskridtsmand vil gl\u00e6de sig over, at dette store Arbejde snart vil blive paabegvndt. Forinden disse nye Institutioner imidlertid kunne tages i Brug, maa den ny Toldlov ikke alene v\u00e6re f\u00e6rdig og approberet, men ogsaa i l\u00e6ngere Tid have staaet sin Pr\u00f8ve.<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_3.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_3.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 3\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s4\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">4<\/div>\n<p>Det er at vente, at Regeringen allerede iaar vil sammenkalde en Commission for at gjennemgaa Toldlovens talrige Positioner. Der vil hertil ligesom i 1857 beh\u00f8ves M\u00e6nd, der f\u00f8rst og fremmest have Fagkundskab og den\u00e6st ere liberale nok til at kunne indse, at alle Landets Institutioner have lige Ret for Loven.<\/p>\n<p>Commissionen, der udarbeidede den nuv\u00e6rende Toldlov, traadte sammen i 1857 (Frihandelsmanden, Grev Sponneck var Formand ), og Loven traadte i Kraft d. I. Jan. 1863. Vi skulle efter den nuv\u00e6rende enighed i Rigsdagen at d\u00f8mme nu kunne vente i 12 Aar paa den ny Toldov. (Vi ville da have det S\u00e6rsyn, at vort Land, efter i 25 Aar at have regnet med Kroner og \u00d8rer, lod sin Finantsminister endnu regne med Mark og Skilling). Det turde dog forhaabentligt gaa op for enhver fornuftig Mand i Landet, hvor latterligt dette Forhold er. Vi maa i saadanne Sp\u00f8rgsmaal tilsides\u00e6tte Partstriden for Landets Vel.<\/p>\n<p>Forfatteren til disse Linier er Kj\u00f8bmand og Frihandelsmand. Han er altsaa enig med Hr. K\u00f8edt i st\u00f8rste Delen af dennes Meninger og betragter Frihandelen som et Gode for Landenes og Folkeslagenes frie Udvikling. Naar der imidlertid her fremdrages og bek\u00e6mpes en Del Punkter i Hr. K\u00f8edts Skrift, er Grunden dertil den, at Danmark med sine 2 Mill. Indvaanere efter Forfatterens Mening er for lille til at gjennemf\u00f8re Frihandlesprincipet paa det nuv\u00e6rende Tidspunkt. De forenede Stater, Tyskland, Frankrig og Rusland maa <i>f\u00f8rst<\/i> skifte Toldpolitik, saa kommer<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_4.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_4.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 4\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s5\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">5<\/div>\n<p>vi. Vor Toldcommission maa periodisk, f. Ex. hvert 10de Aar, tr\u00e6de sammen og efter Regjeringens Opfordring yderligere, hver Gang vore Naboer skifte Taktik. Vor Toldlov kan da aldrig blive, hvad den nuv\u00e6rende er, for\u00e6ldet. Til Trods for denne \u00bbfor\u00e6ldede\u00ab Toldlov, er dog vort Land i \u00f8konomisk Henseende ganske godt situeret. Faa Lande have forholdsvis saa liden Statsgj\u00e6ld. Og faa Lande have som vi en gjennemgaaende velstillet Befolkning. Grunden hertil er, at den aldeles overveiende Del af vore Indt\u00e6gter stammer fra Agerbruget. Det er Agerbruget, vi hovedsageligen skulle leve af, Fem Aars god H\u00f8st gj\u00f8r os rige. To Aars daarlig H\u00f8st frembringer hos os flere Calamiteter end alle Tysklands og Sveriges Toldexperimenter tilsammen. Naar Hr. K\u00f8edt mener, at Danmarks samtlige Indvaanere, med Undtagelse af de rige Fabrikanter, leve i Elendighed, da er dette en stor Fejltagelse. Den \u00f8nonomiske Sygdom, som i de senere Aar har pint vort lille Statslegeme, er ikke saa haard, som Hr. K\u00f8edt beskriver den. Den skyldes tildels de slette Conjuncturer, og disse kan intet Menneske beregne. Vi have desv\u00e6rre ingen Indflydelse paa Verdensmarkedets Conjuncturer.<\/p>\n<p>Vi kunde derfor roligt l\u00e6gge vor n\u00e6rv\u00e6rende Toldlov til Grund for den ny.<\/p>\n<p>Den ny Toldlov skal s\u00e6tte os i Stand til at concurrere med vore fremadstr\u00e6bende Naboer og derved bidrage til, at vi kunne f\u00f8lge med Tiden.<\/p>\n<hr class=\"kapitelslut\">\n<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'><a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_5.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_5.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 5\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s6\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">6<\/div>\n<p><a name=\"Creditoplagsretten\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">\n<h3>Creditoplagsretten.<\/h3>\n<\/div>\n<hr width=\"50\">\n<p>Hr. K\u00f8edt skriver derom, at Staten ikke kan bruge Creditoplagsloven mere, fordi Toldv\u00e6senet ikke kan yde tilstr\u00e6kkelig Control, og navnlig fordi en Del Artikler, som tages paa Creditoplag, ogsaa kunne produceres her i Landet og derved bringer Kj\u00f8bmanden i Fristelse ved fejl Angivelse af Beholdning og Snyderi ved Udf\u00f8rsel. Hr. K\u00f8edt mener, af disse Grunde, som han kun svagt motiverer, at Creditoplagsretten b\u00f8r indskr\u00e6nkes til saa faa Artikler som muligt, og at til Gjengj\u00e6ld Kj\u00f8bm\u00e6nd og Andre mod Sikkerhedsstillelse burde kunne faa 3 Mdrs. Credit paa <i>al<\/i> Told.<\/p>\n<p>Dette sidste Skridt vilde dog v\u00e6re aldeles fortvivlet. Toldv\u00e6snet vilde derved faa et uhyre Arbeide og et uhyre Tilgodehavende, fordelt paa en M\u00e6ngde H\u00e6nder. Mangfoldige letsindige og lettroende Mennesker vilde derved fristes til at indforskrive L\u00f8st og Fast fra Udlandet, og mange Firmaer vilde derved drives til at blive Svindlere, inden de selv vidste noget deraf. Vi have i Udlandet endnu det Ry, at vi ere gode Betalere, solide om end smaa Forbrugere; lad os ikke miste denne Tillid. Enhver Forretningsmand v\u00e9d endvidere, at de indre Handelsforhold i Danmark lide under den gr\u00e6nsel\u00f8se lange Credit. Denne Calamitet vilde yderligere forv\u00e6rres ved en uindskr\u00e6nket 3 Mdrs. Credit paa al Told \u2013 og de solie Handlendes Bestr\u00e6belser for at naa det Maal,<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'><a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_6.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_6.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 6\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td><a name=\"s7\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">7<\/div>\n<p>som i England tildels er gjennemf\u00f8rt, at gj\u00f8re alle Forretninger \u00bbcash\u00ab, vilde v\u00e6re forgj\u00e6ves<\/p>\n<p>At inskr\u00e6nke Creditoplagsretten til de Artikler, som ikke tilvirkes i Landet, kan slet ikke gjennemf\u00f8res. Enhver, der har set vor Industriudstilling iaar, vil forbavses over den M\u00e6ngde forskjellige Artikler, vi selv kunne fabrikere. Disses Antal vil yderligere for\u00f8ges, naar, ved den ny Toldlov, Tolden paa endel Raa- og Hj\u00e6lpestoffer oph\u00e6ves eller lempes \u2013 og vilde der tilslut slet intet Industriprodukt kunne tages paa Creditoplag. Alle Danmarks Handlende og Fabrikanter kunne dog ikke faa direkte Nytte eller Fordel af Frihavnen og Transitlageret. Af denne Grund og for at Concurrencen kan v\u00e6re fri og ubunden, maa Creditoplagsretten <i>tv\u00e6rtimod endnu udstr\u00e6kkes<\/i> til flere andre enkelte Artikler, som hidtil have v\u00e6ret udelukkede.<\/p>\n<p>At Statskassen skulde lide Tab herved, er ubegrundet. I gamle Dage smugledes der rigtignok efter en st\u00f8rre Maalestok. Gamle Kj\u00f8bm\u00e6nd gned sig i H\u00e6nderne, naar de fortalte om de mange Puds, de havde spillet Toldv\u00e6snet; det betragtedes heller slet ikke som nogen Br\u00f8de \u00bbat smugle\u00ab. Med den stigende Oplysning vil imidlertid Begrebet \u00bbSmugleri\u00ab eller \u00bbToldsvig\u00ab mere og mere forsvinde. Den ny Toldlov kan give sine Embedsm\u00e6nd forskjellige Lettelser; men fuldst\u00e6ndig Control kan dog ikke ydes. Toldv\u00e6snet maa derfor stole paa, at Kj\u00f8bmandens \u00e6rlige Navn borger for hans Angivelses Rigtighed.<\/p>\n<p>Creditoplagsretten er for Kj\u00f8bmanden et stort<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_7.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_7.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 7\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s8\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">8<\/div>\n<p>Gode. Vi vilde ved dens Indskr\u00e6nkning miste en Del af vor Export til Island, Norge, Sverig og Finland. Det er derfor s\u00e6rdelse m\u00e6rkeligt, at Hr. K\u00f8dt, der selv er Kj\u00f8bmand, mist\u00e6nkeliggj\u00f8r denne Institution og vil bibringe Regjeringen en Frygt, som er ganske ugrundet. Vor Kj\u00f8bmandsstand er h\u00e6derlig og retskaffen.<\/p>\n<hr class=\"kapitelslut\">\n<p><a name=\"AarhusSomFrihavn\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">\n<h3>Aarhus som Frihavn<\/h3>\n<\/div>\n<hr width=\"50\">\n<p>Regjeringen har bestemt Frihavnens Beliggenhed. Man t\u00f8r vente, at den vil blive stor og rummelig, og at Regjeringen har sikkret sig de omkringliggende Arealer til Havnens eventuelle senere Udvidelse. Hr. K\u00f8edt mener nu, at vi ogsaa burde anl\u00e6gge en Frihavn ved Aarhus.<\/p>\n<p>Dette Project kunde maaske debatteres om endel Aar, naar Frihavnen ved Kj\u00f8benhavn havde staaet sin Pr\u00f8ve, men nu at spilde Tid paa denne Sag, er \u00f8rkesl\u00f8st.<\/p>\n<p>Vi have ikke Englands og Tysklands Handelsoms\u00e6tning og Capitaler; vi kunne ikke splitte vore Kr\u00e6fter. Trods Kj\u00f8benhavns Overmagt tiltage dog n\u00e6sten alle vore Provindsbyer i Folkem\u00e6ngde, og vilde der ogsaa rejses berettigede Krav fra Odense, Svendborg, Aalborg og andre st\u00f8rre Provindsbyer.<\/p>\n<p>Hr. K\u00f8edts Beskrivelse af Statslegemet befrygtede Lungebet\u00e6ndelse er et rent Fantasiprodukt. At Kj\u00f8benhavn bef\u00e6stes betyder jo ikke,<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_8.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_8.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 8\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s9\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">9<\/div>\n<p>at vi tr\u00e6kker Krigen til os, men har kun til Hensigt at forhindre den f\u00f8rste den bedste R\u00f8ver i at angibe og erobre os med ringe Styrke. Vi kunne forel\u00f8bigt kun have \u00e9n Frihavn. Kj\u00f8benhavn har f\u00f8rst og fremmest en heldig Beliggenhed, dern\u00e6st Capitalen og en meget stor Skibsfart. Hvad disse tre Faktorer betyde, kan man se af Byen Flensborgs Udvikling. F\u00f8r 1864 concurrerede Flensborgerne dristigt med Hamborgerne og Kj\u00f8benhavnerne. Efter Krigen, da Byen havde mistet St\u00f8rstedelen af sit Opland, slog dens energiske Kj\u00f8bm\u00e6nd ind paa nye Veie (\u00d8lbryggeri, Dampskibsfart og Jernskibsv\u00e6rft m. m.) og er nu bleven langt st\u00f8rre og rigere end dengang \u2013 trods Bismarcks Toldlove og v\u00e6ldige Skatter.<\/p>\n<p>Kj\u00f8benhavn har siden 1864 udvidet sig umaadeligt. Enkelte dygtige M\u00e6nd ere gaaet i Spidsen og have med Held bek\u00e6mpet den udenlandske Concurrence. En enkelt Institution, \u00bbDet forenede Dampskibsselskab\u00ab har navnlig bidraget til at vi have arbejdet os i Veiret, og kunne vi deraf se, at ogsaa et lille Land kan concurrere med de st\u00f8rre Nabostater paa Handelens og Skibsfartens store Felt. Men vor Kraft maa concentreres, og Kj\u00f8benhavns Frihavn skal bidrage hertil.<\/p>\n<hr class=\"kapitelslut\">\n<p><a name=\"Beskyttelsestolden\"> <\/a><\/p>\n<div style=\"text-align: center;\">\n<h3>Beskyttelsestolden.<\/h3>\n<\/div>\n<hr width=\"50\">\n<p>Jeg l\u00e6ste i min Barndom en Historie: \u00bbEn Slaves Hevn\u00ab. Paa Titelbladet var der et Billede,<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_9.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_9.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 9\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s10\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">10<\/div>\n<p>hvor man saa den onde Plantageeier siddende skr\u00e6kslagen, alene i en Jolle med den hevnt\u00f8rstende Slave, hvis Kone og B\u00f8rn han havde ladet piske ihiel. Jollen var omgiven af mindst <span style=\"font-size: 130%;\">\u00bc<\/span> <i>Gross<\/i> [et dusin dusin = 144] graadige Krokodiller, der alle havde spilet Gabet op for at fange den fede Bid.<\/p>\n<p>Jeg kom til at t\u00e6nke paa dette Billede ved L\u00e6sningen af Hr. K\u00f8edts Bog. Hr. K\u00f8edt elsker alle sine Medborgere (han appellerer til B\u00f8nder og Arbeidere, Embeds- og Kj\u00f8bm\u00e6nd) kun ikke til vore Fabrikanter. Fabrikanten sidder fed og sm\u00e6sket, men nu ulykkeligvis alene i Baaden med sin Slave, Danmarks \u00f8vrige Befolkning, som han har udsuget og pint, men som nu til Geng\u00e6ld vil offre ham til Krokodillerne. Og hvorfor skal han offres, hvorfor skal Beskyttelsestolden bortfalde? Fordi Fabrikanterne have benyttet sig af Beskyttelsestolden til at blive rige! Dog, Fabrikanterne eller en M\u00e6ngde af dem skylde ikke Tolden, men Dygtighed og Held deres Velstand.<\/p>\n<p>Mangfoldige Fabrikker, som give godt Udbytte og bidrage til vort Lands Udvikling samt s\u00f8rge vel for deres Arbeidere, vilde ved Toldens Oph\u00e6velse for det F\u00f8rste blive tvunget til at fremstille et Produkt saa slet, som vi hidtil ikke have kjendt det. (Ingensteds har jeg set saa slette og smagl\u00f8se Brugsgenstande som i England, Belgien og Tydskland hos de lavere Klasser). Men dern\u00e6st naar dette Middel slog feil, vilde Arbeidsl\u00f8nnen blive sat ned, og Arbeideren blive endnu mere utilfreds end han nu er.<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_10.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_10.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 10\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s11\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">11<\/div>\n<p>Dog Slaven havde et menneskeligt Hj\u00e6rte, (saaledes stod til Slut i Historien) han frelste sin Herre. Saaledes vil vort Folk heller ikke offre vor solide Industri og kaste den i Gabet paa Krokodillerne, den udenlandske Concurrence. Thi har denne f\u00f8rst slugt vor Industri, faar vi den aldrig at se mere.<\/p>\n<p>Hr. K\u00f8edt mener, at Pengene kunne anvendes bedre ved at s\u00e6ttes i Fabrikker. Vi have imidlertid trods Fabrikkernes Anl\u00e6ggelse i flere Aar have Capitaler i Overflod, og Bankerne (her som i Udlandet) bugne af Penge. Saa den Frygt er overfl\u00f8dig. \u2013 Naturligvis vil Tolden nu blive nedsat forholdsvis paa endel Artikler efter disse Prisfald. Men saal\u00e6nge vore Naboer have deres h\u00f8ie Toldsatser, kunne vi ikke concurrere uden Beskyttelse.<\/p>\n<p>Enhver Fabrikant kan calculere sit Produkt paa tvende Maader. I den ene Pris beregner han sine Driftsomkonstninger, i den anden ikke. Vi kunne i Tyskland kj\u00f8be Varer 20 \u00e0 25 % billigere end Tyskerne selv. Hr. K\u00f8edt mener, a Fabrikanterne derved s\u00e6tte Penge til, som de saa atter presser ud af deres Lansm\u00e6nd. Dette er vel ofte Tilf\u00e6ldet, men i Reglen kan dog Fabrikanten efter ovenn\u00e6vnte Beregning gj\u00f8re en Avance. Hvis vi havde fulst\u00e6ndig Toldfrihed, kunde en enkelt Fabrik (eller flere) i Udlandet med sine 5 \u00e0 10,000 Arbejdere, slaa Priserne ned for Danmarks Vedkommende i nogle Aar uden at lide Tab derved; men vore Fabrikanter i den paagj\u00e6ldende Branche vilde derved systematisk kunne drives Concours.<\/p>\n<p>Thi vi kunne jo ikke \u00f8ve Geng\u00e6ld; andre Sta-<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_11.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_11.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 11\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s12\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">12<\/div>\n<p>ter have endnu Beskyttelse, og Engl\u00e6nderne kj\u00f8be ikke for en Penny af vore Industriprodukter \u2013 det skulde da v\u00e6re kunstindustrielle Frembringelser, og den Forretning er meget omskiftende \u2013, med mindre vi ere de billigste.<\/p>\n<p>Og det kan vi paa de fleste Omraader ikke <i>blive<\/i>. Vi maa jo fra Udlandet kj\u00f8be alt vort Jern og andre Raamaterialier og alt vort Br\u00e6ndsel \u2013 hvad dettes Fabrikker have lige for D\u00f8ren. I England koster en Ton Kul for Tiden 8 shillings, her 15 \u00e0 16 Kr. (ufortoldet) altsaa ca. 100 % mere. Vi have vel \u00e9n Chance, og det er en Coalition med Norge og Sverige. Der er arbeidet l\u00e6nge paa en skandinavisk Toldunion, og kommer den i Stand, vil Danmark sikkert have store Fordele derved. Men nu kunne vi ikke vente herpaa. Vor Toldlov maa saavidt muligt revidere ufort\u00f8vet. Naar Sverig engang slaar om og Norge faar en enigere Regjering, da kunne vi tale om en Sammenslutning og da atter gj\u00f8re en ny Toldlov.<\/p>\n<hr class=\"kapitelslut\">\n<p><a name=\"OmFrihandel\"> <\/a><\/p>\n<div style=\"text-align: center;\">\n<h3>Om Frihandel.<\/h3>\n<\/div>\n<hr width=\"50\">\n<p>Hr. K\u00f8edt er Engl\u00e6ndernes Ven og Beundrer. Han tilskriver Englands Rigdom hovedsageligen Frihandelen. Og med Rette. England vilde ikke have den umaadelige Handel, Skibsfart, Skibsbyggeri og Industri, hvis det ikke havde fri Ind- og Udf\u00f8rsel. Dog en betydelig Del af sine Indt\u00e6gter skylder England ogsaa andre Kilder, og da navnlig<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_12.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_12.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 12\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s13\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">13<\/div>\n<p>sine Colonier, hvis Handel det fuldst\u00e6ndig behersker. England har 35 Millioner Indvaanere, dets Colonier 225 Millioner. Hvis vi havde et saadant Rygst\u00f8d, kunde vi ogsaa tale om Frihandel og bl\u00e6se vore toldbeskyttede Naboer et Stykke.<\/p>\n<p>Det M\u00e6rkelige er imidlertid, at man i England trods Frihandelen slet ikke lever billigere end i Danmark, men snarere dyrere. Og Engl\u00e6nderene have i mange Aar klaget gudsjammerligt over de daarlige Tider. Bliver det altfor slemt, giver de i Reglen Ministeriet Skylden, og dette maa falde. Det ny Ministerium kan imidlertid ikke altid hj\u00e6lpe; thi England fors\u00f8mmer \u00e9n ting, og det er, Folkets Oplysning. Fra de \u00f8verste til de laveste Lag i Samfundet vil man d\u00e9r finde et betydeligt ringer Kvantum Kundskaber end hos de tilsvarende Lag i Tyskland og Skandinavien. Mangfoldige Industrigrene ere blevne og ville fremdeles blive overfl\u00f8jede af andre Nationer, fordi Engl\u00e6ndren har saa grumme lidt Begreb om hvad der foregaar i andre Lande (hvor der ikke just <i>tales<\/i> Engelsk). Han aner ikke, at disse andre Landes Befolkning gaar frem med langt st\u00e6rkere Skridt end han.<\/p>\n<p>Vi kunne heller ikke have <i>fri Handel<\/i>, saal\u00e6nge en Mand som Bismarck (og han har sikkert ligesaa energiske Efterf\u00f8lgere) med \u00e9t Slag kan forandre sit Lands Toldlove. Tyskerne have store directe og indirecte Skatter at betale, og dog slaar det Altsammen ikke til. H\u00e6ren og Flaaden spiserdet op. Bismarck skal stadig bruge mere. Han t\u00f8r ikke r\u00f8re \u00d8llet og Tobakken, skj\u00f8ndt disse Ar-<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_13.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_13.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 13\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s14\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">14<\/div>\n<p>tikler ligge n\u00e6rmest; thi da vilde hver eneste tyske F\u00e6drelandsven strax vende ham Ryggen. Vi kunne derfor bestandig vente at se nye m\u00e6rkelige Toldlove komme frem i Tyskland. Thi Landet er rigt og kan endnu taale megen Beskatning. Vort andet Naboland Sverig er meget tyskvenligt, Nordm\u00e6ndene ere uenige, Ruslan beskytter sin tiltagende og Frankrig sin aftagene Industri. Vi maa derfor vente med vor Frihandel til bedre tider<\/p>\n<hr class=\"kapitelslut\">\n<p><a name=\"VoreIntaegtskilder\"> <\/a><\/p>\n<div style=\"text-align: center;\">\n<h3>Vore Indt\u00e6gtskilder<\/h3>\n<\/div>\n<hr width=\"50\">\n<p>Hr. K\u00f8edt anf\u00f8rer som vore vigtigste Indt\u00e6gtskilder: Skibsfart, Handel, Agerdyrkning og Industri. Han s\u00f8ger derefter at paavise, at disse Indt\u00e6gtskilder alle lide under Toldlovens haarde Tryk. Og ganske vist. Vi ville ved en Reform af Toldloven ved Regulering eller Oph\u00e6velse af Havne- og Consulatsafgifter samt ved vor nye Frihavn kunne for\u00f8ge vor Oms\u00e6tning og derved forbedre vor Status ganske betydeligt. Man saa slemme, som Hr. K\u00f8edt skildrer vore Forhold, ere de dog ikke.<\/p>\n<p>Allerede siden Hr. K\u00f8edt skrev sin Bog have Conjuncturerne bedret sig. Skibsfarten og dermed Skibsbyggeriet have begyndt at give Overskud. Fiskeriet vil ved fremdeles Opmuntring (bedre Fart\u00f8jer, Havne, Jernbaner, Telefon m. m.) stadig ophj\u00e6lpes. Agerbruget har maaske lidt mest under de senere Aars slette Conjuncturer. Dets pro-<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_14.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_14.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 14\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s15\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">15<\/div>\n<p>dukter ere tildels gaaet umaadeligt ned i Pris, og Gaardene ere derfor sunkne betydeligt i V\u00e6rdi.<\/p>\n<p>Med Hensyn til Kornpriserne er der helle ingen Udsigt til en varig Stigning. Nord- og Syd-Amerika, Australien og Ostindien ville vedblivende oversv\u00f8mme os med deres uhyre Masser af Produkter. Fragterne ville stadig holde sig lave. (Der bygges nu igjen en Masse Skibe, og Rhederne have ved disses forbedrede Indretning en Avance selv ved de lavere Fragter). Conjuncturer kunne periodisk indtr\u00e6ffe; dog de nuv\u00e6rende lave Priser paa Korn ville fremdeles blive normale.<\/p>\n<p>Men netop vore Landm\u00e6nd havde i denne Periode vist, hvad de duer til. Intetsteds staar Landbruget h\u00f8jere end i Danmark. Paa dette Omraade have vi fulgt med Tiden. Vi benytte os af de lave Priser til at indf\u00f8re Rug, Hvede, Havre og Mais i stor M\u00e6ngde, og denne indf\u00f8rte billige S\u00e6d bruges tildels til at fordre op. Den oms\u00e6ttes altsaa til Sm\u00f8r, \u00c6g, Fl\u00e6sk og Kj\u00f8d \u2013 de Artikler, hvori vi endnu kunne optage Concurrencen. Man tage blot Udf\u00f8rselslisterne i Haanden!<\/p>\n<p>Hvilken Rigdom af Heste, Stude, Faar og Svin! Hvilke Kvantiteter af Sm\u00f8r, \u00c6g, Fjerkr\u00e6, Gr\u00f8ntsager, Frugt og Fisk af alle Arter udf\u00f8res ikke daglig, \u2013 og vi faar Guld i Stedet. Man maa undres, at vort lille Land kan avle saa meget.<\/p>\n<p>Vi have derfor heller ingen Fattigdom, som den findes i de store Fabriklande. Vore Arbejdere ere naturligvis Socialister, Agitatorer findes jo overalt, men vore Arbejdere sulte langtfra, og vi beh\u00f8ver<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_15.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_15.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 15\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s16\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">16<\/div>\n<p>ikke at befrygte, at de skulle gj\u00f8re Opr\u00f8r som i Frankrig og Belgien. Vore Love ere humane, og der s\u00f8rges for Arbejdernes Vel og Oplysning paa enhver Maade. Alene Arbejdsloven for Kvinder og B\u00f8rn gj\u00f8r, at vi ikke kunne arbejde saa billigt som England, Tyskland og Belgien. Hr. K\u00f8edts m\u00f8rke Skildringer af Arbejdernes N\u00f8d i disse Lande kunne ikke anvendes paa vore Forhold. Danmark er og bliver aldrig noget Fabriksland. Den N\u00f8d, der findes i vort Land, kan lindres ved de Bedrestilledes Beredvillighed til at hj\u00e6lpe. Vi have set, hvorledes i de sidste to str\u00e6nge Vintre. Alle kappedes om at komme de N\u00f8dlidende til Hj\u00e6lp. Dette sker ikke af Frygt men af r\u00e9n almindelig Menneskekj\u00e6rlighed. \u00bbHungerens blege Sp\u00f8gelse\u00ab, som Hr. K\u00f8edt frygter, vil forhaabentlig aldrig naa os.<\/p>\n<p>Hr. K\u00f8edt viser ved Exempler, hvorledes netop de Artikler, som ere n\u00f8dvendige for Arbejderen, ere h\u00f8jst beskattede ved den nuv\u00e6rende Told. Den ny Toldlov vil sikkert afhj\u00e6lpe disse Urimeligheder. Men at lade vor V\u00e6gttold afl\u00f8se af en V\u00e6rditold, er ugj\u00f8rlig. En V\u00e6rditold kan nemlig kun v\u00e6re correct, naar den udgj\u00f8r h\u00f8ist 5 pCt. af Varernes V\u00e6rdi. Det umaadelige Tidspilde ved Udpakning og Beregning paa Toldbode vil jo derved spares. Men ved en moderat Beskyttelsestold, der beregnes efter indtil 25 pCt. af Varernes Grundpris, kan en V\u00e6rditold ikke bruges. Thi hvad er en Varesendings Grundpris? Faktura-summen! Den er umulig at bestemme i mangfoldige Tilf\u00e6lde. En Vare leveres franco; en anden loco. En Vare leveres<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_16.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_16.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 16\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s17\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">17<\/div>\n<p>Toldfri, en anden ikke. En Vare kj\u00f8bes med 90 pCt. + 5 pCt. + 5 pCt. Rabat, en anden med 10 pCt. Rabat og 10 pCt. for Contant; En s\u00e6lger pr. 4 Mdr. en Anden Netto Contant. Enhver vilde naturligvis lade sig Varerne beregne Netto Contant eller betinge sig en billig Priis ved Forudbetaling; men dette vilde v\u00e6re uretf\u00e6rdigt mod alle de unge Firmaer, som arbeide med en mindre Capital og <i>maa<\/i> kj\u00f8be pr. 3 Mdr!<\/p>\n<p>Ved den procentvis h\u00f8ie Told vilde ogsaa Fristelsen til at opgive V\u00e6rdien ved forfalskede eller fingerede Fakturaer v\u00e6re altfor stor. Toldv\u00e6senet kan jo ikke yden allerfjerneste Control herved.<\/p>\n<p>Og vi kunne ikke n\u00f8ies med en 5 pCt.\u2019s Told (en saadan er ikke nogen Beskyttelsestold men en Slags Pr\u00e6mie), saal\u00e6nge vore Naboer s\u00e6tter den ene Toldmur op efter den anden. \u2013 Vor nye Toldlov vil neppe s\u00e6tte nogen Vare i en h\u00f8iere Posistion. Den vil tvertimod regulere de fleste Satser nedefter. Det derved opstaade Tab for Statskassen maa atter, som Hr. K\u00f8edt ogsaa udvikler, d\u00e6kkes ved enten directe eller indirecte Skatter. Statsm\u00e6ndene v\u00e6lge af letforstaaelige Grunde de indirecte Skatter og deres Emner ere blandt andet Tobakken, \u00d8llet og Br\u00e6ndevinen. Disse tre Nydelsesmidler kunne uden Skade for Samfundet taale en rimelig Extra-Beskatning. Den enkelte Mand vil maaske derved tvinges til at drikke f\u00e6rre Snapse og halve Baiere; men det har ingen Skade af. Det vil dog en Gang gaa op for Enhver, at Nydelsen af Gift er skadelig.<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_17.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_17.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 17\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s18\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">18<\/div>\n<p>Denne Beskatning har tilmed den Fordel, at den ikke ber\u00f8rer Kvinder og B\u00f8rn.<\/p>\n<hr class=\"kapitelslut\">\n<p><a name=\"ConsumenterneOgTolden\"> <\/a><\/p>\n<div style=\"text-align: center;\">\n<h3>Consumenterne og Tolden.<\/h3>\n<\/div>\n<hr width=\"50\">\n<p>Hr. K\u00f8edt k\u00e6mper atter her for den absolute Frihandel. Han anraaber Regjeringen: \u00bbBeskyt os mod en toldbeskyttet Industri\u00ab, og viser, hvorledes England putter hele Fordelen ved Tysklands og Frankrigs Toldbeskyttelse i Lommen.<\/p>\n<p>Hans Bevisf\u00f8relse maa dog sikkert ikke tilfredstille ham fuldst\u00e6ndigt; thi allerede paa n\u00e6ste Side skriver han, at vi dog ikke maa ruinere vor Industri altfor pludseligt. Han vil begynde med den ikke levedygtige. Men hvorledes kan et Menneske afgj\u00f8re, hvilke af vore Fabrikker der ere levedygtige og hvilke ikke.<\/p>\n<p>Vi have for Exempel paa Bornholm en Industri, Tilvirkning af den gule Fajace, der beskj\u00e6ftiger mange Mennesker. Flere af disse Fabrikanter ere s\u00e6rdeles dygtige M\u00e6nd; med de kunne aldeles ikke concurrere med Udlandet, hvis Fajancetolden oph\u00e6ves \u2013 alene af den Grund, at \u00d8en mangler det forn\u00f8dne Br\u00e6ndsel. Er denne Industri nu levedygtig eller ikke?<\/p>\n<p>I Fabrikslandene har i Reglen hvert District sin s\u00e6regne Industri. Der arbeides utroligt billigt. Gruberne, hvorfra Raastofferne og Kullene hentes, selv Sidebanerne ejes af den store Fabrikant. Og hele Befolkningen, M\u00e6nd og Kvinder, selv B\u00f8rnene, lige<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_18.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_18.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 18\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s19\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">19<\/div>\n<p>ned til de allermindste arbejde paa Fabrikken eller tage Arbejdet med hjem. Jeg har set end Dal, hvor Fem Tusind Arbejdere levede fredeligt og lykkeligt (aldeles uanf\u00e6gtede af Socialismens L\u00e6re), alle arbejdende i den samme Fabrik.<\/p>\n<p>Dog langt lykkeligere ere vi uden saadan Industri. Vore Arbejdere ere ikke saa uvidende som i de katholske Lande; men heller ikke saa n\u00f8jsomme. Vi maa saa betale endel Artikler med h\u00f8jere Priser; men Tabet er ikke st\u00f8rre end vi kunne b\u00e6re det.<\/p>\n<p>Hamborg har ved sin Frihandel havt store Fordele. En Familie paa 10 Personer af Middelstanden har i Toldskat til Statskassen maattet betale ca. 300 Mk. aarligt. Det har sikkert efter det \u00f8vrige tyske Riges Toldbeskatning v\u00e6ret altfor lidt \u2013 og levede man ogsaa i Hamborg baade godt og billigt.<\/p>\n<p>Efterat Hamborgerens f\u00f8rste Forbittrelse over hans, ved Vennem Bismarcks foranledige, Indlemmelse i Toldforbundet har lagt sig, finder han sig dog roligt i sin Skj\u00e6bme og mener selv, at Hamborg efter den 1ste Oktober fremdeles vil stige i Magt og Storhed paa Handelens Omraade. Han offrer, om end n\u00f8dtvungent, sit personlige Vel for Statens, og betaler som Consument aarligt 500 Mk. mere i Toldskat for at fremme sin Bys Anseelse og sikkre Stilling i det tyske Toldforbund.<\/p>\n<hr class=\"kapitelslut\">\n<p>Efter et Opraab, hvori Kr. K\u00f8edt med Varme og Energi opfordrer den danske Handelsstand til at<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_19.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_19.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 19\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s20\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">20<\/div>\n<p>oppe sig, og hvori han med haarde ord, men paa klog og tydelig Maade, paaviser Faren ved Hamborgs forventede st\u00f8rre \u00bbConcurrenzf\u00e4higkeit\u00ab, gaar han over til at paapege det N\u00f8dvendige i at have et <i>virkeligt nyttigt<\/i> Handelsministerium. Han udvikler, hvorledes virkelig praktiske og liberale M\u00e6nd kunne gj\u00f8re langt mere Gavn for deres Land end de, der kun have faaet Ordener og Geh\u00e6ng, fordi de stod for Tour. \u2013 Han gaar derfra over til Sukkerindustiren og skildrer paa udm\u00e6rket klar og tydelig Maade den uhyre Skade Exportpr\u00e6mierne have gjort de respektive Lande og hvor heldigt det har v\u00e6ret for os, at vi ikke have indladt os paa at give vore Sukkerfrabrikker en saadan urimelig Beskyttelse.<\/p>\n<p>Enhver heri sagkyndig Mand maa i Hovedsagen v\u00e6re enig med Hr. K\u00f8edt og takke ham for hans her som ellers frygtl\u00f8se Fremtr\u00e6den.<\/p>\n<hr class=\"kapitelslut\">\n<p><a name=\"ImportogExport\"> <\/a><\/p>\n<div style=\"text-align: center;\">\n<h3>Import og Export.<\/h3>\n<\/div>\n<hr width=\"50\">\n<p>Hr. K\u00f8dt s\u00f8ger her at bevise, at et Lands st\u00f8rste Velsingelse er at det indf\u00f8rer mere end det udf\u00f8rer.<\/p>\n<p>Han har unders\u00f8gt Englands og Frankriges Ud- og Indf\u00f8rselstatistik og derpaa st\u00f8ttet sin Theori.<br \/>\nVi maa dog tage os meget iagt for at overf\u00f8re disse Resultater paa vort Lands \u00f8conomiske Forhold.<\/p>\n<p>Englands Rigdom skyldes ikke alene den store<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_20.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_20.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 20\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s21\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">21<\/div>\n<p>Avance, der tjenes paa dets Oms\u00e6tning med Udlandet, men ogsaa en M\u00e6ngde andre Indt\u00e6gtskilder og da navnlig de uhyre Indt\u00e6gter, dette Land directe og indirecte har af sine Colonier.<\/p>\n<p>Danmark er et agerdyrkende Land. Vor Export er hovedsagelig Jordens og Havets Producter. Naar vi udf\u00f8rer for 100 Millioner Kroner og derpaa have en gjennemsnitlig Avance af \u2013 lad os s\u00e6tte 10% (en dygtig Landmand veed ganske n\u00f8je hvad 1 Pd. Sm\u00f8r koster ham) da har Landet tjent 10 Mill Kr. Indf\u00f8rer vi for 120 Millioner Kroner og derpaa tjener (lad os s\u00e6tte den samme Avance 10%) 12 Mill. Kr. saa har Landet paa sin samlede Oms\u00e6tning med Udlandet havt en Indt\u00e6gt af 22 Mill. Kr.<\/p>\n<p>Den samlede Avances St\u00f8rrelse retter sig naturligvis efter Conjuncturerne og er ikke ensbetydende med en tilsvarende For\u00f8gelse af Statsformuen. Den er kun et Bidrag til Moder Danmarks Husholdningskasse. Bliver der ved Sparsommelighed og Dygtighed noget tilovers i denne Husholdning, da er dette Overskud \u2013 vor Formuefor\u00f8gelse.<\/p>\n<p>Man maatte herefter raisonnere som Hr. K\u00f8edt, at en for\u00f8get Import vilde v\u00e6re gavnlig for vort Land.<\/p>\n<p>Det er imidlertid tidligere udviklet, at vort Statstr\u00e6 foruden Agerdyrkningen ogsaa har andre vigtige Erhvervsgrene, der kun trives ved s\u00e6rlig omhyggelig Behandling. Disse Grene tjene ikke alene til Pryd, men ere en aldeles n\u00f8dvendig Be-<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_21.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_21.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 21\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s22\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">22<\/div>\n<p>tingelse for Tr\u00e6ets Trivsel og kunne derfor ikke uden videre kappes.<\/p>\n<p>Naar tilslut Hr. K\u00f8edt vil skr\u00e6mme os med at fort\u00e6lle, at England skulde falde paa at l\u00e6gge en H\u00e6vntold paa den skandinaviske Indf\u00f8rsel, da kunne vi v\u00e6re ganske rolige. Thi Hr. K\u00f8edt modsiger sig her gangske grundigt.<\/p>\n<p>Han oplyser, at den skandinaviske Indf\u00f8rsel til England i 1885, bel\u00f8b sig til 16 Mill. Lstr, medens Udf\u00f8rslen kun var 7<span style=\"font-size: 130%;\">\u00bd<\/span> M. Lstr. Efter Hr. K\u00f8edts tidligere Udvikling maa dette Forhold jo v\u00e6re en ren Svir for England; thi dette Land har efter hans Mening derved tjent 8<span style=\"font-size: 130%;\">\u00bd<\/span> Mill Lstr. Netto.<\/p>\n<p>At England skulde kunne avle slige H\u00e6vntanker, kunde t\u00e6nkes; men ikke mod os. Det er derimod muligt, at England til Slut bliver kjed af at se de forenede Stater, Tyskland, Frankrig og Rusland stadigt udelukke flere og flere engelske Artikler fra deres Marked. Og det er ikke sikkert, at England en anden Gang vil lade en hel Industri som Sukkerrafinaderiet, der f\u00f8dte 10 \u00e0 20,000 Mennesker, gaa til Grunde.<\/p>\n<p>Vi kunne imidlertid for vort Lands Vedkommende roligt se Fremtiden im\u00f8de. Hr. K\u00f8edt meddeler selv (pag. 115) den engelsek Regjerings Svar paa Sukkerfabrikanternes Petition. Dette Svar indholder kort og fyndigt Regjeringens Gl\u00e6de over at se sine Undersaatter faa billig Mad.<\/p>\n<p>Vi udf\u00f8rer hovedsageligt til England F\u00f8demidler, og de ville aldrig blive beskattede.<\/p>\n<p>Vor Import vil i normale Aar bestemmes af<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_22.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_22.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 22\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<tr align=\"left\" valign=\"top\">\n<td>\n\t<a name=\"s23\"> <\/a><\/p>\n<div align=\"center\">23<\/div>\n<p>vor Export. Udf\u00f8re vi meget og have vi god Fortjeneste herpaa, kunne vi ogsaa flotte os og indf\u00f8re saa meget mere.<\/p>\n<p>Vi ville sikkert ved den forestaaende lempeligere Toldbeskatning navnlig paa Raastoffer for\u00f8ge vore Indf\u00f8rsel fra England saa vel som fra andre Lande.<\/p>\n<p>Og vi ville af samme Grund for\u00f8ge vor Udf\u00f8rsel i endnu st\u00f8rre Grad, da den enkelte Mand ved at faa friere H\u00e6nder bliver sat i Stand til at producere mere og derved for\u00f8ge vort Overskud af Varer, som da gaar til Export.<\/p>\n<p>Det vil narutligvis ikke falde vor Regjering ind at for\u00f8ge vor Oms\u00e6tning med Udlandet ved kunstige Midler. Saadanne Experimenter have kun en stakket Levetid. Men den vil paa liberal Maade regulere de Misforhold, der ere fremkomne ved Toldlovenes altfor h\u00f8ie Alder.<\/p>\n<p>Det er Forfatteren bevidst, at de af ham fremsatte Tanker ere f\u00e6lles for en M\u00e6ngde Kj\u00f8bm\u00e6nd og andre Sagkyndige, der have F\u00e6drelandtets Vel for \u00d8je. Han vil ikke gj\u00f8re Fordring paa at have frembragt noget Nyt. Skulde hans Ord imidlertid bidrage til at disse Ideer fandt for\u00f8get Indgang og bringe Klarhed paa enkelte Punkter, vil han verved se sig bel\u00f8nnet for sit Arbeide.<\/p>\n<div align=\"center\">Kj\u00f8benhavn, Medio August 1888<\/div>\n<hr class=\"kapitelslut\">\n<\/td>\n<td style='min-width:120px; padding:4px;'>\n\t<a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/Tolden_s_23.jpg\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/miniaturer\/Tolden_s_23.jpg\" width=\"160\" alt=\"Tolden og dens Reformatorer, side 23\"><\/a><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<hr>\n<p><a name=\"OmPeschckeKoedt\"> <\/a><\/p>\n<p>Om Andreas Peschcke K\u00f8edt, fra Dansk Biografisk Lexicon (1887-1905), Bind IX, s. 622-3. Se teksten p\u00e5 <a href=\"http:\/\/runeberg.org\/dbl\/9\/0624.html\">Dansk Biografisk Lexicon (1887-1905), Bind IX, s. 622<\/a>:<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/DanskBioLeksikon_s_624-5.png\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/toldengrafik\/DanskBioLeksikon_s_624-5.png\" class=\"billed\" width=\"400\" border=\"0\" alt=\"Om Peschcke K\u00f8edt fra Dansk Biografisk Lexicon\"><\/a><\/p>\n<p><br clear=\"all\"><\/p>\n<p class=\"toptxt\"><a title=\"Til toppen af siden\" href=\"#top\"><img decoding=\"async\" class=\"navigationsknap\" src=\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/oppil.png\" alt=\"Pil op\"><\/a> &nbsp; <a href=\"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\"> Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Ludwig Nissen Af Ludwig Nissen, medejer af isenkramengrosfirmaet Bucka &amp; Nissen i K\u00f8benhavn. Skrevet som<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-84","page","type-page","status-publish","hentry","category-nissen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/84","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=84"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/84\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2798,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/84\/revisions\/2798"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=84"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=84"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=84"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}