{"id":6,"date":"2008-08-19T08:53:49","date_gmt":"2008-08-19T06:53:49","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=6"},"modified":"2024-11-02T16:31:53","modified_gmt":"2024-11-02T15:31:53","slug":"gudrun-nissen-ferie-ved-blavandshuk-i-arene-1907-20","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/gudrun-nissen-ferie-ved-blavandshuk-i-arene-1907-20\/","title":{"rendered":"Gudrun Nissen: Ferie ved Bl\u00e5vandshuk"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

\n\t\"Gudrun\"<\/a><\/p>\n

Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

i \u00e5rene 1907-20<\/h4>\n

Nedskrevet (ca. 1975) af Gudrun Nissen<\/a>, fagl\u00e6reeks. i fransk og dansk, Lundevangsvej 16, 2900 Hellerup. F\u00f8dt 31\/8 1903 i \u00c5rhus, datter af l\u00e6ge Charles K\u00e5lund-J\u00f8rgensen (1872-1956) og Ellen, f. Meincke (1879-1961).<\/em><\/p>\n

 
<\/p>\n

\n
\n\t\"Cecilie<\/a><\/p>\n

Cecilie Bay<\/a>, Blaavandshuk 1929<\/p>\n<\/div>\n

Min mormor Cecilie Meincke<\/a>, f. Bay, var gift med urmager Vilhelm Meincke<\/a>, der var flyttet til \u00c5rhus fra Parchen i Mecklemburg. Han d\u00f8de som 47-\u00e5rig i 1890. Min mormor f\u00f8rte i 10 \u00e5r hans urfabrik (som bl.a. leverede de store ure til Statsbanernes perroner) og forretningen videre. Da hun solgte den, k\u00f8bte hun et lille “sted” n\u00e6rmest et husmandssted med 20 tdr. Land ca. 3 km syd for Bl\u00e5vand fyr. Her boede hun i sommerhalv\u00e5ret indtil 1930.<\/p>\n

Huset ligger der endnu, men kun hovedl\u00e6ngen er tilbage. Havet har taget sidel\u00e6ngen. Da jeg var barn var der to r\u00e6kker klitter mellem huset og det altid br\u00f8lende Vesterhav; den baggrundsmusik havde vi altid i \u00f8rerne. Det var et ret langt r\u00f8dviolet murstenshus som de andre p\u00e5 egnen og med str\u00e5tag.<\/p>\n

\n\t\"Blaavand,<\/a><\/p>\n

Strandtoften, Blaavandshuk<\/p>\n<\/div>\n

Vi var sikkert sunde og raske b\u00f8rn, men dog mindes jeg de \u00c5rhusianske vintre som en r\u00e6kke sygelejer, ofte i damptelt. Man skulde ligge i sengen i tre dage feberfri f\u00f8r man kom op – og derefter to dage i stuerne f\u00f8r man fik lov til at komme ud. S\u00e5 det sk\u00f8nnedes, at luftforandringen i Bl\u00e5vand var godt for os. S\u00e5 n\u00e5r ferien var begyndt, blev der pakket kuffert med b\u00e5de varmt og let t\u00f8j. Varmt, fordi en bl\u00e6sevejrsdag i Bl\u00e5vand kunde v\u00e6re meget kold.<\/p>\n

Der var meget langt til Bl\u00e5vand. Et bybud bragte bagagen til jernbanestationen, vi tog sporvognen og besteg ved 10-tiden toget, der kom dampende ind fra Randers. Den andenklasses kupe havde r\u00f8dt fl\u00f8jelsbetr\u00e6k (eller var det gr\u00f8nt?) men der var ikke s\u00e5 polstret som 1.klasse.<\/p>\n

I Fredericia skiftede man tog, og der var tid til at f\u00e5 en sodavand og et stykke wienerbr\u00f8d p\u00e5 stationen. Det nye tog gik fra Strib-f\u00e6rgen til Esberg. Det var meget sp\u00e6ndende at se landskabet forandrers efterh\u00e5nden som vi kom vestp\u00e5. Ved Vamdrup begyndte heden s\u00e5 sm\u00e5t, og eksotiske planter som rejnfan og lungeurt dukkede op. Vi spiste den medbragte mad med appetit og skiftede i Varde til N\u00f8rre Nebelbanen, forbi Billum, Janderup til Oksb\u00f8l, der dengang kun var en lille gade med lave r\u00f8de huse. Her ventede hans J\u00f8rgens fladvogn med et par gamle pelse i bunden. Var vi kun to, kunde vi sidde hos ham p\u00e5 kuskes\u00e6det, det var naturligvis \u00f8nskepladsen.<\/p>\n

Klokken var nu henad syv. Vi rullede ad den smalle sandede vej, hvor porse og tue-k\u00e6ruld voksede langs gr\u00f8ftekanterne.P\u00e5 de magre marker volsede gule lupiner, og de r\u00f8dviolette sm\u00e5huse dukkede sig langs vejen. Vi passerede Storb\u00e6kken og kom til Bordrup plantage. I Bordrup kro blev der holdt en stund, jeg husker dog ikke, at vi var inde i kroen. Nu havde vi p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd den store Bordrup plantage, m\u00e5let for den \u00e5rlige skovtur, og kom s\u00e5 til Oksby, med K\u00f8bmandsg\u00e5rden og den store Bl\u00e5vand Kro, s\u00e5 forbi Vandflod, og nu l\u00e5 Bl\u00e5vands marker og bakkede h\u00f8jder foran os med fyret i det fjerne. D\u00e9r var Jens Simon Berthelsens store gule firl\u00e6ngede g\u00e5rd og bagved Bedstemors hus.<\/p>\n

Aftensbordet stod d\u00e6kket med den hjemmelavede lammerullep\u00f8lse, solb\u00e6rsyltet\u00f8jet og de andre bl\u00e5vandske herligheder. I d\u00f8ren stod Bedstemor, som skulde omfavnes, og husholdningseleverne, som vi skulde hilse p\u00e5, og gr\u00e6vlingehunden Snap, som jeg elskede, og vi skulde ogs\u00e5 lige ud at se til gederne og deres nye kid. Bagved det hele durede Vesterhavet som en konkylie man holder for \u00f8ret.<\/p>\n

Man kom ind i en gang, her l\u00e5 til h\u00f8jre den “fine”dagligstue med to mindre v\u00e6relser bagved, m\u00e5ske aft\u00e6gtsboligen. Til venstre l\u00e5 en dagligstue med chaiselong med r\u00f8dt plyds, herfra kom man ind i spisestuen med n\u00f8ddetr\u00e6s stole, bord og buffet. Til venstre var der en d\u00f8r ind til Bedstemors sovev\u00e6relse, til h\u00f8jre kom man ud i k\u00f8kkenet, der lugtede s\u00e5 hyggeligt af t\u00f8rver\u00f8g fra komfuret. Dog stod der ogs\u00e5 et par hv\u00e6sende primusapparater.<\/p>\n

For enden af den lille entr\u00e9gang var der et v\u00e6relse under trappen – n\u00e6rmest en h\u00f8nsestige – op til loftet, her var tre gavlv\u00e6relser og det store loft med kufferter fulde af gamle kjoler, brunelsst\u00f8vler og herligheder, som blev bekigget og pr\u00f8vet p\u00e5 regnvejsdage.<\/p>\n

Fra k\u00f8kkenet kom man ud i stalden, hvor gederne boede om vinteren. Bagved l\u00e5 lokummet med egen udgang mod vest, det lokale hed i min sarte Bedstemors tale: Vestp\u00e5. Ud for k\u00f8kkenet mod nord har der “have”, to firkantede sandstykker gravet ned i lyngen og sk\u00e6rmet af lyngt\u00f8rv. Her var nogle frugtbuske, lidt jordb\u00e6r og gr\u00f8ntsager. Et kartoffelstykke l\u00e5 lidt l\u00e6ngere borte.<\/p>\n

Eller var der kun lyng og klitter foruden gr\u00e6smarker med kort magert stikkende gr\u00e6s som vi dog hurtigt l\u00e6rte at g\u00e5 barfodede p\u00e5. Bedstemors hus “Strandtoften” og “Hans Frederiks g\u00e5rd” var de yderste i Bl\u00e5vand. Fyret l\u00e5 vel 2-3 km nordligere. I krigens f\u00f8rste \u00e5r (1914-18) byggede en pr\u00e6steenke, fru Kring, en lille tr\u00e6villa lidt nord for os.<\/p>\n

\n\t\"Cecilie<\/a><\/p>\n

Ellen Kr\u00f8ger<\/a> og Cecilie Bay<\/a>, Blaavandshuk, 1914?<\/p>\n<\/div>\n

Bedstemor var en h\u00f8j ret slank og myndig dame. Hun “modtog” i en \u00e5rr\u00e6kke 3-4 husholdningselever. De blev som regel r\u00e6dselsslagne ved at komme til et s\u00e5 fjernt og \u00f8de sted. Men de, der blev, l\u00e6rte vist godt, og n\u00e5r b\u00f8rneb\u00f8rnene kom og der blev liv i huset, t\u00f8ede de helt op.<\/p>\n

Folkene i Bl\u00e5vand tog godt imod fru Meincke og regnede hende snart som fastboende. Det hjalp ogs\u00e5, at hendes familie og bekendte lejede sig ind hos naboerne. I strandfoged Jens Simon Berthelsens store gule firl\u00e6ngede g\u00e5rd boede i en del \u00e5r trafikinspekt\u00f8r Federspiels fra \u00c5rhus (skuespilleren Einar F.s for\u00e6ldre), fru Kathinka var barndomsveninde fra \u00c5rhus. Distriktschef Flensborgs boed i en anden g\u00e5rd, og hos Hans Frederik boede dommer Bechers fra Fredericia. Langs havet mod syd l\u00e5 flere villaer, f\u00f8rst konsul Blochs fra Fredericia, konsul Hasselriis fra \u00c5rhus med sine tre begavede d\u00f8tre, som vist har huset endnu. Efter dem kom “Rav-Andrea” i sit lille hus, hun polerede ravstykker p\u00e5 en symaskine og lavede ogs\u00e5 hjerter. Ingeni\u00f8r \u00d8llgaard og overl\u00e6ge Blegvad havde ogs\u00e5 huse.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n\t\"Olga<\/a><\/p>\n

Olga Meincke<\/a> og Ellen Kr\u00f8ger<\/a>, Blaavandshuk, 1914?<\/p>\n<\/div>\n

Sommeren 1914, jeg var n\u00e6sten 11 \u00e5r, husker jeg s\u00e6rlig godt. Jeg var det \u00e5r alene derovre (havde ellers en eller to br\u00f8dre med) for der var fuldt hus: Min fraskilte moster Hanna (Johansen)<\/a> var der med sine to tyske s\u00f8nner Herbert og Kurt, 14 og 16 \u00e5r, som hun hele tiden hersede med for at f\u00e5 dem til at tage (sorte) uldstr\u00f8mper p\u00e5, og tr\u00f8jer. S\u00e5 var der mine to andre mostre, den yngste Olga Kr\u00f8ger<\/a> med sin lille 3-\u00e5rige Ellen, og med de 4 elever var vi tolv i huset. Foruden h\u00f8nsepigen. Vejret var dejligt, p\u00e5 stranden havde vi b\u00e5de en “grav” og et l\u00e6hegn af udg\u00e5ede fyrretr\u00e6er, som der ogs\u00e5 var nedgravet som en slags l\u00e6-h\u00f8fder i lange r\u00e6kker.<\/p>\n

Her m\u00f8dtes sommerfamilierne til bad og ture. Mine to store f\u00e6tre var v\u00e6ldig popul\u00e6re hos alle de unge piger og var inviteret meget ud. Jeg havde gennem n\u00f8glehullet set den \u00e6ldste, Herbert, kysse en af husholdningseleverne i den fine dagligstue (her boede bedstemors klunkem\u00f8bler) ved klaveret og var lidt jaloux, for da han i P\u00e5sken havde bes\u00f8gt os i \u00c5rhus var det mig, han havde kysset – hvad der forskr\u00e6kkede mig voldsomt. Selskabeligheden var eftermiddagsteer eller chokolade, og om aftenen spiste man r\u00f8dgr\u00f8d hos hinanden.<\/p>\n

En dag opf\u00f8rte vores unge elever en lille komedie, og hele egnen m\u00f8dte op. En anden dag lejede vi Hans J\u00f8rgens arbejdsvogn og k\u00f8rte til den eksotiske Bordrup Plantage, hvor der voksede alle mulige forskellige tr\u00e6er mellem hinanden. Det var som at komme til en oase efter den s\u00e6dvanlige turen i klitterne og p\u00e5 de t\u00f8rre marker. Ogs\u00e5 fru Flensborg arrangerede ture. Een eneste gang var vi i Ho for at bes\u00f8ge pr\u00e6sten (Aschengreen Hansen) – alt sammen med hestevogn, s\u00e5 det tog tid. Turen til Ho forekom mig meget sp\u00e6ndende gennem det ensomme klit- og hedelandskab.<\/p>\n

Bedstemor stod som sagt i det venskabeligste forhold til egnens folk. Vi b\u00f8rn kunde l\u00f8be ud og ind i g\u00e5rdene og sm\u00e5stederne. Kun hos “Knud og Ane” m\u00e5tte vi ikke spise af de kager, de altid b\u00f8d os, der var nok meget urenligt hos dem.<\/p>\n

I den store strandfogedg\u00e5rd hos Jens Simon Berthelsen blev Mette Berthelsens f\u00f8dselsdag f\u00f8rst i juli fejret med stort kaffebord i stadsestuen. Her kom de n\u00e6rmestboende og b\u00e6nkedes p\u00e5 langb\u00e6nken under vinduet. Mette og Jens Simon sad for bordenden. Ved et andet bord n\u00e6rmest bil\u00e6ggerovnen med kakkelhj\u00f8rnet var der ogs\u00e5 d\u00e6kket op. Her kom konsul Blochs og ingeni\u00f8r \u00d8llg\u00e5rds, Federspiels, Bechers og vi.<\/p>\n

I 1914 var Jenny Berthelsen, den yngste af 6-7 b\u00f8rn, h\u00f8nsepige hos bedstemor. En s\u00f8ster Line var i flere \u00e5r en skrap kokkepige hos os i \u00c5rhus. Jenny gik til pr\u00e6st i Ho den sommer og vandrede tilfods de to danske mil frem og tilbage. Hun og jeg legede godt sammen. En anden s\u00f8ster, Franciske, kaldet Siska, var gift i Oksby, vis med skr\u00e6dderen, hos hvem vi hentede 2 store rugbr\u00f8d en gang om ugen. Der blev bagt to store franskbr\u00f8d ad gangen hos Bedstemor, men for at dr\u00f8je p\u00e5 dem l\u00e5 de i to dage f\u00f8r der blev sk\u00e5ret af dem.<\/p>\n

I komfuret blev der fyret med t\u00f8rv, og den somme fik Bedstemor bygget et t\u00f8rveskur, blot et tag af lyngt\u00f8rv, som gik helt ned til jorden. Det l\u00e5 ved siden af den store h\u00f8nseg\u00e5rd. H\u00f8nsehuset st\u00f8dte op til bedstemors sovev\u00e6relse, og n\u00e5r man sov derinde, blev man v\u00e6kke af kaglen, klukken og galen. Ude i klitterne l\u00f8b de ca. 20 f\u00e5r frit omkring med fede lam omkring sig. Blev de forskr\u00e6kkede, standsede de op og tissede, det var et herligt syn.<\/p>\n

I godt vejr var alle ved stranden, selv bedstemor, hvis langbuksede hvide flonelsbadedragt ellers nu kun var en udstillingsgenstand for de interesserede. Vi havde gule voksdugsbadeh\u00e6tter med elastik, som yderligere blev fastholdt et ca. 6 cm bredt flere gange omviklet bind med b\u00e6ndel for enderne, og sorte bomuldsbadedragter med anst\u00e6ndige ben. B\u00f8lgeslaget kunde v\u00e6re meget st\u00e6rkt, s\u00e5 sv\u00f8mning var forbudt, men vi sv\u00f8mmede alligevel, is\u00e6r drengene.<\/p>\n

\n\t\"Udsigten<\/a><\/p>\n

Udsigten mod syd-\u00f8st fra Bl\u00e5vands fyr<\/p>\n<\/div>\n

Vi bes\u00f8gte ogs\u00e5 fyrmesteren, der hed Ross, jeg gik et \u00e5r til spil hos fru Ross. Fyret ligger helt ude ved “Hugget”, hvor stranden er um\u00e5delig bred. Vejen derud var vild og \u00f8de, men lidt l\u00e6ngere ude bag klitterne l\u00e5 “blomsterdalen” med de yndigste og – for os – sj\u00e6ldneste blomster som Pyrola og Vibe\u00e6g.<\/p>\n

Efter en storm var det en sport at g\u00e5 p\u00e5 ravjagt. I bogskabet havde bedstemor store \u00e6sker med ravstykker. Ogs\u00e5 p\u00e5 vejene kunde man finde rav mellem de strandsten de var belagt med. Kriteriet for rav var, at det f\u00f8ltes bl\u00f8dt mod t\u00e6nderne, og det sagdes om mig, at jeg og suttede p\u00e5 de sten der l\u00e5 under hestep\u00e6rerne.<\/p>\n

P\u00e5 regnvejrsdage l\u00e5 jeg p\u00e5 den r\u00f8de plyds-chaiselongue og l\u00e6ste, ogs\u00e5 aviserne. \u00c5ndel\u00f8st l\u00e6ste jeg om mordet i Sarajevo. Der kom store overskrifter om en forest\u00e5ende krig, og jeg husker, at jeg l\u00e5 der og \u00f8nskede, at vi fik krig, da jeg egentlig syntes, der skete for lidt. – og hvor jeg bagefter troede, at det m\u00e5ske var min skyld, at det blev alvor.<\/p>\n

For krigen kom, og mine tyske f\u00e6tre m\u00e5tte rejse hjem. Deres far, som var l\u00e6ge, havde forbudt Herbert at blive officer, men nu var det hans pligt at blive det, og han var henrykt. – Vi s\u00e5 ham aldrig mere, den glade, smukke Herbert faldt ved Chemin des dames i 1917. \u00c5ret efter blev Kurt student – han havde flere gange v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g i Danmark og blev konfirmeret her – blev indkaldt og sendt til Strassburg, hvor han kort efter d\u00f8de af dysenteri. Vi fik nyheden i Bl\u00e5vand, og jeg glemmer aldrig stakkels moster Hannas skrig, da hun fik at vide at hun ogs\u00e5 havde mistet sin anden dreng. Det gik os alle n\u00e6r. Kurt var blevet en smuk og klog ung mand med charmerende v\u00e6sen.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 sorgen h\u00f8rer med i Bl\u00e5vands-stemningen. Her blev de tyske f\u00e6tre aldrig glemt. Deres Mor overlevede dem i n\u00e6sten 50 \u00e5r.<\/p>\n

I de f\u00f8lgende somre pr\u00e6gede krigen livet mere og mere, m\u00e5ske is\u00e6r i Bl\u00e5vand.<\/p>\n

I horisonten stod tit pludselig en Zeppeliner som en lang lys cigar. Flyvemaskiner t\u00f8ffede ogs\u00e5 forbi. Jeg var i Bl\u00e5vand 31.maj 1916, da kanontordenen fra Jyllandsslaget tydelig h\u00f8rtes. I ugen efter skyllede de utroligste sager ind p\u00e5 stranden: koste, piber, skjorter, reb etc. Man var jo altid p\u00e5 stranden p\u00e5 udkig efter skaller, sten eller rav – eller andre m\u00e6rkv\u00e6rdigheder. Alle gik med runde korkstykker fra fiskegarnerne p\u00e5 en stok.<\/p>\n

Man var praktisk og enkelt kl\u00e6dt i Bl\u00e5vand, og kun de \u00e6ldre af konerne gik i en s\u00e6rlig m\u00f8rk vadmelsnederdel og et s\u00e6rligt hovedkl\u00e6de. Vandet var meget gult i posten, som lille sagde jeg: Musse vil ikke vaskes i te! Det var et fremskridt, da vi fik et filtrerapparat til drikkevandet.<\/p>\n

Da det begyndte at knibe med at f\u00e5 frisk m\u00e6lk frem, malkede Bedstemor gederne, men ingen br\u00f8d sig om den ramme smag. Vi fik tit lammestege med spr\u00f8dt fedt, uovertrufne, men r\u00f8dgr\u00f8den var lang og tynd og frugt og gr\u00f8ntsager sj\u00e6ldne.<\/p>\n

Skulde der telefoneres, m\u00e5tte man spadsere op til kroen. Der kom daglig en postbil fra Varde til Oksby, men det var en lang vej, Karl Post havde at g\u00e5 hver dag.<\/p>\n

Forlystelserne var kroketspil og mest eftermiddagskomsammen til saftevand eller cacao, og lange spadsereture n\u00e5r vejret var godt. Den magre gr\u00e6sbund f\u00f8ltes elastisk under f\u00f8dderne, i begyndelsen stak den lidt, men efter et par dage l\u00f8b vi p\u00e5 bare ben som de “indf\u00f8dte”b\u00f8rn. Vi ans\u00e5 de fastboende som en slags aristokrati, de h\u00f8rte jo til og kendte alting s\u00e5 meget bedre end vi, selvom vi fandt dem lidt naive – men det n\u00e6rmest beundrede vi. Fyrmesterens ferieb\u00f8rn legede vi meget med, men vi skrev ikke breve bagefter. Det var ligesom en helt speciel, ellers lukket verden med helt andre foruds\u00e6tninger end vores, der om sommeren \u00e5bnedes for os. Det var nok et ret “dannet” selskab, der kom her, hvor der ingen forlystelser var. Man var her netop for den rene luft, de store vidder og det tarvelige rolige liv. Det var, hvad byfolk s\u00f8gte dengang i Bl\u00e5vand – foruden badene i det kolde salte vand. Konsul Blochs fra Fredericia havde en jagtvogn med hest for – jeg vil ikke sige, at man syntes, det var “gullash”, for Blochs havde haft huset i mange \u00e5r og kom ogs\u00e5 til Mette Berthelsens f\u00f8dselsdag, men\u2026<\/p>\n

\n

Viggo Kr\u00f8ger<\/a>, Cecilie Bay<\/a>, Ellen Kr\u00f8ger<\/a> og Ida Kr\u00f8ger<\/a>, Blaavandshuk 1929. Foto: Olga Meincke<\/a><\/p>\n<\/div>\n

\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-6","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6"}],"version-history":[{"count":23,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2777,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6\/revisions\/2777"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}