{"id":79,"date":"2008-08-19T21:17:05","date_gmt":"2008-08-19T19:17:05","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=79"},"modified":"2024-11-02T16:42:13","modified_gmt":"2024-11-02T15:42:13","slug":"kobbersmedefirmaet-w-e-jensen-s%c3%b8n-1828-1978","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/kobbersmedefirmaet-w-e-jensen-s%c3%b8n-1828-1978\/","title":{"rendered":"Kobbersmedefirmaet W. E. Jensen & S\u00f8n 1828-1978"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

Peter Wilhelm Jensen blev f\u00f8dt den 13. maj 1800, da hans for\u00e6ldre, hattemagermester Svend Jensen og hans kone, Dorthe Cathrine, f\u00f8dt Lund, var til marked i Roskilde. De boede ellers i Kongens Lyngby, men flyttede siden til K\u00f8benhavn, hvor de oplevede bombardementet i 1807 og m\u00e5tte flygte over Knippelsbro til Amager. Peter kom i l\u00e6re hos kobbersmedemester Nyholm, fra hvem han efter endt l\u00e6retid overtog inventar og redskaber, deriblandt “hesten”, en sv\u00e6r egetr\u00e6sbj\u00e6lke med krum hals og fire ben, jernsk\u00f8deskindet og den store mukkert. Disse tre stykker v\u00e6rkt\u00f8j holdtes h\u00f8jt i \u00e6re og fandtes endnu 100 \u00e5r efter i smedien p\u00e5 Vesterbrogade.<\/p>\n

I 1828 udf\u00f8rte P. W. Jensen sit mesterstykke, en kobber-temaskine og en messing buddingeform, som af kobbersmedelauget blev indsendt til Det kongelige Akademi for de sk\u00f8nne Kunster, og antaget af Akademiets direkt\u00f8r, maleren C. W. Eckersberg. Samme \u00e5r fik han borgerskab som kobbersmedemester i K\u00f8benhavn. Hans v\u00e6rksted l\u00e5 p\u00e5 Frederiksberggade 6 i k\u00e6lderen med udsalg mod gaden, s\u00e5 b\u00f8nderne, strax efter at v\u00e6re kommet ind ad Vesterport, m\u00f8dte hans butik, der tilb\u00f8d potter, pander, kedler og kasseroller. N\u00e5r der skulle laves st\u00f8rre arbejder brugte man Frederiksberggade som arbejdsplads, s\u00e5 nittehovederne fl\u00f8j til alle sider til fare for naboernes vinduer, og stille gik det jo heller ikke for sig. P\u00e5 en klage fra genboen, urtekr\u00e6mmer H\u00f8rring, svarede P. W. Jensen, at han kunne jo s\u00e6tte skodder for sine vinduer.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden fik P.W. Jensen bestillinger p\u00e5 mere avanceret gods, som store farver- og bryggekedler, br\u00e6ndevinspander og svaleapparater, og blandt hans kunder var brygger J. C. Jacobsen i Brol\u00e6ggerstr\u00e6de. I august 1847 leverede P. W. Jensen en \u00e5ben bryggekedel, en vandkedel, en urtbeholder samt en sibund til Jacobsens nye bryggeri i Valby, Carlsberg. De vejede tilsammen 2469 pund og betaltes efter v\u00e6gt. I disse apparater bryggedes den f\u00f8rste bryg p\u00e5 Carlsberg i november 1847, og de fungerede indtil 1857, hvor Jakobsen bestilte en lukket bryggekedel af kobber p\u00e5 2453 pund.<\/p>\n

I 1854 k\u00f8bte Jensen g\u00e5rden over for brygger Jacobsens bryggeri, Brol\u00e6ggerstr\u00e6de 6, men kort efter blev pladsen der ogs\u00e5 for trang, og v\u00e6rksted og bolig flyttede til Teglg\u00e5rdsstr\u00e6de nr. 5 i 1857.<\/p>\n

P. W. Jensens \u00e6ldste s\u00f8n Wilhelm Emilius Jensen, f\u00f8dt 1831, gik i l\u00e6re hos sin far og blev svend 1850. Derefter rejste han til udlandet og arbejdede p\u00e5 store kobbersmedev\u00e6rksteder i Wien, hvor man fremstillede kedler, destillationsapparater og andet gods til br\u00e6nderier, s\u00e5 han var godt rustet, da Carlsberg og andre bryggerier fik brug for mere avanceret apparatur. 1862 fik han borgerbrev og oprettede 1868 sin egen kobbersmedie i Kattesundet 14, siden flyttede han til Studiestr\u00e6de 5 i 1874. I 1871 overtog han faderens v\u00e6rksted under sit eget navn.<\/p>\n

\n \t\"G\u00e6rapparat<\/a><\/p>\n

G\u00e6rapparat fremstillet til Carlsbergs laboratorium af W. E. Jensen & S\u00f8n<\/p>\n<\/div>\n

P\u00e5 Carlsbergs laboratorium arbejdede den senere professor E. C. Hansen med rendyrkning af g\u00e6r, og det af ham dertil konstruerede apparat, der var banebrydende inden for sin art, fik W. E. Jensen overdraget at fremstille. Det f\u00f8rste leveredes 1887 til Gl. Carlsberg, det n\u00e6ste til Ny Carlsberg, nr 3 til Tuborg. Nr 4-9 gik til udlandet, nr. 10 til bryggeriet Ceres i Aarhus, nr 11 til Albani i Odense og nr 12 til Amerika. 1928 var der ialt leveret 200 af disse apparater, og de er solgt overalt i verden. Da der ikke var taget patent p\u00e5 g\u00e6rapparaterne, blev de ofte eftergjort af udenlandske fabrikker med ubetydelige \u00e6ndringer.<\/p>\n

Et andet af firmaets specialer var “de Kjeldalske kolber” til kv\u00e6lstofbestemmelse, opfundet af professor J. G. C. T. Kjeldal p\u00e5 Carlsbergs laboratorier. De kr\u00e6vede stor h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssig dygtighed, da de skulle v\u00e6re uden lodninger og derfor blev drevet op i \u00e9t stykke af en kobberbund.<\/p>\n

\n \t\"W.E.<\/a><\/p>\n

W. E. Jensen & S\u00f8ns v\u00e6rksted p\u00e5 Vesterbrogade, ca. 1890<\/p>\n<\/div>\n

I 1888 flyttede firmaet til Vesterbrogade 107B, hvor der opf\u00f8rtes en 2-etagers bygning i g\u00e5rden som v\u00e6rksted og fabrik. Charles V. Jensen, der var W. E. Jensens \u00e6ldste s\u00f8n, overtog efter sin l\u00e6retid og uddannelser i Berlin og Amerika firmaet efter sin fars d\u00f8d i 1901 under navnet “W. E. Jensen & S\u00f8n”. I hans tid udvikledes samarbejdet med hospitaler og apoteker om konstruktion af steriliseringsapparater og autoklaver og andet apparatur i rustfrit st\u00e5l. Desuden udf\u00f8rtes inventar til hospitaler, sanatorier, hoteller og f\u00e6ngsler, der kunne klare de sanit\u00e6re fordringer, som den \u00f8gede hygiejne kr\u00e6vede. Man fortsatte med at lave store bryggekedler i kobber, svale- og k\u00f8leapparater og siden ogs\u00e5 meget store lagringstanke i aluminium og st\u00e5l til bryggerierne. Det sidste, Charles Jensen leverede af st\u00f8rre arbejder var de store kobberbryggekedler til Kongens Bryghus i 1925. Af mindre ting kan n\u00e6vnes, at guld\u00e6lblerne til Caritas-springvandet p\u00e5 Nytorv i K\u00f8benhavn blev fremstillet af W. E. Jensen & S\u00f8n.<\/p>\n

Efter Charles V. Jensens d\u00f8d i 1925 blev det gamle firma drevet videre af hans kompagnoner ingeni\u00f8r O. Bruhn, der blev ansat i 1905, og civilingeni\u00f8r Harald Nissen<\/a>, som indtr\u00e5dte i firmaet 1923; tilsammen var de indehavere af W. E. Jensen & S\u00f8n fra 1924. Da Ingeni\u00f8r Bruhn d\u00f8de i 1935 overtog Harald Nissen firmaet alene.<\/p>\n

\n \t\"Harald<\/a><\/p>\n

Ingeni\u00f8r Harald Nissen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

I hans tid fortsattes leverancerne og samarbejdet med de store bryggerier, hospitalerne og apotekerne, foruden med mejerier og andre dele af f\u00f8devareindustrien. Medicinalindustrien, som Nordisk Insulinlaboratorium (senere Novo Nordisk), gjorde store fremskridt i 1930\u2019erne og 40\u2019erne og fik brug for nye apparater til fremstilling af for eksempel insulin og enzymer, samt inventar til tabletfremstilling. Rustfrit st\u00e5l var nu det foretrukne materiale, medens arbejderne i kobber blev f\u00e6rre. Firmaet klarede sig s\u00e5ledes godt gennem de besv\u00e6rlige 30\u2019ere og 40\u2019ere, trods krigens mangel p\u00e5 r\u00e5varer, blandt andet ved tekniske forbedringer af de ofte meget specielle apparater.<\/p>\n

1952 konstruerede Harald Nissen en ny form for autoklave med vandk\u00f8ling, der kunne k\u00f8les ned 12 gange s\u00e5 hurtigt, en klar forbedring for hospitaler og apoteker. Ligesom sin forg\u00e6nger W.E. Jensen afstod han fra at tage patent p\u00e5 autoklaven.<\/p>\n

I 1960\u2019erne begyndte pladsen p\u00e5 Vesterbrogade at blive for trang, og man planlagde at flytte firma og v\u00e6rksted ud p\u00e5 Artillerivej 139 p\u00e5 Amager, men efter Harald Nissens d\u00f8d i 1963 blev disse planer vistnok sat i bero, og firmaet f\u00f8rtes videre p\u00e5 Vesterbrogade under ledelse af ingeni\u00f8r Carl P. J\u00f8rgensen.<\/p>\n

Firmaet oph\u00f8rte i 1978. En samling af dets arkivalier findes i stadsarkivet p\u00e5 K\u00f8benhavns R\u00e5dhus, sikkert indleveret af ingeni\u00f8r Carl P. J\u00f8rgensen, der ogs\u00e5 omtalte firmaets historie i en radioudsendelse om kobbersmedefaget engang i 1960\u2019erne.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

Interview med Civilingeni\u00f8r Carl P. J\u00f8rgensen fra W.E. Jensen & S\u00f8n (vist fra Danmarks Radio)<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

\n

Charlotte Jensen 2007, efter festskrift af O. Randa-Boldt: W. E. Jensen & S\u00f8n 1828-1928, K\u00f8benhavn 1928<\/p>\n

 <\/p>\n


<\/p>\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Peter Wilhelm Jensen blev f\u00f8dt den 13. maj 1800, da hans for\u00e6ldre, hattemagermester Svend Jensen<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-79","page","type-page","status-publish","hentry","category-nissen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/79","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=79"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/79\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2790,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/79\/revisions\/2790"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=79"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=79"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=79"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}