{"id":49,"date":"2008-08-19T20:51:01","date_gmt":"2008-08-19T18:51:01","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=49"},"modified":"2022-02-04T08:42:05","modified_gmt":"2022-02-04T07:42:05","slug":"charlotte-jensen-det-russiske-hof-i-horsens","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/charlotte-jensen-det-russiske-hof-i-horsens\/","title":{"rendered":"Charlotte Jensen: Det russiske hof i Horsens"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

Af Eva Charlotte Nissen<\/a>, november 2001<\/em><\/p>\n

Kommenteret uddrag af “Det Russiske Fyrstehof i Horsens fra 1770 til 1807 samt dets medlemmers og families tidligere liv og fangenskab i Rusland”, samlet og udgivet af H. E. Friis. K\u00f8benhavn, Alfred H\u00f8st og S\u00f8ns forlag 1895; suppleret med oplysninger fra Otto Norns: Harsdorff og Palaiset i Horsens (Aarb\u00f8ger udgivne af Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1938, s. 92-118), og fra “Portr\u00e6tmalerens Dagbog 1793-97” (Memoirer og breve VI, 1907) af Hans Hansen.<\/p>\n

S\u00f8g p\u00e5 forekomsten af “Russiske hof” i databasen<\/a><\/p>\n

\n

I min Mor, Gudrun Kaalund Nissen, f\u00f8dt J\u00f8rgensens sl\u00e6gtsbog st\u00e5r, at en s\u00f8ster til vores tip-tip-oldefar, Maren Kaalund<\/a>, var hofdame ved det russiske hof i Horsens. Da historien om dette hof, dets personer og deres sk\u00e6bne er ret utilg\u00e6ngelig, vil jeg fors\u00f8ge at genfort\u00e6lle den her.<\/p>\n

Fra 1730 til 1740 regerede kejserinde Anna Ivanova, en datter af Peter den stores \u00e6ldre datter, over Rusland. Da hun selv ingen arvinger havde, valgte hun som tronf\u00f8lgerske sin s\u00f8sterdatter Anna Leopoldovna, som hun lod gifte med prins Anton Ulrich af Brunsvig, en bror til Juliane Marie, Frederik den Femtes anden dronning. De blev gift 1739, og 1740 f\u00f8dtes deres f\u00f8rste s\u00f8n, Ivan, den kommende czar. Kort efter d\u00f8de kejserinde Anna, og Anna Leopoldovna blev udn\u00e6vnt til regentinde p\u00e5 sin s\u00f8ns vegne.<\/p>\n

Allerede \u00e5ret efter greb Peter den stores yngre datter Elisabeth magten ved en paladsrevolution, afsatte den lille czar, og f\u00e6ngslede ham og hans for\u00e6ldre og deres nyf\u00f8dte datter Katharina. De blev sendt i hemmeligt exil f\u00f8rst i Letland, siden til f\u00e6stningen D\u00fcnam\u00fcnde, hvor datteren Elisabeth blev f\u00f8dt 9.1.1743. Endelig flyttedes de 1744 til en forladt bispebolig i Cholmogory syd for Archangel. Her blev den lille forhenv\u00e6rende czar skilt fra sine for\u00e6ldre og s\u00f8skende, som han – sk\u00f8nt de boede i hver sin ende af huset – aldrig s\u00e5 mere.<\/p>\n

Bispes\u00e6det var en 2-etages bygning med 20 rum, omgivet af mure og plankev\u00e6rker. Inden for porten indrettedes en kassernebygning til en kommando p\u00e5 36 soldater og 4 officerer. Hus og g\u00e5rd blev delt op i to helt adskilte afdelinger. I alle de \u00e5r, familien boede her, kom de ikke uden for dette omr\u00e5de, og de m\u00e5tte ikke omg\u00e5es officersfamilierne. Undervisning var ikke tilladt, ikke engang l\u00e6sning og skrivning, og slet ikke sprog. Deres opholdsted blev holdt strengt hemmeligt, da Ivan jo kunne g\u00f8re krav p\u00e5 den russiske trone; heller ikke de ansatte m\u00e5tte forlade stedet, selv n\u00e5r deres tjeneste oph\u00f8rte.<\/p>\n

Prins Anton Ulrich og Anna Leopoldovna fik her 2 s\u00f8nner, 1745 Peter og 1746 Alexei, men Anna d\u00f8de efter den sidste f\u00f8dsel, og Anton Ulrich sad alene tilbage med de fire sm\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n

Den \u00e6ldste, Katharina, var d\u00f8v fra 8-\u00e5rs alderen og stammede, men hun forstod tegnsprog og brugte mundafl\u00e6sning. Elisabeth var nogenlunde normal, sk\u00f8nt hun som 10-\u00e5rig havde sl\u00e5et sit hoved slemt, hun f\u00f8rte som regel ordet for sig og sine s\u00f8skende. Peter havde pukkelryg og krumme ben, han var en frygtsom natur, medens Alexai var mere forstandig. De fire s\u00f8skende kom godt ud af det med hinanden; om sommeren fodrede de g\u00e6s og \u00e6nder og arbejdede i den overgroede have, hvor der var nogle birketr\u00e6er og en mudret dam, om vinteren gled de p\u00e5 isen p\u00e5 dammen og fordrev ellers tiden med kortspil og l\u00e6sning i russiske gejstlige b\u00f8ger, den eneste tilladte lekture. Prinsesserne syede ogs\u00e5 en del. Nogen m\u00e5 trods alt have l\u00e6rt dem noget, m\u00e5ske deres far og det kvindelige tyende.<\/p>\n

Ivan blev 1756 flyttet til et f\u00e6ngsel i Scl\u00fcsselburg. Hans opv\u00e6kst var kummerlig, han stammede og gjorde indtryk af at v\u00e6re idiot. 1764 fors\u00f8gte nogle officerer at befri ham, men hans vogtere havde ordre til at dr\u00e6be ham ved et s\u00e5dant fors\u00f8g, og det gjorde de.<\/p>\n

1762 d\u00f8de kejserinde Elisabeth, men hendes efterf\u00f8lger Peter den 3. lettede ikke de indesp\u00e6rredes sk\u00e6bne. Han blev styrtet samme \u00e5r af Katharina den store, der selv efter Ivans d\u00f8d ikke ville lade prins Anton Ulrich og hans b\u00f8rn forlade deres fangenskab. I 1774 d\u00f8de prinsen, men f\u00f8rst 1780 lykkedes det at f\u00e5 kejserinde Katharinas tilladelse til at l\u00f8slade de fire b\u00f8rn. Man valgte som deres nye opholdsted Danmark, efter at Katharina havde kontaktet Anton Ulrichs s\u00f8ster, enkedronning Juliane Marie, som foreslog Horsens som et sikkert eksil.<\/p>\n

De fire prinser og prinsesser blev nu udstyret med alskens kl\u00e6der og pelsv\u00e6rk, et helt skr\u00e6dderi p\u00e5 57 mand blev oprettet, og senget\u00f8j, s\u00f8lvservice, porcel\u00e6n og d\u00e6kket\u00f8j indk\u00f8bt, og de fik fra det russiske hof en apanage p\u00e5 32000 rubler. Man var stadig man bange for, at de skulle blive udnyttet af intrigemagere ved hoffet, s\u00e5 i stedet for at tage den korte vej til Danmark over Sct. Petersborg, blev de i al hemmelighed sejlet nordp\u00e5 af Dvina til Hvidehavet sammen med deres tjenerstab, hoffolk og pr\u00e6st. Her kom de ombord i fregatten “Polstjerne”, der 1.juli 1780 sejlede nord om Norge til Bergen, hvor de ankom 10. sept.efter en stormfuld og anstr\u00e6ngende rejse. De blev overgivet til de danske myndigheder og sejlede den 23. september videre til Danmark med orlogsskibet “Mars”; det ankom til Fladstrand (det senere Frederikshavn) 5.okt.<\/p>\n

Her fik prinserne og prinsesserne besked om, at de skulle skilles fra hele deres russiske stab (undtagen pr\u00e6sten og to sangere ), en beslutning, der var truffet af enkedronning Juliane Marie og ikke af kejserinde Katarina. Det kom som et h\u00e5rdt slag for de fire s\u00f8skende, det var folk, de havde kendt i mange \u00e5r og som kunne tale russisk, deres eneste sprog; desuden var to af pigerne deres halvs\u00f8stre, b\u00f8rn af Anton Ulrich, f\u00f8dt efter hans kones d\u00f8d. De to halvs\u00f8stre blev sendt tilbage til Cholmogory, hvor de m\u00e5tte blive resten af deres liv; de fik dog en livsvarig pension.<\/p>\n

\n\t\"Pal\u00e6et<\/a><\/p>\n

Pal\u00e6et p\u00e5 torvet i Horsens, vestlige fl\u00f8j. Fra Horsens kommunes side om det russiske hof.<\/a><\/p>\n<\/div>\n

I mellemtiden var der i Horsens k\u00f8bt to g\u00e5rde med haver p\u00e5 Kirketorvet, og arkitekten C. F. Harsdorff ombyggede dem til et vidtl\u00f8ftigt pal\u00e6 for det russiske hof. Der var to etager med over 50 v\u00e6relser i hovedbygningen foruden i bagbygninger domestikv\u00e6relser, stalde og udhuse. Nordsiden vendte mod torvet, langs vestsiden var indk\u00f8rselen til husets eneste indgang, der bevogtedes af en portner, en schweitser og en vagt p\u00e5 en korporal og 6 ryttere. Planl\u00f8sningen var speciel, fyrsternes v\u00e6relser l\u00e5 langt v\u00e6k fra indgangen, og adgangen til hovedtrappen blev besv\u00e6rliggjort ved at bl\u00e6nde d\u00f8rene derud til. Harsdorff stod ogs\u00e5 for m\u00f8bleringen og foreslog blandt andet anskaffelse af en trone (til 4 personer?), 4 herskabssenge og 8 bedsteborgersenge foruden domestiksenge, hver beregnet til to personer. Fra Frijsenborg fik man et billard og to indlagte rosentr\u00e6sspilleborde. M\u00f8bler, d\u00e6kket\u00f8j, s\u00f8lvt\u00f8j og malerier kom med skib fra hoffets lagre i K\u00f8benhavn, mens der lokalt indk\u00f8btes husger\u00e5d og frugttr\u00e6er, buske og l\u00f8gplanter til haven, hvor der var to lysthuse, det ene lavet som et tyrkisk telt, og en pergola p\u00e5 24 fag; der blev ansat en havekyndig lakaj. Af vogne var der 3 kareter, en phaeton, en jagtvogn og en kabriolet, hertil 12 heste, og der blev ansat en stab af lokale tjenestefolk p\u00e5 30 personer foruden hofchef, hofmesterinde, hofdame og oldfrue m.fl. Et stort forr\u00e5d af mad og vin indk\u00f8btes, og der blev truffet aftaler om levering af br\u00e6nde, foder til hestene m.v. Ogs\u00e5 et gr\u00e6sk-ortodox kapel blev der plads til, Harsdorff havde set en russisk kirke i Rom og indrettede det derefter, men da popen kom frem, var han h\u00f8jst utilfreds og forlangte dyre forandringer. Ialt kostede pal\u00e6et og dets indretning 60.000 Rdl., som den danske stat lagde ud. Man foreslog kejserinde Katharina en afdragsordning, men hun betalte strax den hele sum.<\/p>\n

\n

\"Pal\u00e6et<\/a><\/p>\n

Pal\u00e6et i Horsens, stueplan (fra Ricardt Riis: Det russiske hof i Horsens<\/a>)<\/p>\n<\/div>\n

\n\"Pal\u00e6et<\/a><\/p>\n

Pal\u00e6et i Horsens, plan over 1. sal (fra Ricardt Riis: Det russiske hof i Horsens<\/a>)<\/p>\n<\/div>\n

Det russiske selskab tilbragte tre dage i Aalborg for at hvile ud efter s\u00f8rejsen, og overnattede flere steder p\u00e5 vej til Horsens, hvortil de kom den 13.oktober. Den f\u00f8rste tid var ikke nem, hver aften barrikaderede de fire s\u00f8skende deres d\u00f8re af frygt for at blive snigmyrdet ligesom deres bror.<\/p>\n

Da de havde v\u00e6ret i Horsens i en m\u00e5ned, kom enkedronning Juliane Maries s\u00f8n, arveprins Frederik p\u00e5 bes\u00f8g. Det blev ikke noget frugtbart m\u00f8de, prinsesserne var ikke raske, og prinserne n\u00e6rmest bange for deres f\u00e6tter. Dog var det den f\u00f8rste sl\u00e6gtning, de nogensinde havde m\u00f8dt, s\u00e5 de modtog ham med kys, t\u00e5rer og omfavnelser. Arveprinsen blev klar over sprogvanskelighederne, s\u00e5 der blev ansat en russisk-kyndig sprogmester, der skulle l\u00e6re dem tysk. Prinsesserne var meget l\u00e6revillige, mens prinserne, is\u00e6r Peter, ikke br\u00f8d sig meget om at skulle sidde p\u00e5 skoleb\u00e6nken. Bedre var det, at der kom tre rideheste fra den kongelige stald. Til vinterbrug byggede bygmester Kruse et ridehus, der blev udlejet til hoffet. Der var opstillet “en Karrusel med Tridser, Trenser og alt Tilbeh\u00f8r” til stor gl\u00e6de for prinserne. Fru Rusland var medbragt et meget smukt kaneudstyr, som flittigt brugtes om vinteren<\/p>\n

Efterh\u00e5nden faldt der ro over det lille hof; der blev engageret en russisktalende kammerpige til den d\u00f8ve Katharina, og prinsesserne k\u00f8rte ture i omegnen, mens prinserne deltog i jagten p\u00e5 herreg\u00e5rdene. Dog m\u00e5tte ingen af dem f\u00e6rdes alene, bes\u00f8ge nogen i Horsens by eller tilbringe nogen nat andre steder end i pal\u00e6et, men skulle v\u00e6re hjemme inden kl. 10; man var stadig bekymret over de politiske farer ved deres ophold i Danmark.<\/p>\n

Der var rigelige midler til r\u00e5dighed til deres ophold, men de fire s\u00f8skende havde ikke haft penge mellem h\u00e6nderne f\u00f8r, s\u00e5 de blev administreret af de danske hofembedsm\u00e6nd, der sendte et n\u00f8je regnskab til K\u00f8benhavn. Gennem disse regnskaber f\u00e5r man stor indsigt i dagliglivet ved det russiske hof. Desuden aflagde embedsm\u00e6ndene hver uge rapport til enkedronningen i K\u00f8benhavn om forholdene ved hoffet.<\/p>\n

Selv om de russiske prinser og prinsesser levede under langt bedre forhold end de forrige 40 \u00e5r, s\u00e5 f\u00f8lte de st\u00e6rkt, at de var i eksil og meget isolerede, s\u00e5 st\u00e6rkt, at de til tider gav udtryk for at l\u00e6nges tilbage til deres f\u00e6ngsel, som dog var i deres hjemland Rusland. Men da de efterh\u00e5nden l\u00e6rte at tale og skrive tysk nogenlunde og kunne f\u00f8re en korrespondance med deres tante Juliane Marie og sl\u00e6gtninge i Tyskland, begyndte de at falde til i Horsens. Prins Peter havde set en abekat et sted, og \u00f8nskede sig s\u00e5dan en til sin underholdning; med en del besv\u00e6r blev den skaffet frem “med tilh\u00f8rende K\u00e6de, Kl\u00e6der og Bur, samt en liden Kanon at affyre”. Den kostede 10 rigsdaler, men til revisionens \u00e6rgrelse tog skipperen, der bragte den fra K\u00f8benhavn, 5 rigsdaler for transporten under p\u00e5skud af, at der m\u00e5tte indk\u00f8bes bagv\u00e6rk til aben.<\/p>\n

I haven var der et r\u00e5dyr og en urfugl samt en h\u00f8nseg\u00e5rd. Maleren Hans Hansen, Constantin Hansens far, der portr\u00e6tterede en del af hoffets stab og andre prominente horsensianere i 1794, fort\u00e6ller, at han en dag blev overrasket af prins Peter i pal\u00e6ets kirseb\u00e6rtr\u00e6. F\u00f8dselsdage og h\u00f8jtider blev fejret med fester og digte; til Juliane Maries f\u00f8dselsdag broderede prinsesserne en sypose til tanten med en solsikkeblomst som symbol p\u00e5 deres frihed og sendte et digt p\u00e5 tysk.<\/p>\n

Prinsesse Elisabeth var den der f\u00f8rte ordet for sine s\u00f8skende, hun var mere udadvendt end de andre, vist ogs\u00e5 den mest intelligente, s\u00e5 det var et h\u00e5rdt slag, da hun d\u00f8de allerede oktober 1782. Hun blev begravet i Horsens Klosterkirke under megen pomp og pragt, rektoren ved Horsens latinskole holdt en h\u00f8jstemt tale, der senere blev trykt, og der blev skrevet et mindedigt. I begyndelsen af 1800-tallet udgaves en meget romantisk roman om prinsessens liv, dog med ringe bund i virkeligheden.<\/p>\n

Alexei blev syg i efter\u00e5ret 1787 og fik den fikse ide, at han ikke ville overleve den 20. oktober, den dag hvor hans s\u00f8ster var d\u00f8d fem \u00e5r tidligere. Han d\u00f8de dog f\u00f8rst den 22.oktober og blev bisat med samme ceremoniel som prinsessen.<\/p>\n

I 1788 fik det lille hof bes\u00f8g af kronprins Frederik og arveprins Frederik i to dage. Det var meget anstr\u00e6ngende for hofdamen, da al samtale m\u00e5tte g\u00e5 igennem hende. Ved taffelet stod hofdamen over for prinsessens plads, s\u00e5 Katharina kunne afl\u00e6se hendes mundbev\u00e6gelser. Hofdamen skriver: “Prinsesse Katharina var if\u00f8rt et uds\u00f8gt Toilette fra Paris og tilvant sig paa denne Dag den senere Konges uforandrede Naade”.<\/p>\n

Der var megen rift om de kvindelige ansatte ved hoffet, lige fra hofdamer til vaskepiger, s\u00e5 brudegaver og udstyr blev efterh\u00e5nden s\u00e5 stor en stor udgiftspost p\u00e5 budgettet, at man et \u00e5r ligefrem m\u00e5tte l\u00e5ne af den danske statskasse.<\/p>\n

1796 d\u00f8de enkedronning Juliane Marie og kejserinde Katharina, og ansvaret for hoffet overgik til arveprins Frederik, som meddelte, at underst\u00f8ttelsen fra Rusland ville forts\u00e6tte ogs\u00e5 under det nye regimente. N\u00e6ste \u00e5r blev prins Peter syg og d\u00f8de i januar 1798.<\/p>\n

Da nu prinsesse Katharina var blevet alene, omgikkes hun mere med folk i Horsens og omegn; hun kunne lide af have g\u00e6ster og at spille kort. Hendes sidste \u00e5r sk\u00e6mmedes af en besv\u00e6rlig pope, der i hendes navn skrev et brev til det russiske hof, hvori hun beklagede sig over, at hendes danske stab bedrog hende, og holdt hende i et fangenskab, der kunne minde om tiden i Cholmogory. De russiske poper havde dog mest selv fingrene i prinsessens pengepose. Brevet kom dog f\u00f8rst for dagen et par menneskealdre senere.<\/p>\n

Det var meningen, at arveprins Frederik skulle arve sine russiske sl\u00e6gtninge, og da der nu kun var een tilbage, blev der en del penge tilovers p\u00e5 de \u00e5rlige regnskaber, s\u00e5 arveprinsen fik flere gange arveforskud. Han bes\u00f8gte sin kusine sidste gang 1803, og nu faldt samtalen noget lettere, dels forstod prinsessen efterh\u00e5nden b\u00e5de tysk og noget dansk, dels var der nu flere dygtige tolke ved hoffet. Efter hans d\u00f8d 1805 overtog hans s\u00f8n prins Christian, den senere Christian den 8., ansvaret for hoffet sammen med arveretten, der dog indskr\u00e6nkedes af, at arveprinsen havde oparbejdet en g\u00e6ld til det russiske hof p\u00e5 over 100.000 rdl.<\/p>\n

I april 1807 d\u00f8de prinsesse Katharina, savnet af folk i Horsens, mod hvem hun havde v\u00e6ret meget godg\u00f8rende og gavmild. Det russiske hof i Horsens blev afviklet, men det tog lang tid, dels p\u00e5 grund af den politiske situation, men ogs\u00e5 fordi bobehandlingen var meget grundig. Der uddeltes rundh\u00e5ndet pensioner fra Rusland til dav\u00e6rende og tidligere ansatte og deres familier, for eksempel fik endnu hofintendants v. Hauchs b\u00f8rneb\u00f8rn underst\u00f8ttelse fra Rusland til deres d\u00f8d i slutningen af \u00e5rhundredet.<\/p>\n

Pal\u00e6et i Horsens voldte prins Christian kvaler, det var ikke til at s\u00e6lge p\u00e5 grund af de d\u00e5rlige tider under krigen; senere fik han brug for det, da hans fraskilte kone, prinsesse Charlotte Frederikke var i eksil der fra 1810-29. Det er siden revet ned. Horsens har dog ikke helt glemt det russiske hof, der er i 2006udkommet en bog, Maden ved Taffelbord, Kammerbord og K\u00f8kkenbord. Madvarer og madvaner ved det russiske hof i Horsens 1780-07 af Bodil M\u00f8ller Knudsen.<\/p>\n

 Blandt de f\u00f8rst ansatte ved hoffet var vores tiptiptipoldemor Christiane Barbara Biering, enke efter pr\u00e6sten i Kattrup, Hans Wilhelm Kaalund, der var d\u00f8d 1778. Hun blev p\u00e5 kammerherreinde Gersdorfs anbefaling ansat som oldfrue: \u201dHun kan regne og skrive, fattes ikke forstand, taler med modestie godt for sig, har en god heldbred, og skal godt vide at omg\u00e5es med lint\u00f8j, vask etc.\u201d. Hendes l\u00f8n var 200 rigsdaler, det samme som kokkens der var indforskrevet fra Fredensborg slot. Senere blev to af hendes d\u00f8tre engageret som kammerjomfruer:<\/p>\n

 “Samme Aar (1803) giftede Prinsessens Kammerjomfru, Marie Kaalund (1766-? d\u00f8d i Horsens), sig med Pastor Fussing, og i hendes Sted blev S\u00f8steren, Kirsten Kaalund, ansat hos Prinsessen; men som f\u00f8r sagt, der var altid Rift om den kvindelige Betjening p\u00e5 Pal\u00e6et; saaledes fik den sidstn\u00e6vnte Kammerjomfru, Kirstine Kaalund (1773-1817), ej heller Lov til at gaa frit omkring ret l\u00e6nge, idet Hofintendant v. Hauch hjemf\u00f8rte hende som sin Brud Aaret efter. Den f\u00f8rste af S\u00f8strene fik 300 Rdl., den sidstn\u00e6vnte 400 Rdl. i Brude-sk\u00e6nk.” (H.E.Friis, s, 218)<\/p>\n

Laurids Christian Fussing var 1801 husl\u00e6rer p\u00e5 Pr\u00e6stholm hos pastor Peder Benzon Kaalund, men fik i 1802 kald i Horne-Asdal sogn i Hj\u00f8rring amt. De fik tre b\u00f8rn, som d\u00f8de der. De kaldes “begge \u00e6dle, elskelige Mennesker; hun, som rejste til Horsens (efter sin mands d\u00f8d), gav, selv bemidlet, sin Pension til Md Luffe” (en forg\u00e6ngers letlevende kone). Hofintendant, senere hofchef Andreas v. Hauch, f. 1762, var skilt fra sin f\u00f8rste kone, Juliane Marie Ottesen, der ogs\u00e5 havde v\u00e6ret kammerjomfru ved hoffet; hun blev 1803 gift med Maleren Nicolai Abildgaard og siges at have forsk\u00f8nnet hans sidste \u00e5r.<\/p>\n

En s\u00f8ster til Peder Benzon Kaalunds kone, Maren Sommer, Ide Elisabeth Hedevig-Sophie Sommer (1771-1825) var ansat som oldfrue ved hoffet f\u00f8r eller nok snarere efter \u00e5ret 1801, hvor hun if\u00f8lge folket\u00e6llingen bor hos sin s\u00f8ster og svoger i sit barndomshjem p\u00e5 Pr\u00e6stholm pr\u00e6steg\u00e5rd.<\/p>\n

S\u00e5ledes forvandledes en hofdame til to oldfruer og to kammerjomfruer!<\/p>\n

 \tVi har i familien ogs\u00e5 en senere forbindelse \u2013 omend langt ude \u2013 med Pal\u00e6et i Horsens, idet der blandt den ovenn\u00e6vnte prinsesse Charlotte Frederikkes kavalerer var en l\u00f8jtnant Carl Frederik von Schoppe af \u201dPrins Frederik Ferdinands lette Dragoner\u201d i Aarhus. Han omtales i Th. Overskous \u201dAf mit Liv og min Tid\u201d som \u201dden erkl\u00e6rede Amant, Tyskeren L\u00f8jtnant Schoppe af det i Aarhus liggende Dragonregiment, en stiv og stram Cavaleer i fuld Uniform, men ziirligt, slebent V\u00e6sen og p\u00e6ne, snirklede Manerer”. I 1831 blev han gift med Anna Margrethe Thomsen, der var enke efter dom-provst C.F.Studsgaard, og det huede bestemt ikke prinsesse Charlotte Frederikke. Hun skrev i et brev til \u00d8llegaard Switzer, gift med toldinspekt\u00f8r i Horsens, major Bauditz: “Schoppes Mariage med Madame Studsgaard er fertig at g\u00f8re mig gal; hvor er det muligt, at Han har saa lidet ehre i Livet, at ville gifte sig med saadan en gemen Kvinde, er mig ubegribeligt, og jeg har den inderligste Medlidenhed med Ham, da Han maa blive usigeligt ulykke-lig”.( Fra Robert Neiendams \u201dUngdom og Galskab\u201d, 1923.)
\nAnna Margrethe Thomsen var s\u00f8ster til vores tipoldemor Anne Thomsen, gift med Knud Wissing Schytte, og til litteraten og rigs-dagsmanden Ove Thomsen.
\n2009.<\/p>\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Eva Charlotte Nissen, november 2001 Kommenteret uddrag af “Det Russiske Fyrstehof i Horsens fra<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-49","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=49"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2647,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions\/2647"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=49"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=49"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=49"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}