{"id":51,"date":"2008-08-19T20:52:46","date_gmt":"2008-08-19T18:52:46","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=51"},"modified":"2024-11-02T11:16:16","modified_gmt":"2024-11-02T10:16:16","slug":"eva-charlotte-nissen-s%c3%b8ren-sejrbos-eftersl%c3%a6gt-kaalund","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/eva-charlotte-nissen-s%c3%b8ren-sejrbos-eftersl%c3%a6gt-kaalund\/","title":{"rendered":"Charlotte Jensen: S\u00f8ren Sejrbos eftersl\u00e6gt Kaalund"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

Af Eva Charlotte Nissen<\/a>, 22.maj 2001<\/i><\/p>\n

 <\/p>\n

\n

 <\/p>\n

Den vigtigste kilde til Kaalund-sl\u00e6gtens historie er stamtavlen i Danmarks Adels \u00e5rbog 1908 med rettelser 1911. En artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1926 s. 307 af Th. Hauch-Fausb\u00f8ll: “Den adelige Sl\u00e6gt Kaalunds Oprindelse” beskriver sl\u00e6gtens \u00e6ldste historie. P\u00e5 grund af de mange pr\u00e6ster i familien har S. W. Wibergs “Almindelig dansk Pr\u00e6stehistorie”, 1870-73, ogs\u00e5 v\u00e6ret en god, men ikke altid p\u00e5lidelig kilde. Mere n\u00e6re kilder er Otto Kaalund-J\u00f8rgensens optegnelser<\/a> og Gudrun Kaalund J\u00f8rgensens erindringer (se menuen).<\/p>\n

Det er forbl\u00f8ffende, hvor mange oplysninger man kan hente p\u00e5 de lokale biblioteker, og hvad man kan f\u00e5 ud af folket\u00e6llingslister, der for Aarhus amts vedkommende delvis findes p\u00e5 Internettet, og hvad der kan komme ud af at vride de forh\u00e5ndenv\u00e6rende kilder. Naturligvis er det et sofahj\u00f8rne-studie og ikke en grundig historisk unders\u00f8gelse, men det har gjort vore forf\u00e6dre mere n\u00e6rv\u00e6rende for os, og forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 for Jer.<\/p>\n

Jeg har – foruden vores direkte forf\u00e6dre – ogs\u00e5 medtaget deres s\u00f8skende for at give et mere fyldigt billede af hver generations historie. Ogs\u00e5 s\u00f8skendes b\u00f8rn er engang imellem med, hvis de har haft et interessant liv.<\/p>\n

Vores direkte forf\u00e6dres navne er trykt med fed skrift, ihvertfald n\u00e5r de n\u00e6vnes f\u00f8rste gang.<\/p>\n

For at undg\u00e5 alt for mange \u00e5rstal i teksten vedl\u00e6gges stamtavler, der ogs\u00e5 skulle g\u00f8re det nemmere at finde rundt i sl\u00e6gtens mange personer.<\/p>\n

S\u00f8ren Sejrbo og hans efterkommere<\/h3>\n
\n \t\"S\u00f8ren<\/a><\/div>\n

Vores \u00e6ldste forfader i Kaalund-linien er S\u00f8ren Sejrbo<\/a><\/b>, f\u00f8dt omkring 1590, sikkert p\u00e5 Sejer\u00f8, d\u00f8d ca. 1668. I 1653 boede han i Kalundborg og var m\u00e5ske handelsmand, muligvis velhavende. Af S\u00f8ren Sejrbos b\u00f8rn kender vi navnene p\u00e5 fire: Maren, der var gift med degnen Rasmus Vinter i Herf\u00f8lge og vistnok ogs\u00e5 med hans to forg\u00e6ngere, samt Karen og J\u00f8rgen, der en kort tid var skifteskriver p\u00e5 Vall\u00f8. P\u00e5 sine \u00e6ldre dage boede S\u00f8ren Sejrbo i Herf\u00f8lge hos sin s\u00f8n Jens S\u00f8rensen Kaalund, og i julen 1661 var tre generationer til alters i kirken, S\u00f8ren, Jens og barnebarnet S\u00f8ren, der da var 13 \u00e5r.<\/p>\n

Herf\u00f8lge<\/h3>\n
\n\"Jens<\/a><\/div>\n

Jens S\u00f8rensen Kaalund<\/a><\/b> (1620-1669) tog navnet Kaalund efter sin f\u00f8deby Kalundborg. Man ved ikke noget om hans opv\u00e6kst eller uddannelse, heller ikke hvor og om han fik sin eksamen som teolog; 1641 var han prorektor – det m\u00e5 have v\u00e6ret ved Metropolitanskolen – i K\u00f8benhavn. M\u00e5ske har Jens S\u00f8rensen Kaalund v\u00e6ret udenlands i en adelsmands f\u00f8lge og taget sin eksamen der.<\/p>\n

Han m\u00e5 have haft meget gode forbindelser, siden han i 1645 som 25-\u00e5rig fik et af Sj\u00e6llands bedste pr\u00e6stekald i Herf\u00f8lge og siden blev provst i Bj\u00e6verskov herred 1659. Retten til at udn\u00e6vne sognepr\u00e6sten i Herf\u00f8lge havde ejeren af Vall\u00f8; det var p\u00e5 det tidspunkt Christen Skeel Albretsen, en af sin tids st\u00f8rste godsejere, og vistnok ogs\u00e5 Ellen Marsvin, Christian den 4.s svigermor, men jeg har ikke fundet nogen indlysende forbindelse til Jens S\u00f8rensen Kaalund..<\/p>\n

En af hans forg\u00e6ngere i embedet var Claus Christoffersen Lyscander, digter og kongelig historiograf for Christian den 4.<\/p>\n

\n\"Herf\u00f8lge<\/a><\/p>\n

Herf\u00f8lge Kirke<\/p>\n<\/div>\n

Herf\u00f8lge kirke er en statelig hvidkalket bygning, der ligger p\u00e5 en h\u00f8j bakke, omgivet af en meget gammel ogs\u00e5 hvid kirkeg\u00e5rdsmur. Koret er forl\u00e6nget, t\u00e5rnet forh\u00f8jet og kirkerummet overhv\u00e6lvet i det 14. aarhundrede, og omkring 1600 byggede ejeren af Vester Vall\u00f8, Oluf Rosensparre, et sideskib til mod nord med en krypt til sl\u00e6gtens begravelser. Flere af omegnens andre herreg\u00e5rde brugte Herf\u00f8lge som deres kirke. \u00d8st for kirken g\u00e5r en sti over kirkeg\u00e5rden og gennem en portal i muren ned til den store pr\u00e6steg\u00e5rd, der er fra forrige \u00e5rhundrede, men som nok ligger p\u00e5 samme sted som den gamle.<\/p>\n

Jens S\u00f8rensen Kaalund var gift tre gange, vistnok finere og finere. Ved det tredie bryllup i maj 1662 med den 10 \u00e5r yngre Birgitte Jensdatter Mule (hvis far Jens var l\u00e6ge i Odense og n\u00e6sten adelig) m\u00e5tte der hele tre pr\u00e6ster til: “Mester Morten i Hyllested Pr\u00e6dichede, Hr Lauritz i Liunge copulerede dennem oc Capellanen Hr Christopher Anderzen M\u00e6szede Samme dag”, st\u00e5r der i Herf\u00f8lge kirkebog. De to pr\u00e6ster, der kom helt ovre fra Sor\u00f8-egnen, var ikke kun kolleger, men ogs\u00e5 svogre til brudgommen: Morten Petersen Keitom var gift med brudens s\u00f8ster Kirsten Mule, og Laurits J\u00f8rgensen Hammer med Jens S\u00f8rensens Kaalunds forrige kones s\u00f8ster: Elisabeth Knoph (der findes et portr\u00e6t af hende i Lynge kirke); endvidere var eller blev deres datter Barbara gift med Laurits Nielsen Barchmann, Jens S\u00f8rensens efterf\u00f8lger som pr\u00e6st i Herf\u00f8lge. Kapellanen har jeg derimod ikke fundet.<\/p>\n

\n\"Cathrine<\/a><\/div>\n
\n\"Christopher<\/a><\/p>\n

Christopher Hieronymussen Knoph<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Om det gik lige s\u00e5 fornemt til ved det andet bryllup i 1647 med vores formoder, Cathrine Hieronimidatter Knoph<\/a><\/b> (1625?-58), der var 5 \u00e5r yngre end sin mand, ved jeg ikke; hendes far var pr\u00e6st i Alsted-Fjenneslev ved Sor\u00f8, og hendes bedstefar Christopher Hieronymussen Knoph<\/a> havde v\u00e6ret hofpr\u00e6dikant for Frederik 2., hans mor dronning Dorothea og Christian 4. P\u00e5 sine gamle dage blev han kannik ved Roskilde domkirke, hvor hans ligsten stadig findes. Hans billede hang i mange \u00e5r i Roskilde Domkirke; det er nu i Nationalmuseets magasin i \u00d8rholm, hvortil det blev indbragt under navnet Absalon, og viser en sk\u00e6gget herre. Han var ogs\u00e5 “jubell\u00e6rer”, det vil sige, at han havde v\u00e6ret i embede over 50 \u00e5r.<\/p>\n

1658 og 59 h\u00e6rgede Karl Gustav og hans svenske soldater Danmark. I Herf\u00f8lge kirke blev d\u00e5bsfadet stj\u00e5let og f\u00f8rst tilbageerobret i 1990-erne fra et svensk museumsdepot. Midt under urolighederne d\u00f8de Cathrine Knoph og blev vistnok begravet i K\u00f8ge.
\nI Herf\u00f8lge kirke h\u00e6nger der et stort epitafium med Jens S\u00f8rensen Kaalunds, hans koner og b\u00f8rns navne og v\u00e5benskjolde, vistnok opsat da Cathrine Knoph d\u00f8de 1659. Det m\u00e5 have v\u00e6ret m\u00e6rkeligt for ham at st\u00e5 p\u00e5 pr\u00e6dikestolen med udsigt til sit eget epitafium, hvor der var en tom plads til antallet af \u00e5r, han var pr\u00e6st i Herf\u00f8lge, og en til hans d\u00f8ds\u00e5r. P\u00e5 et senere tidspunkt er hans to yngste s\u00f8nners navne tilf\u00f8jet – lidt sk\u00e6vt p\u00e5 tavlen -, og efter hans d\u00f8d er den lange latinske tekst fortsat med en anden skrift, og hans sidste kone, Birgitte Mule tilf\u00f8jet foruden hans d\u00f8ds\u00e5r. Den er siden opmalet, vist ikke helt korrekt.<\/p>\n

\n\"Jens<\/a><\/p>\n

Jens S\u00f8rensen Kaalund<\/a>s epitafium i Herf\u00f8lge Kirke<\/p>\n<\/div>\n

Under epitafiet er der en tavle med hans f\u00f8rste to koners v\u00e5benskjolde: Elise Petreas et opadvendt anker i et skjold, som krones af tre ankre, Cathrine Knophs et b\u00e5nd med tre knopper (?) i skjoldet og med et lam med et omvendt dannebrogsflag over. Begge skjolde er kranset af barokke volutter ligesom epitafiet. Jens S\u00f8rensens eget v\u00e5benskjold har to modsatstillede (op-og-ned-vendte) ankre med et d\u00f8dningehoved over. Pr\u00e6ster og deres familier brugte ofte gejstlige symboler i deres v\u00e5ben.<\/p>\n

Hans ligsten er opstillet i koret; den har ligget foran alteret og er k\u00e6mpestor (1.46 x 2.27 m.), meget slidt og med udvisket tekst; man kan kun skimte noget af teksten foroven: “Heer under denne S[teen] . . . . . . . disse begrave[de]”. Derunder ses tre engleb\u00e5rne v\u00e5benskjolde, hans og hans to f\u00f8rste koners, samt yderst endnu to trompettruttende engle. Nedenunder er senere indhugget endnu et v\u00e5benskjold, nok Birgitte Mules, et timeglas og et sv\u00f8belsesbarn, Birgittes yngste Anne Cathrine, der var d\u00f8d som sp\u00e6d.<\/p>\n

Jens S\u00f8rensen Kaalund fik en datter i f\u00f8rste \u00e6gteskab med Else Petersen (Elise Petrea), ti b\u00f8rn i andet og tre i tredie. Fire af s\u00f8nnerne blev pr\u00e6ster, og tre af d\u00f8trene giftede sig med omegnens gejstlige.<\/p>\n

Da han d\u00f8de, var hans 8 levende b\u00f8rn mellem 21 og 3 \u00e5r, og deres mor eller stedmor d\u00f8de \u00e5ret efter. Man kan spekulere p\u00e5, hvem der tog sig af alle disse for\u00e6ldrel\u00f8se. De \u00e6ldste d\u00f8tre var endnu unge og ugifte, og alle bedstefor\u00e6ldrene d\u00f8de. Man m\u00e5 h\u00e5be p\u00e5 at fasteren Maren og hendes mand degnen i Herf\u00f8lge endnu levede. M\u00e5ske har nogle i familierne Knoph og Mule taget sig af de mindre\u00e5rige. Den \u00e6ldste s\u00f8n S\u00f8ren var l\u00e6nge om at komme i embede efter sin eksamen og fik sit f\u00f8rste barn i Taarnby ved Vall\u00f8, hvor s\u00f8steren Birthe var blevet gift med pr\u00e6sten; han har m\u00e5ske skullet s\u00f8rge for sine s\u00f8skende.<\/p>\n

Jens S\u00f8rensens Kaalunds b\u00f8rn og nogle b\u00f8rneb\u00f8rn<\/h3>\n

Den f\u00f8rste kone, Else Petersen eller Eliza Petr\u00e6a p\u00e5 latin, fik en datter, der d\u00f8de som sp\u00e6d. Else d\u00f8de 1646, og kort efter giftede han sig med Cathrine Knoph<\/a>. Hun fik 10 b\u00f8rn, hvoraf S\u00f8ren Jensen Kaalund<\/a><\/b>, den \u00e6ldste, er vores forfader. Han omtales senere. Blandt de andre b\u00f8rn var:<\/p>\n

Christoffer Jensen Kaalund<\/a>, pr\u00e6st i Torkildstrup, blev tip-tip-oldefader til digteren H.V.Kaalund, der er s\u00e5dan noget som 1\/16 f\u00e6tter til vores bedstefar, Charles Kaalund-J\u00f8rgensen. Christoffer var far til Jacob Kaalund, justitsr\u00e5d og ejer af Estruplund p\u00e5 Djursland, og Jens Christoffersen Kaalund, pr\u00e6st i Tirsted p\u00e5 Lolland; den sidste d\u00f8de nyt\u00e5rsaftensdag 1712: da han s\u00e5 r\u00f8gen fra pr\u00e6steg\u00e5rdens skorsten lyse r\u00f8dt i aftensolen, troede han, at der var brand i huset, og d\u00f8de af forskr\u00e6kkelsen. Hans hus var altid \u00e5bent for studerende, men hans midler stod ikke m\u00e5l med hans rundh\u00e5ndethed, fort\u00e6ller Wibergs Pr\u00e6stehistorie.<\/p>\n

Christian Jensen Kaalund<\/a> var pr\u00e6st f\u00f8rst i Vollerslev-Gjorslev lige ved Herf\u00f8lge, siden i Tirsted p\u00e5 Lolland, hvor han blev efterfulgt af sin nev\u00f8, Jens Christoffersen Kaalund, se ovenfor. Christians s\u00f8n Jens Christiansen Kaalund<\/a>, rektor for latinskolen i Stubbek\u00f8bing fra 1716 til sin d\u00f8d 1732, er mest kendt for sit topografiske digt fra 1722: “M\u00f8ens beskrivelse” p\u00e5 alexandrinske vers. Desuden siges han at have skrevet “Beskrivelse p\u00e5 en Hest”; den ville jeg gerne l\u00e6se! Jens Christiansens s\u00f8n Christian Samuel Kaalund var konditor i K\u00f8benhavn, hans epitafium findes endnu i Hellig\u00e5ndshuset. Han gav en del s\u00f8lvt\u00f8j til kirken i sin f\u00f8deby Stubbek\u00f8bing, hvor det stadig kan ses.<\/p>\n

D\u00f8trene Else, Elisabeth og Birte blev alle gift med pr\u00e6ster.<\/p>\n

Med Birgitte Mule havde Jens S\u00f8rensen Kaalund to s\u00f8nner, Jens Jensen Kaalund, Pr\u00e6st i Jersie-Solr\u00f8d, og Hans Vilhelm Kaalund, en h\u00f8jt anset jurist og h\u00f8jesteretsdommer, adlet 1731.<\/p>\n

Jens Jensen Kaalund havde mindst tre b\u00f8rn, \u00e6ldst (?) var endnu en Hans Vilhelm<\/a>, der havde en m\u00e6rkelig sk\u00e6bne. Efter sin teologiske eksamen fik han – som den f\u00f8rste i familien Kaalund – Peder Lassons legat (omtalt som “En god dansk Poet”) og studerede i udlandet, siden var han feltpr\u00e6st ved garden. 1745 blev han pr\u00e6st i Vorbasse, men allerede to \u00e5r efter blev han afskediget p\u00e5 grund af us\u00e6delighed efter at v\u00e6re udlagt som barnefader, og flyttede til K\u00f8benhavn, hvor han ern\u00e6rede sig kummerligt som lejlighedsdigter; ingen udn\u00e6vnelse kunne ske, uden han nedkom med et hyldestdigt som dette:<\/p>\n

“En allerunderdanigst Lyk\u00f8nskning til Hertug Friderich Christian, Hertug til Slesvig-Holsten-S\u00f8nderborg, Ridder af Elefanten, ved Hans H\u00f8yfyrstelige Regierings-Tiltr\u00e6delse. I allerdybeste Underdanighed nedlagt af Hans Wilhelm Kaalund . .<\/p>\n

Udbred Din Fyrste-S\u00e6d<\/p>\n

(Gud selv kun en Fyrstinde<\/p>\n

Dig f\u00f8re til, hvorhos<\/p>\n

Du daglig Fryd kan finde)<\/p>\n

V\u00e6r S\u00f8nderborg en Soel,<\/p>\n

Dit Fyrstendom et Skjold,<\/p>\n

Og Gud han v\u00e6re Dig,<\/p>\n

Dit Slot og Land en Vold.”<\/p><\/blockquote>\n

Det fort\u00e6lles ogs\u00e5 om ham, at han flere \u00e5r efter sin kones d\u00f8d samlede penge ind til hendes begravelse.<\/p>\n

Stubbek\u00f8bing \u2013 S\u00f8ren Jensen Kaalund<\/a><\/h3>\n
\n\"S\u00f8ren<\/a><\/div>\n

Den lille k\u00f8bstad og havneby Stubbek\u00f8bing ved Gr\u00f8nsund havde sin storhedstid i middelalderen, men i 1500 og 1600-\u00e5rene gik det tilbage for byen p\u00e5 grund af ildebrande, pest og senere svenskekrigene, men ogs\u00e5 fordi de st\u00f8rre skibe havde brug for st\u00f8rre havne og byer. Omkring 1700 var det s\u00e5 slet, at byen var n\u00e6r ved at miste sit k\u00f8bstadsprivillegium. Latinskolen n\u00e6vnes f\u00f8rste gang 1570; her var tre generationer Kaalund’er rektorer og h\u00f8rere.<\/p>\n

Den \u00e6ldste s\u00f8n af Jens S\u00f8rensen Kaalund, S\u00f8ren Jensen Kaalund<\/a><\/b> (1648-1711), blev student fra Roskilde katedralskole 1666, men f\u00f8rte derefter tilsyneladende en omskiftelig tilv\u00e6relse. Han blev gift f\u00f8rste gang 1671 med den j\u00e6vnaldrende Margrethe Nielsdatter Barchmann<\/a> (1647-1690) i sin fars kirke Herf\u00f8lge, hvor Margretes bror Laurits nu var pr\u00e6st. S\u00f8rens \u00e6ldste kendte s\u00f8n, Lauritz, er f\u00f8dt i Taarnby n\u00e6r Vall\u00f8 1679, en anden s\u00f8n Niels i K\u00f8ge 1688 og en tredie, ogs\u00e5 Niels, 1690 i Stubbek\u00f8bing, hvor han \u00e5ret f\u00f8r var blevet ansat som rektor for latinskolen.<\/p>\n

Det kunne lyde som et godt job, men n\u00e5r man l\u00e6ser om skolens elendige tilstand, f\u00e5r man et ganske andet indtryk. Der var kun een l\u00e6rer, rektoren, der havde embedsbolig i den ene ende af den 4 fag store skolebygning, der var bygget af halvt enkeltstens murfag, halvt lerfag og med teglstenstag; i den anden ende var skolestuen til de 30-40 disciple. Omkring 1700 var bygningen s\u00e5 faldef\u00e6rdig, at S\u00f8ren Jensen Kaalund ikke l\u00e6ngere kunne bo der, men m\u00e5tte leje sig ind andetsteds i byen. Hans f\u00f8rste kone Margrethe, d\u00f8de i Stubbek\u00f8bing 1690, og n\u00e6ste \u00e5r giftede han sig med Dorothea S\u00f8rensdatter Tuxen. F\u00f8rst 1694 blev han magister, og 1707 fik han, nu 59 \u00e5r gammel, embede som sognekapellan i Nakskov, hvor han d\u00f8de 1711.<\/p>\n

S\u00f8ren Kaalund havde ogs\u00e5 to d\u00f8tre; den ene, Birgitte, giftede sig med degnen i Baarse-Beldringe i 1717, den anden, Else, med Thomas Kingo Steenberg ca. 1720; han blev 1725 udn\u00e6vnt til pr\u00e6st i Jylland, men d\u00f8de i K\u00f8benhavn f\u00f8r han kunne tiltr\u00e6de sit embede, og hans ulykkelige kone m\u00e5tte h\u00f8jgravid s\u00f8ge ly i Karlslunde, hvor hun f\u00f8dte en s\u00f8n, der i hast blev hjemmed\u00f8bt i Korporalskroen. Blandt fadderne var “Mad. Elisabeth Mule”, gift med den fhv. pr\u00e6st i det n\u00e6rliggende Snoldelev. M\u00e5ske en sl\u00e6gtning til hendes sted-bedstemor? Else blev siden gift med den pr\u00e6st, der efterfulgte hendes mand i det jyske embede.<\/p>\n

Bog\u00f8 \u2013 Laurids S\u00f8rensen Kaalund<\/a><\/h3>\n
\n\"Laurids<\/a><\/div>\n

Kirken i Bog\u00f8 h\u00f8rer ikke til de store, man har fornemmelsen af at kunne klappe den p\u00e5 taget. Men smukt ligger den ved sundet med udsigt over Kalvestr\u00f8mmen til Sj\u00e6lland. Den er oprindelig bygget af groft tilhugne kampesten, siden af kridtsten og nyere mursten, s\u00e5 det meste af den er kalket over for at d\u00e6kke uregelm\u00e6ssighederne. Inde i kirken er der lave sengotiske rundbuede hv\u00e6lvinger og inventar, altertavle og pr\u00e6dikestol, fra 1655.<\/p>\n

S\u00f8ren Jensen Kaalunds eneste overlevende s\u00f8n var Laurids S\u00f8rensen Kaalund<\/a> (1679-1722). Ogs\u00e5 han synes at have haft vanskeligheder, det tog ham 15 \u00e5r at fuldf\u00f8re sit teologiske studium. Han fulgte i sin fars fodspor p\u00e5 Stubbek\u00f8bing latinskole, f\u00f8rst som h\u00f8rer 1709, derefter som rektor 1715, men \u00e5ret efter blev han udn\u00e6vnt til pr\u00e6st ved Bog\u00f8 kirke og viet til den 7 \u00e5r yngre Maren Nielsdatter Kieldorph (1688-1736), der var datter af pr\u00e6sten i Fanefjord kirke, under hvis pragtfulde kalkmalerier hun var blevet d\u00f8bt. Der st\u00e5r om ham: “liberalem et honestam degebat vitam, vit\u00e6 tamen rustic\u00e6 nimium deditus” (han f\u00f8rte et liberalt og \u00e6rligt liv, men var lidt for glad for det landlige liv ?). Det m\u00e5 ogs\u00e5 have v\u00e6ret fristende p\u00e5 det yndige Bog\u00f8. Nord for kirken er der udsigt til det store Kallehave sogn p\u00e5 den anden side af sundet, der var Polycarpus Hartmann pr\u00e6st; hans oldebarn Maren Sommer skulle siden gifte sig med Lauritz Kaalunds barnebarn Peder Benzon Kaalund.<\/p>\n

\u00c6gteparret fik 3 b\u00f8rn, men allerede 1722 d\u00f8de Laurids, og enken Maren Kieldorph giftede sig igen 1723 med Stubbek\u00f8bings byfoged og st\u00e6rke mand, Christian Nielsen Benzon, en krakilsk herre, hvis efternavn m\u00e6rkeligt nok fortsatte i vores familie under forskellige stavem\u00e5der helt ned til oldefor\u00e6ldrene, Peder Benzen J\u00f8rgensen og hans kusine og kone Bentzine.<\/p>\n

Fra Stubbek\u00f8bing til Kattrup \u2013 Hans Vilhelm Kaalund<\/a><\/h3>\n

Af Laurids S\u00f8rensen Kaalunds tre b\u00f8rn kendes Margrethe, gift i Stubbek\u00f8bing 1741 med Niels Schytte, Niels, der muligvis var l\u00e6rer ved skolen der, og Hans Vilhelm Kaalund<\/a><\/b> (1718-78), der blev student fra Nyk\u00f8bing-Falster Latinskole 1743. Samme \u00e5r blev han udn\u00e6vnt til skolemester af Stubbek\u00f8bing danske skole, der i 1740 havde overtaget den nedlagte latinskolens stadig elendige bygninger, men ikke dens beskedne formue. 1746 tog han sin teologiske embedseksamen og blev i 1750 kapellan i Kattrup lige nord for Horsens, s\u00e5 her foretog Kaalunderne et spring fra det hensygnende Stubbek\u00f8bing til de federe kald i det \u00f8stjyske.<\/p>\n

\n\"Hans<\/a><\/div>\n

Kattrup, \u00d8rridslev og Tolstrup kirker<\/h3>\n

Det var ikke noget ringe kald, Hans Vilhelm Kaalund overtog 1757. Foruden den store smukke kvaderstenskirke i Kattrup og tufstenskirken i \u00d8rridslev (hvidkalket), var der en mindre tuf- og kvaderstens kirke i Tolstrup, de to sidste annexkirker til Kattrup. Pr\u00e6steg\u00e5rden, af nyere dato, ligger nord for kirken p\u00e5 en ret stor grund.<\/p>\n

Hans Wilhelm overtog embedet i Kattrup 1757 og giftede sig \u00e5ret efter med den 13 \u00e5r yngre Christiane Barbara Biering<\/a><\/b> (1731-97), der kom fra den n\u00e6rliggende Testrupgaard. De fik 12 b\u00f8rn, hvoraf 4 d\u00f8de som sm\u00e5. Vi har i familien et lille koloreret stik med gratier, roser og putti, som er givet til Christiane Biering af A. Biering, der sender det som hilsen til sin “geliebte Schw\u00e4gerins” 60-\u00e5rsdag (1761), stilet til Madam Kaalund. Kan det v\u00e6re fra en svigerinde, gift med en bror til Christiane Biering, der jo var “Madam Kaalund” ? Under tre gratier er der en rosenprydet sokkel, hvori der bag en klap gemmer sig et tysk vers, skrevet p\u00e5 silkepapir.<\/p>\n

Den \u00e6ldste datter, Maria Kirstine Kaalund, f\u00f8dtes 1760 og d\u00f8de som 19-\u00e5rig p\u00e5 Serridslevgaard. To d\u00f8tre, Maren og Johanne Kirstine, f\u00f8dt 1766 og 1773, blev ansat ved det russiske hof i Horsens og gift derfra med henholdsvis pastor Laurits Christian Fussing og hofintendant, kammerjunker Andreas Hauch. Margrete, f\u00f8dt 1769, giftede sig med bogbinder Christian Frydensberg i Horsens; deres datter Christiane Barbara blev gift med sin m\u00f8drende f\u00e6tter Laurids Peder Kaalund.<\/p>\n

Af s\u00f8nnerne blev Jens degn i Saxild og N\u00f8lev; han var gift med sin svigerinde Maren Sommers steddatter Karen Pedersen, se senere. Laurids Christian d\u00f8de som 20-\u00e5rig i Horsens, hvor hans mor var flyttet til som enke.<\/p>\n

Gosmer og Halling \u2013 Peder Benzon Kaalund<\/a><\/h3>\n

“Gosmer Kirke blev aldeles nedrevet 1866 og ombygget af Nyt, saa at den nu er den smukkeste Landsbykirke i Jylland.”<\/i> skriver Wiberg i sin pr\u00e6stehistorie. Det er noget af en overdrivelse, en hel del af de gamle materialer fra 1150-talskirken blev genbrugt og den senmiddelalderlige krypt under t\u00e5rnet er stadig gravkapel for famlien Schack-Ratlou p\u00e5 det n\u00e6rliggende Rathlousdal. Ogs\u00e5 de bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige romanske relieffer over pr\u00e6sted\u00f8r og sydportal er genbrugt. I slutningen af 1800\u2019tallet opf\u00f8rtes et gravkapel, ogs\u00e5 for familien p\u00e5 Rathlousdal, det rummer tre marmorsarkofager, udf\u00f8rt af billedhuggeren Johs. Wiedewelt, da Peder Benzon Kaalund var pr\u00e6st ved kirken.<\/p>\n

\n\"Peder<\/a><\/div>\n

Halling kirke er ikke s\u00e5 stor, opf\u00f8rt af r\u00e5 granit med kvadere p\u00e5 hj\u00f8rner og om d\u00f8re; den er nu er overkalket. Her st\u00e5r endnu den armstol, der blev lavet til pr\u00e6sten Peder Benzon Kaalund; p\u00e5 sargen er der indsk\u00e5ret: “Den er bekost tel Hallems kirke 1806”.<\/p>\n

\n\"Peder<\/a><\/p>\n

Peder Benzon Kaalund og Maren Lauridsdatters mahognibord, detalje med to kaaer (alliker). S\u00f8lvbryllupsgave fra menigheden 1814.<\/p>\n<\/div>\n

Hans Vilhelm Kaalunds \u00e6ldste levende s\u00f8n Peder Benzon Kaalund<\/a><\/b> (1762-1839) blev student fra Horsens, cand.theol. 1787, og efter at have v\u00e6ret kapellan hos sin far i Kattrup, fik han embede i \u00d8rting-Falling og giftede sig 1789 med den forrige pr\u00e6sts Peder Pedersens unge enke, Maren Lauridsdatter Sommer<\/a><\/b> (1766-1835). Hun var det \u00e6ldste af pr\u00e6sten i Gosmer Laurids Nielsen Sommers 22 b\u00f8rn.<\/p>\n

Efter sin f\u00f8rste mand, der havde v\u00e6ret gift med hendes tante Anna Sofie Hartmann, havde Maren overtaget tre b\u00f8rn p\u00e5 4, 2, og 1 \u00e5r, og de fulgte med, da Peder Kaalund 1792 efterfulgte hendes far i embedet Gosmer-Halling og parret flyttede til Pr\u00e6stholm, en af de f\u00e5 pr\u00e6steg\u00e5rde, som har haft eget navn.<\/p>\n

Dette embede regnedes for et af de store, hvor pr\u00e6ster blev til deres afgang. Fra 1676 til 1839, da Peder B. Kaalund d\u00f8de, havde pr\u00e6sterne v\u00e6ret i sl\u00e6gt med hinanden p\u00e5 mands- eller spindesiden igennem 5 generationer, helt fra vores 6 x tipoldefar Ude Pedersen Colding, hans s\u00f8n Laurids Udsen og dennes svigers\u00f8n Niels Pedersen Sommer, hans s\u00f8n igen Laurids Nielsen Sommer, hvis datter Maren som n\u00e6vnt giftede sig med Peder B. Kaalund; han mindedes l\u00e6nge som en pr\u00e6st af den gamle skole, skriver pr\u00e6stehistorikeren Paul Nedergaard.<\/p>\n

\n\"Maren<\/a><\/p>\n

Maren Lauridsdatter Sommers teske<\/p>\n<\/div>\n

Ved folket\u00e6llingen i Gosmer 1787, da Laurids Nielsen Sommer endnu var pr\u00e6st der, boede der p\u00e5 Pr\u00e6stholm 23 personer: pr\u00e6sten og hans kone, Margarethe Hartmann, 10 hjemmeboende b\u00f8rn af de ialt 22 (den \u00e6ldste s\u00f8n Niels, Marens tvillingebror, har nok l\u00e6st teologi i K\u00f8benhavn og to yngre s\u00f8nner, Mads og Peder, gik i skole i Aarhus, hvor de boede hos k\u00f8bmand H\u00f8st i Vestergade), samt en s\u00f8ster til pr\u00e6stefruen og et s\u00f8skendebarn (det vil sige en kusine) til pr\u00e6sten. Desuden 6 tjenestekarle- og drenge og tre tjenestepiger, s\u00e5 der har v\u00e6ret et st\u00f8rre landbrug.<\/p>\n

1792 br\u00e6ndte pr\u00e6steg\u00e5rden, s\u00e5 det m\u00e5 have v\u00e6ret et nyt, genopbygget Pr\u00e6stholm, Peder Benzon Kaalund og Maren Sommer flyttede ind i.<\/p>\n

I 1801 var der igen folket\u00e6lling, og atter boede der 23 personer p\u00e5 Pr\u00e6stholm. Foruden pr\u00e6steparret var der p\u00e5 det tidspunkt 7 b\u00f8rn mellem 10 og 1 \u00e5r (vor ene tipoldemoder, \u00d8lleg\u00e5rd Charlotte<\/a><\/b>, var 2 \u00e5r gammel, den anden, Marie Kirstine<\/a><\/b>, endnu ikke f\u00f8dt), de tre stedb\u00f8rn fra \u00d8rting og Marens s\u00f8ster Ide Elisabeth Sommer (som senere blev oldfrue ved det russiske hof), Dorothea Kirstine Biering, niece af Peder Benzon Kaalund, og som husl\u00e6rer Laurids Fussing, der senere blev gift med Peders s\u00f8ster Maren Kaalund, som n\u00e6vnt under Hans Vilhelm Kaalund. Desuden avlskarl, kusk, g\u00e5rdsdreng, stue- og kokkepige, bryggerpige, en h\u00f8jst n\u00f8dvendig barnepige og en amme til den lille Jens p\u00e5 1 \u00e5r. Jeg g\u00e5r ud fra. at Maren Sommer form\u00e5ede at styre denne store husholdning, som den \u00e6ldste af 22 b\u00f8rn var hun fra barnsben v\u00e6nnet til de administrative opgaver, en s\u00e5dan storfamilie medf\u00f8rte.<\/p>\n

I familien findes stadig et spejl og et empireklapbord, der skal have tilh\u00f8rt Peder og Maren Kaalund, det sidste siges at have v\u00e6ret en gave fra menigheden ved deres s\u00f8lvbryllup i 1814; det har p\u00e5 skuffen indlagt to Kaa’er (alliker) med henvisning til familienavnet. Vi har ogs\u00e5 4 s\u00f8lvteskeer med initialerne MK (Maren Kaalund) og \u00e5rstallene 1791-94; de er lavet af den gode horsenss\u00f8lvsmed Nicolai Brandt, m\u00e5ske en gave fra Peders familie i Kattrup.<\/p>\n

Peder og Maren fik 12 b\u00f8rn; blandt d\u00f8trene var Margrethe Kaalund, gift med l\u00e6rer ved Lyngby seminarium p\u00e5 Djursland Mogens Rasmussen Boye, og de to, der blev Charles, Anna og Otto Kaalund-J\u00f8rgensens bedstem\u00f8dre, Marie Kirstine<\/b> og \u00d8llegaard Charlotte<\/b>, foruden Christiane Barbara, men herom senere.<\/p>\n

Den \u00e6ldste s\u00f8n, Laurids Peder Kaalund, var pr\u00e6st f\u00f8rst i Boddum-Ydby i Thisted amt, siden i Fleml\u00f8se p\u00e5 Fyn. Hans Vilhelm l\u00e6ste jura, men blev 1830 degn p\u00e5 Helgen\u00e6s; han kaldte sin datter Maren Sommer Kaalund efter sin mor. Maren blev gift med sin tante \u00d8lleg\u00e5rd Charlottes steds\u00f8n Lars Peter M\u00f8ller, der var kunstdrejer i Aarhus. Den n\u00e6ste s\u00f8n, Joachim Otto, som Otto Kaalund-J\u00f8rgensen er opkaldt efter, var igen opkaldt efter sin morbror J.O.Sommer, der nok atter var opkaldt efter statsminister Joachim Otto Schack-Rathlou p\u00e5 Rathlousdal. Han var pr\u00e6st i S\u00e6by og d\u00f8de ugift som 35-\u00e5rig. Han havde v\u00e6ret forlovet med sin kusine Vilhelmine Hauch, men hun d\u00f8de af brystsyge inden brylluppet.<\/p>\n

Jens d\u00f8de ung og Peder var degn i Gosmer. Den yngste s\u00f8n, Caspar Ernst, blev pr\u00e6st i S\u00f8llested p\u00e5 Lolland og omtales som “rett\u00e6nkende og brav, men noget p\u00e5st\u00e5elig”. Hans s\u00f8n Kristian Kaalund arbejdede som filolog blandt andet med de islandske h\u00e5ndskrifter i den Arnamagneanske samling p\u00e5 Universitetsbiblioteket. Som den anden i familien fik han det Lassonske legat, som han brugte til studierejser til Island, og det var ham, der gav Otto Kaalund-J\u00f8rgensen Niels Jacobsens stamtavle, og som gjorde onkel Otto opm\u00e6rksom p\u00e5, at han og hans bror Charles var berettiget til legatet. De fik det ogs\u00e5 begge to.<\/p>\n

Ved folket\u00e6llingen 1834 var der kun 10 personer i husstanden p\u00e5 Pr\u00e6stholm. Af b\u00f8rnene er nu kun Marie Kirstine hjemme og fungerer som husjomfru. \u00d8llegaard Charlotte<\/b> er to \u00e5r f\u00f8r blevet gift med Christen Nielsen M\u00f8ller og bor i Mariager med sine to b\u00f8rn, “mellembarnet” Charlotte Petersen, datter af k\u00f8bmandskarl Severin Petersen fra Holstebro, og Petra (S\u00f8steren Christiane Barbara bor hos sin bror Peder i degneboligen lige ved Gosmer kirke, hvor han var kirkesanger og degn). P\u00e5 g\u00e5rden er der nu kun 7 tjenestefolk; amme og barnepige beh\u00f8ves ikke mere.<\/p>\n

Til Aarhus via Aalestrup og Mariager<\/h3>\n

Efter 5 generationer af pr\u00e6ster m\u00f8der vi nu et par \u00e5rgange af degne og l\u00e6rere. Vi er n\u00e5et til vores tipoldem\u00f8dre, d\u00f8tre af provst Peder Benzon Kaalund, men egentlig ved vi kun lidt om dem. Marie Kirstine Kaalund<\/a><\/b> (1803-44) blev gift 1835 i sin fars kirke, Gosmer, med Anders J\u00f8rgensen<\/a><\/b> (1809-63), der var uddannet p\u00e5 Lyngby seminarium p\u00e5 Djursland ligesom sin svoger Mogens Boye (Margrethe Kaalunds mand), og nu l\u00e6rer i Aalestrup. Hun var da 32 \u00e5r og han 27. Det siges, at hun var den eneste k\u00f8nne Kaalund.<\/p>\n

\n\"Marie<\/a><\/div>\n

De fik \u00e5ret efter Peder Benzen J\u00f8rgensen<\/a><\/b> (1836-1916), siden Marie og Martin, men allerede 1844 d\u00f8de Marie Kirstine, og Anders J\u00f8rgensen giftede sig med sin yngste svigerinde, Christiane Barbara Kaalund; de fik ingen b\u00f8rn.<\/p>\n

\n\"Peder<\/a><\/div>\n

Martin (egentlig J\u00f8rgen Martin) efterfulgte sin far i l\u00e6rerembedet i Aalestrup. Hans s\u00f8n Anders var l\u00e6rer i Vrigsted, og hos ham boede Martin og hans kone Karoline p\u00e5 deres gamle dage. Fra denne familie stammer de \u00f8vrige Kaalund-J\u00f8rgensen’er. Marie blev gift med m\u00f8ller Niels Laursen i Vad.<\/p>\n

\n\"Charles<\/a><\/div>\n

\u00d8llegaard Charlotte Kaalund<\/a><\/b> (1799-1876) var opkaldt efter sin mors s\u00f8ster, \u00d8llegaard Charlotte Sommer, som igen havde f\u00e5et sit navn efter \u00d8llegaard Charlotte Juel, gift med ovenn\u00e6vnte statsminister Joachim Otto Schack-Rathlou. I folket\u00e6llingen 1845 skrives hendes navn “Siarlaate”, vel fonetisk stavet. Hun blev 1832 gift i Frandsbjerg ved Mariager med g\u00e5rdejer Christen Nielsen M\u00f8ller<\/b> (1788-1859), der havde v\u00e6ret m\u00f8ller i Alling p\u00e5 Djursland. Han havde 8 b\u00f8rn af f\u00f8rste \u00e6gteskab. G\u00e5rden i Frandsbjerg solgte han omkring 1840, og familien flyttede til Aarhus, hvor han k\u00f8bte nogle ejendomme i Mejlgade, som han levede af. I 1845 boede de if\u00f8lge folket\u00e6llingen i Rosenberggyden 85, det vil sige Charlotte Petersen (der blev gift med k\u00f8bmand A.Z. Gylding i Vejle) og Kristine mangler. Der er tilsyneladende ingen hushj\u00e6lp. If\u00f8lge onkel Otto l\u00e5 Christen mest p\u00e5 sofaen, n\u00e5r han da ikke gik i byen og k\u00f8bte kyllinger til sig selv, og noget mindre l\u00f8digt k\u00f8d s\u00e5som skankeben til konen og de 6 d\u00f8tre. Det er m\u00e5ske forklaringen p\u00e5, at de fleste af dem fik en eller anden form for erhverv: Petra blev gift med overl\u00e6rer \u00d8stergaard og drev efter hans d\u00f8d et pensionat. Kristine var husjomfru forskellige steder og fik siden stilling som \u00f8konoma p\u00e5 Jydske Asyl. Ottilie var ikke s\u00e5 h\u00f8jt begavet, men blev dog bestyrer af forskolen i Valdemarsgade.<\/p>\n

\u00d8llegaard Charlotte s\u00f8rgede for, at navnet Kaalund forblev i familien, idet hun overtalte datteren Bentzine til at give sin yngste s\u00f8n, Otto, det som mellemnavn.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n\t\"Bentsine<\/a><\/p>\n

Bentsine M\u00f8ller<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Den n\u00e6styngste datter Bentzine Karoline Eleonore Kristiane Frederikke Marie M\u00f8ller<\/a><\/b> (1840-90), vores oldemor, var den f\u00f8rste kvinde i vor sl\u00e6gt, der fik en boglig uddannelse. Hun var 1865 blevet eksamineret seminarist og ansattes 1867, 27 \u00e5r gammel, p\u00e5 Paradisgades friskole som den f\u00f8rste seminarieuddannede l\u00e6rerinde i Aarhus; en ny lov om l\u00e6rerindeuddannelse samme \u00e5r havde givet l\u00e6rerinder ret til fast ans\u00e6ttelse i det offentlige skolev\u00e6sen. Hendes l\u00f8n var 100 Rd og 1 1\/3 favne br\u00e6nde; det var 2\/3 af l\u00e6rernes l\u00f8n.<\/p>\n

M\u00e6nd havde l\u00e6nge haft mulighed for at f\u00e5 en l\u00e6reruddannelse p\u00e5 et af de offentlige seminarier; de l\u00e5 langt ude p\u00e5 landet, uddannelsen var kort og billig og beregnet til at levere l\u00e6rere til landsbyskolerne efter den nye skolelov 1814. I 1850 forbedredes l\u00e6reruddannelsen, og i 1860’erne kom de f\u00f8rste private kvinde-seminarier, Zahles og Femmers; de l\u00e5 i K\u00f8benhavn, hvor l\u00e6rerindeexamen fandt sted, ogs\u00e5 for dem, der indstillede sig efter privat manuduktion, s\u00e5dan som Bentzine sikkert har gjort. Bentzines datter Anna tog senere sin uddannelse p\u00e5 Femmers seminarium.<\/p>\n

Hendes ans\u00e6ttelse varede ikke l\u00e6nge, 1871 blev hun gift med sin f\u00e6tter Peder Benzen J\u00f8rgensen; i den anledning f\u00e5r hun en anbefaling – vistnok til et brudeudstyrslegat – fra stiftsprovst Brodersen, hvori der blandt andet st\u00e5r:<\/p>\n

“Hun var ganske uformuende, og har med Flid arbejdet p\u00e5 at tjene sit Br\u00f8d og derhos kommen sin gamle Moder noget til hj\u00e6lp; men hun har m\u00e5ttet leve med st\u00f8rste N\u00f8jsomhed. Som hun var veldannet og s\u00e6rdeles flink til sin Gerning, . . . saa har hun i alle sine forhold v\u00e6ret aldeles agtv\u00e6rdig, agtet og afholdt af hvem hun [var] i forhold til.”<\/i><\/p><\/blockquote>\n

Bentzine var tilh\u00e6nger af Grundtvig, paavirket af “pastor Hostrup”, skriver onkel Otto. Forfatteren Jens Christian Hostrup (Genboerne m.m.) var pr\u00e6st i Lin\u00e5 sogn, hvor Laven ligger, fra 1855 til 62; han var gift med digteren Carsten Hauchs datter, en st\u00e6rk kvinderetsfork\u00e6mper og grundtvigtilh\u00e6nger. Ganske vist forlod \u00e6gteparret Lin\u00e5 f\u00f8r Bentzine og Peder blev gift, men m\u00e5ske har hun tidligere bes\u00f8gt Peter i Laven, og er der blevet p\u00e5virket af det Hostrupske livssyn.<\/p>\n

 <\/p>\n

Det ser ikke ud som om Christen Nielsen M\u00f8ller har efterladt meget til sin enke og sine d\u00f8tre ved sin d\u00f8d 1859. Men ogs\u00e5 den yngste af d\u00f8trene, Christiane<\/a> (1842-1927), kunne snart bidrage til husholdningen, idet hun 1871 blev den anden fastansatte, seminarieuddannede l\u00e6rerinde i Aarhus skolev\u00e6sen. F\u00f8r den tid havde hun v\u00e6ret l\u00e6rerinde hos pastor la Cour i pr\u00e6steg\u00e5rden i Helgen\u00e6s, hvor hendes morbroder Hans Vilhelm Kaalund tidligere var degn (hans datter Maren Sommer Kaalund blev gift med \u00d8llegaard Charlottes steds\u00f8n, se ovenfor). Onkel Otto mener, at pastor la Cour kan have v\u00e6ret med til at v\u00e6kke hendes interesse.for litteratur og historie; det fort\u00e6lle, at pr\u00e6stens bror, maleren Janus la Cour, var forelsket i hende, men det blev ikke til noget, og han forblev ligesom hende ugift.<\/p>\n

Sin l\u00e6rerindeexamen tog Christiane i K\u00f8benhavn, hvor man rynkede p\u00e5 n\u00e6sten af denne provinsdame. Hun fik dog den bedste eksamen det \u00e5r. Foruden at fungere p\u00e5 Paradisgades Friskole underviste hun ogs\u00e5 p\u00e5 Elise Schmidts skole i historie fra 1880 til 92, m\u00e5ske for at skaffe penge til sine s\u00f8sterb\u00f8rns uddannelse.<\/p>\n

I 1890’erne havde l\u00e6rerinderne opn\u00e5et s\u00e5 stor anseelse i skolev\u00e6snet, at skolekommissionen i Aarhus 1893 \u00f8nskede en kvindelig overl\u00e6rer. “Der t\u00e6nktes vistnok paa den dygtige Christiane M\u00f8ller, der var ansat ved Paradisgades Skole, og som, f\u00f8dt 1842, i Begyndelsen af 1890erne stod i sin fulde Kraft”<\/i>, skriver Chr. Buur, Aarhus skolev\u00e6sens historiker. Men for\u00e6ldrene \u00f8nskede en mandlig overl\u00e6rer, og byr\u00e5det kom med en vattet indstilling: man vil ikke tilr\u00e5de “en saadan Forandring i den bestaaende Skoleordning, at en Kvinde skulde overtage Ledelsen af en offentlig Skole som Overl\u00e6rerinde, dels fordi der formentlig savnes tilstr\u00e6kkelig Erfaring om, hvorvidt en saadan Foranstaltning vil virke heldig, dels fordi man s\u00e6rlig nu maa n\u00e6re Bet\u00e6nkelighed ved at r\u00f8re ved det bestaaende, da der gentagne Gange baade i Fjor og i indev\u00e6rende Aar fra For\u00e6ldre til det aldeles overvejende Antal af de B\u00f8rn, der s\u00f8ger Borgerpigeskolen, er fremkommet Udtalelser i Adresse til Byraadet til Gunst for Bibeholdelse af en Overl\u00e6rer som Bestyrer af Skolen.”<\/i> Afg\u00f8relsen gik Christiane meget p\u00e5, skolekommissionen havde opfordret hende til at s\u00f8ge stillingen, og if\u00f8lge onkel Otto var hun ganske klar over sin dygtighed. L\u00e6rerinderne var ofte lidt \u00e6ldre borgerd\u00f8tre, der havde en tid som privatl\u00e6rerinder bag sig, mens mange l\u00e6rere, af landlig oprindelse, kom fra mindre boglige milj\u00f8er, derfor var der ofte gensidig mistillid mellem de to grupper.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n\t\"Peder<\/a><\/p>\n

Peder Benzen J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Peder Benzen J\u00f8rgensen og Bentzine M\u00f8llers \u00e6gteskab begyndte alts\u00e5 1871 i Laven, hvor Peder havde en k\u00f8bmandshandel, og hvor deres b\u00f8rn blev f\u00f8dt, men allerede 1879 betegnes han som forhenv\u00e6rende k\u00f8bmand og g\u00e6stgiver. Efter en fallit blev han bogholder i firmaet Langballe Sten og Grus i Aarhus. En tid havde han en forretning, men den m\u00e5tte opgives, og han fik igen stilling p\u00e5 Langballes kontor. Han boede p\u00e5 sine \u00e6ldre dage sammen med sin datter Anna. Otto skriver om sine for\u00e6ldre<\/a>:<\/p>\n

“Som lille dreng stod jeg mor n\u00e6rmest; jeg husker tydeligt alle de mange skumringseftermiddage foran den \u00e5bne kakkelovn, n\u00e5r mor fortalte eventyr, is\u00e6r H. C. Andersens, vi kunde h\u00f8re de samme historier igen og igen; Anna foretrak “Kr\u00f8blingen”, jeg “Den grimme \u00c6lling”, s\u00e5 fik vi dem begge to, og alle var forn\u00f8jede. I den tid, far havde butiksforretning p\u00e5 hj\u00f8rnet af N\u00f8rrealle og Norsgade, var mor st\u00e6rkt optaget og vort hjem ikke s\u00e6rligt hyggeligt. Forretningen gik d\u00e5rligt, til slut m\u00e5tte den opgives, og far fik igen plads p\u00e5 Langballes kontor, med en ussel gage for resten. Jeg husker, jeg engang spurgte far, om vi var fattige. Han svarede undvigende, som han plejede, men sikkert var det, at far og mor altid sad sm\u00e5t i det.”<\/p><\/blockquote>\n

Hans bror Charles mindedes, at han og hans s\u00f8skende gik i Borgerskolen med tr\u00e6sko p\u00e5, f\u00f8rst senere avancerede de til l\u00e6derst\u00f8vler, et stort socialt fremskridt.<\/p>\n

Deres tre B\u00f8rn, vores bedstefar Charles Marius Kaalund J\u00f8rgensen<\/a><\/b> (1872-1956) og hans s\u00f8skende Anna og Otto fik alle gode uddannelser, delvis takket v\u00e6re deres mostre. Om sine for\u00e6ldres generation og sine onkler og tanter og deres b\u00f8rn har Otto Kaalund-J\u00f8rgensen skrevet i “Sl\u00e6gts-optegnelser<\/a>” 1945, og Charles datter Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen dels i “Guldsmedegade<\/a>” 1977, dels i flere andre skitser.<\/p>\n

 <\/p>\n


<\/p>\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Eva Charlotte Nissen, 22.maj 2001     Den vigtigste kilde til Kaalund-sl\u00e6gtens historie er<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-51","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/51","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=51"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/51\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2750,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/51\/revisions\/2750"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=51"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=51"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=51"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}