{"id":47,"date":"2008-08-19T20:50:28","date_gmt":"2008-08-19T18:50:28","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=47"},"modified":"2022-02-04T08:42:12","modified_gmt":"2022-02-04T07:42:12","slug":"charlotte-jensen-det-gyselige-mordbr%c3%a6nderi-i-randlev-pr%c3%a6stegaard-1749","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/charlotte-jensen-det-gyselige-mordbr%c3%a6nderi-i-randlev-pr%c3%a6stegaard-1749\/","title":{"rendered":"Charlotte Jensen: Det Gyselige mordbr\u00e6nderi i Randlev Pr\u00e6stegaard 1749"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

Af Eva Charlotte Nissen<\/a>, December 1997.<\/p>\n

\n
\n\"Randlev<\/a><\/p>\n

Randlev Pr\u00e6steg\u00e5rd (genopbygget) (foto: Charlotte Nissen, 2000)<\/p>\n<\/div>\n

“Aar 1749 d. 23 April lidt over midnat stod Randlev Pr\u00e6stegaard i Hads Herred Aarhus Stift – ant\u00e6ndt p\u00e5 alle 4 Huse – i lys Lue. 14 Mennesker laae i deres trygge S\u00f8vn. Husene vare sammenbyggede, og porten lukt. Af Hede, R\u00f8g og Dumren vaktes 4 Tjenestekarle, Rygteren J\u00f8rgen Jensen, et stumt menneske, og Drengen Jens Stephansen grebe strax til, at slaae Hornkqv\u00e6get ud i Gaarden. – Det samme gjorde Avlskarlen Jens Simonsen og Kusken med Hestene. De to f\u00f8rste satte Livet til, samt alle de l\u00f8sladte Kreaturer. Kudsken kom noget forbr\u00e6ndt ud af en Snevring imellem 2 af Husene – og kom sig siden efter. Avlskarlen styrtede gjennem Luerne ind i Stuehuset for at v\u00e6kke og r\u00e6dde Pr\u00e6sten<\/a>, hans frugtsommelige Kone og fire b\u00f8rn, hvilket ogs\u00e5 lykkedes, da Anders Langberg kom til udvendigt fra og st\u00f8dte V\u00e6gge og Vinduer ned. I Forvirringen vilde Pr\u00e6sten endnu ile efter en Pung med Penge, men h\u00f8rte i det samme Skriget af et lidet Barn, hvilket han og r\u00e6ddede; og var n\u00e6ppe kommen ud med det, f\u00f8r Huset faldt. Den frugtsommelige Pr\u00e6stekone blev bragt til Herregaarden Rodstenseje 1 1\/2 Fjerdingvej derfra, hvor hun et par Maaneder efter nedkom med en S\u00f8n: Jens Hartmann, der i Aaret 1778 blev Faderens Eftermand i Embedet. Intet blev r\u00e6dded.<\/p>\n

En frugtsommelig Tjenestepige, Maren Knudsdatter, havde faaet sit T\u00f8j pakket sammen, og var betids sluppet ud igjennem Snevringen. Hun maa have faaet det ulykkelige Indfald at gaa op og hvile sig i den n\u00e6rtilgr\u00e6nsende Kirkes Vaabenhuus. Der stode just Mordbr\u00e6nderne med deres Ildfad (hvoraf endnu ses Tegn paa et ant\u00e6ndt Sp\u00e6ndtr\u00e6). Af Frygt for at r\u00f8bes grebe de da til at myrde hende, og sl\u00e6bte hende derp\u00e5 hen i en Gr\u00e6nsegr\u00f8vt imellem Randlev og Gosmer Marker. Hendes Hals var overskaaren og Hovedet ilde mishandlet. Paa Gulvet stod en Blods\u00f8le. Endnu til for en Snes Aar siden saaes blodigt Aftryk af fire Fingre paa den ydre side af Vaabenhuusd\u00f8ren.<\/p>\n

Mistanken faldt snart paa Huusmand Jens Isaaksen, Hans Hustru Kirsten Buk og deres S\u00f8n Isaak Jensen. Alle tre vare berygtede som meget ugudelige og forargelige Mennesker.”<\/p><\/blockquote>\n

Saaledes skrev i 1818 forfatteren Steen Steensen Blichers far, Niels Blicher, der 1795 blev pr\u00e6st i Randlev. Hans beretning (her forkortet) bygger p\u00e5 endnu levende vidners udsagn, hvoraf nogen havde v\u00e6ret med til redningsarbejdet. Anledningen til mordbranden var en mulkt, som pr\u00e6sten havde id\u00f8mt Isaak Jensen for at sl\u00e5 en af pr\u00e6stens drenge i ansigtet. Derover blev Isaak og hans familie s\u00e5 vrede, at de truede med at “Den r\u00f8de Kok skal gaale over Pr\u00e6steg\u00e5rden”, s\u00e5 mistanken faldt straks efter branden p\u00e5 dem. Ingen p\u00e5 egnen turde dog vidne imod dem, f\u00f8r de to \u00e5r senere blev arresteret. 1.maj 1755 blev de endelig id\u00f8mt livsvarrigt f\u00e6ngsel.<\/p>\n

Den omtalte pr\u00e6st var vores tip-tip-tip-tip-oldefar og bar navnet Caspar Ernst Polycarpussen Hartmann<\/a>. Han skriver i kirkebogen:<\/p>\n

“Aar 1749 d. 23de Aprilis om Natten blev Kirkebogen, tillige med Randlev Pr\u00e6stegaard, og Alt, hvad derinde var, opbr\u00e6ndt. Jeg med Hustru og B\u00f8rn og fire Tienestefolk; genoptryki i (de 3 af dem satte Livet til) blev frelst \u2026 Den 7de Jan. 1750 – Caspar Ernst Hartmann.” P\u00e5 den genopbyggede firefl\u00f8jede bindingsv\u00e6rks pr\u00e6steg\u00e5rd (to fredede fl\u00f8je er tilbage endnu) satte han et vers i egetr\u00e6shammeren over d\u00f8ren:<\/p>\n

Det blotte Liv vi fik til Bytte,<\/p>\n

Da f\u00f8rste gang vi flytted’ ud.<\/p>\n

En bedre Bolig give Gud,<\/p>\n

Naar vi herfra skal flytte.<\/p><\/blockquote>\n

\n\t\"Randlev<\/a><\/p>\n

Randlev Kirke (foto: Charlotte Nissen)<\/p>\n<\/div>\n

Caspar Hartmann og hans kone, Maren Jensdatter M\u00f8rch, er begravet p\u00e5 Randlev kirkeg\u00e5rd. Deres ligsten findes stadig og har f\u00f8lgende patetiske indskrift: “Deris haune (Navne?) bevaris i en Talrig sl\u00e6gt \u2026 er is\u00e6r Dyrebar for 6 efterladte B\u00f8rn som ey kan sette Dem et gravminde som de fortiente, kuns vise hvad de skylde deris Kierlighed”. Familiens poetiske \u00e5re m\u00e5 stamme andetsteds fra!<\/p>\n

Et af de reddede b\u00f8rn, den da fire\u00e5rige datter Margrethe Casparsdatter Hartmann<\/a>, blev 1765 gift med Lauritz Sommer, pr\u00e6st ved Gosmar og Halling kirker. Pr\u00e6steg\u00e5rden er en af de f\u00e5 i her i landet, der har sit eget navn: “Pr\u00e6stholm”; der fik \u00e6gteparret 22 b\u00f8rn, heraf 5 par tvillinger. Det fort\u00e6lles, at b\u00f8rnene var inddelt i tre hold under kommando af de \u00e6ldste, der s\u00f8rgede for bespisning, p\u00e5kl\u00e6dning o.s.v., og at b\u00f8rnene hver morgen blev kommanderet: “Tr\u00e6d an til tran!”<\/p>\n

\n\t\"Maren<\/a><\/div>\n

Heldigvis var vores tip-tip-oldemor Maren Sommer<\/a> med sin tvillingebror Niels af det f\u00f8rste kuld fra 1766, mange af de senere var d\u00f8df\u00f8dte. Margrethe d\u00f8de i 1792 47 \u00e5r gammel “af sorg over sin Mand Pr\u00e6sten”, der var d\u00f8d 3 mdr. forinden. De efterlod sig 13 levende b\u00f8rn, 3 pr\u00e6ster, 2 jurister, 2 l\u00e6ger, 2 pr\u00e6stekoner, 2 degnekoner, een datter blev oldfrue ved det russiske hof i Horsens og en anden gift med ejeren af en hovedg\u00e5rd i \u00d8stbirk.<\/p>\n

Maren Lauridsdatter Sommer var f\u00f8rst gift med nabopr\u00e6sten i \u00d8rting, Peder Pedersen (der havde v\u00e6ret gift med hendes moster), men han d\u00f8de, og hun giftede sig s\u00e5 1788 med Peder Benzon Kaalund<\/a>, der senere efterfulgte hendes far som pr\u00e6st i Gosmer-Halling, s\u00e5 hun igen kom til at bo p\u00e5 Pr\u00e6stholm. Hendes forf\u00e6dre havde v\u00e6ret pr\u00e6ster i Gosmer i fire generationer fra 1676.<\/p>\n

En af deres d\u00f8tre, \u00d8llegaard Charlotte Kaalund<\/a> (1799-1879), giftede sig med landmand Chresten Nielsen M\u00f8ller, en anden, Marie Kirstine Kaalund (1803-44), med l\u00e6rer Anders J\u00f8rgensen i Aalestrup, det var Paterens, Charles Marius Kaalund J\u00f8rgensens to par bedstefor\u00e6ldre, idet \u00d8llegaard Charlottes datter blev gift med Marie Kirstines s\u00f8n. En tredie datter af Maren og Peder Benzon Kaalund, Christiane Barbara, giftede sig efter Marie Kirstines d\u00f8d med hendes \u00e6gtemand, s\u00e5 Pater og Onkel Otto kunne med rette sige, at de havde 3 bedstem\u00f8dre ved navn Kaalund. Det betyder ogs\u00e5, som det fremg\u00e5r af medf\u00f8lgende stamtavler, at Maren Sommer og Peder Benzon Kaalund er vore tipoldefor\u00e6ldre to gange; det sparer da lidt p\u00e5 anerne.<\/p>\n

Niels Blichers s\u00f8n, forfatteren og digteren Steen Steensen Blicher, boede i Randlev hos sin far som barn, senere var han pr\u00e6steg\u00e5rdsforpagter der. Han benyttede den dramatiske begivenhed i sin novelle “En jydsk Mordbrandhistorie” fra 1842, der med en hel del tildigtninger genfort\u00e6ller historien. Tjenestepigen Maren er her ugerningsm\u00e6ndenes medskyldige. Pr\u00e6sten n\u00e6vner han ikke ved navn, men omtaler ham som en velhavende mand – de \u00f8stjyske kald havde ofte ret store jordtilliggender og jorden var fed – god mod almuen men h\u00e5rd mod sine unders\u00e5tter. Dog skulle han siden have fortrudt, at han med sin mulkt til Isaak Jensen havde startet denne tragedie, som endte med tre menneskers d\u00f8d.<\/p>\n

I slutningen af novellen fort\u00e6ller St. St. Blicher, at pr\u00e6sten “bar Tabet af alt sit verdslige Gods med agtv\u00e6rdig J\u00e6vnmodighed \u2026 Men eet tab var der, som han ikke kunne forvinde \u2026 Det af et Morb\u00e6rtr\u00e6 \u2026 Alle de ildsvedne Tr\u00e6er i Haven lod han uden videre omhugge; men det brandslidte Yndlingstr\u00e6 maatte intet Jern vedr\u00f8re. Han puslede omhyggeligt ved det, afskar nogle af de forbr\u00e6ndte Grene, forbandt andre, om hvis Heldbredelse han havde Haab, gj\u00f8dslede det om Foden, eet Aar efter et andet. Og da alt H\u00e5b om dets oplivelse var forbi, n\u00e6nnede han dog ikke at oprydde det. – F\u00f8rst ved hans Begravelse blev det t\u00f8rre Morb\u00e6rtr\u00e6 anvendt paa Skorstenen.”<\/p>\n

Mange af pastor Hartmanns havedyrkende efterkommere vil forst\u00e5 og f\u00f8le med vores 4 x tipoldefar – hvis det ikke bare er Blichers poetiske tilf\u00f8jelse.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

Der er fire kilder til beretningen om mordbranden i Randlev pr\u00e6steg\u00e5rd og familierne Hartmann, Sommer og Kaalund:<\/p>\n

    \n
  1. Jeppe Aakj\u00e6r gennemg\u00e5r i sin bog “Steen Steensen Blichers Livstragedie” II, 1964, s. 176-184 akterne om retssagen.<\/li>\n
  2. Niels Blicher skrev 1818 i “Danske Minerva”, s. 150-57, beretningen om “Det gyselige Mordbr\u00e6nderi”. Her fort\u00e6ller han udf\u00f8rligt om begivenheden, som den endnu huskedes p\u00e5 hans tid.<\/li>\n
  3. Steen Steensen Blichers novelle “En jydsk Mordbr\u00e6nderhistorie” fra 1842 genfort\u00e6ller historien med en del romantiske tildigtninger.<\/li>\n
  4. Otto Sommer, en efterkommer af pastor Lauritz Nielsen Sommer, har i Pr\u00e6stehistoriske Samlinger 1933, s. 131-33 skrevet om “En S\u00f8skendeflok”, efterkommerne efter Lauritz Nielsen Sommer og Margrethe Hartmann.<\/li>\n<\/ol>\n


    <\/p>\n

    \"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Af Eva Charlotte Nissen, December 1997. Randlev Pr\u00e6steg\u00e5rd (genopbygget) (foto: Charlotte Nissen, 2000) “Aar 1749<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-47","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/47","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=47"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/47\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2684,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/47\/revisions\/2684"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=47"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=47"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=47"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}