{"id":45,"date":"2008-08-19T20:46:54","date_gmt":"2008-08-19T18:46:54","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=45"},"modified":"2024-11-02T16:37:23","modified_gmt":"2024-11-02T15:37:23","slug":"gudrun-nissen-om-viggo-kr%c3%b8ger","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/gudrun-nissen-om-viggo-kr%c3%b8ger\/","title":{"rendered":"Gudrun Nissen: Om Viggo Kr\u00f8ger"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

\n\t\"Gudrun\"<\/a><\/p>\n

Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Onkel Viggo 1872-1932<\/h3>\n

Af Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen, gift Nissen<\/a>, ca. 1972.<\/i><\/p>\n

\n

Viggo Arthur Kr\u00f8ger<\/a> var s\u00f8n af en (holstensk) stabssergent og kom som 16-\u00e5rig til Handelsbanken som elev. Han blev hurtigt dybt interesseret i bankens verden og sikkert ogs\u00e5 p\u00e5sk\u00f8nnet. Han p\u00e5tog sig snart en del ekstra-arbejde og kom sent hjem. Det passede ikke hans far, som troede, at drengen svirede og soldede. Der har nok v\u00e6ret en del scener i hjemmet, der gjorde, at han tidligt flyttede hjemmefra og ikke senere i livet havde noget med familien at g\u00f8re.<\/p>\n

Men i banken gik det fint. I 1901 blev han sendt til \u00c5rhus til filialen der og lejede sig ind hos fru Flora Bay [Schytte]<\/a> i Mejlgade 8. Her s\u00e5 han den yndige 12-\u00e5rige Olga Meinche, fru Bays datterdatter, og han p\u00e5stod siden, at han allerede dengang bestemte sig til at gifte sig med hende en dag. Senere blev han sendt til Baku, var vist ogs\u00e5 i Norge, og han blev allerede ret ung bestyrer af filialen p\u00e5 Gammeltorv.<\/p>\n

\n \t\"Viggo<\/a><\/p>\n

Viggo Kr\u00f8ger<\/a><\/p>\n

\"Olga<\/a><\/p>\n

Olga Meincke<\/a><\/p>\n<\/div>\n

I 1910 blev han og Olga<\/a> gift, og Olga var kun 20 \u00e5r, da hun \u00e5ret efter fik Ellen.<\/p>\n

Jeg har kun gode minder om onkel Viggo. Han var et hyggeligt akkopagnement til “Moster Olga”, n\u00e5r de kom p\u00e5 bes\u00f8g i Aarhus, altid l\u00e6sset med gaver. Han kom glimrende ud af det med vores for\u00e6ldre og elskede en sp\u00f8g. Senere blev han m\u00e5ske lidt mere h\u00f8jtidelig, og der stod en vis aura om hans store fremgang i banken. Han var middelh\u00f8j, lidt fyldig, men hvalros-mustache, og skaldet.<\/p>\n

Otto og jeg havde megen forn\u00f8jelse af at komme i den store lejlighed i Vendersgade, da vi blev studerende i K\u00f8benhavn. Olga var s\u00e5 yndig og s\u00f8d mod os, Ellen (i 1922 11 \u00e5r) en blid, lidt stille pige, som gerne fulgte mig p\u00e5 kunstmuseer, og Ida en sjov lille meget beundret pige, som lige var kommet i skole.<\/p>\n

Olga og Viggo havde en kreds af venner, der m\u00f8dtes om s\u00f8ndagen til aftensmad hos hinanden, den hed “Proppen op!” Det var Stemanns, \u00f8jenl\u00e6ge Gertz’s, tandl\u00e6ge Bjerrums og en tid min farbror Otto, som kaldtes “L\u00e6deren”. Her morede Onkel Viggo sig herligt.<\/p>\n

Mod min mormor, Olgas mor, og moster Hanna, var onkel Viggo hj\u00e6lpsom og gener\u00f8s, og mon han ikke ogs\u00e5 hjalp moster Gerda, da hun i 30-\u00e5rsalderen tog l\u00e6rerindeeksamen. Hun havde i 7 \u00e5r v\u00e6ret forlovet med en \u00e5rhusiansk jurist med et fantastisk underbid, som vist ikke m\u00e5tte gifte sig med hende for sin mor, da hun ikke havde penge. Han hed Carl Johan Thomsen, og jeg husker nervepirrende visitter der med min mor, i en stor villa nord for byen.<\/p>\n

Det var jo ikke bankv\u00e6sen, onkel Viggo diskuterede med os, n\u00e5r vi kom. Og dog – i vinteren 1922 krakkede Landmandsbanken, og det h\u00f8rte vi en del om – ikke helt uden skadefryd.<\/p>\n

Jeg husker ikke, at onkel Viggo gik med h\u00f8j hat i banken. Han gik hver morgen p\u00e5 B\u00f8rsen og bragte mange godd sladderhistorier med hjem (til min mormors forargelse). Og var man heldig at tr\u00e6ffe ham p\u00e5 Kongens Nytorv, n\u00e5r han var p\u00e5 vej til sit faste frokostbord p\u00e5 d’Angleterre, kunde man v\u00e6re heldigere endnu og blive inviteret med – s\u00e5 det var ikke altid HELT tilf\u00e6ldigt, at man kom forbi netop der p\u00e5 den tid. Hans bord var ved rampen i Palmehaven, som var et hav af hvidt marmor. Her skulle man se og ses, her sad de alvorlige forretningsherrer og elegante damer med kunstv\u00e6rker af hatte, der spillede (var det Kaj Julians?) et stort orkester, der var det k\u00f8benhavnske high-life. [HH Styr]<\/p>\n

Hvert \u00e5r, n\u00e5r Olga var flyttet p\u00e5 landet, inviterede han Otto og mig til middag p\u00e5 Nimb og i et revyteater. Og hver l\u00f8rdag eftermiddag kom han hjem til Dauglykkehus med “kuffert”, en chokoladefyldt taske.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgeligt tog han sig selv h\u00f8jtideligt. Da han havde et jubil\u00e6um i banken havde Otto og jeg k\u00f8bt en pragtfuld orden til ham i pap og guldpapir med b\u00e5nd og det hele. Da vi kom med den, stod han h\u00f8jtideligt midt i stuen og sagde: Det har behaget hans majest\u00e6t Kongen at ben\u00e5de mig med ridderkorset af Dannebrog – hm!<\/p>\n

Hjemme kunne han v\u00e6re b\u00e5de s\u00f8d og sjov og gnaven og irritabel. Efterh\u00e5nden som arbejdet og ansvaret voksede m\u00e5ske oftere det sidste. Han fik mig engang til at tude ved bordet med sin sarkasme, men han var gennemg\u00e5ende utrolig r\u00f8rende mod sin kones familie. Han havde ikke megen tid til sine b\u00f8rn, mener jeg – men de husker m\u00e5ske noget andet.<\/p>\n

Han var meget tilfreds med mit \u00e6gteskab og med familien Nissen. Ved Gutte Haunstrups bryllup med Eduard Trock traf han Erik Nissen, som han pjankede godt med og altid var glad for at tr\u00e6ffe. Ved mit bryllup var Ida 10 \u00e5r, og ingen kunne ane, at hun skulle blive gift med Erik – men det vilde havde gl\u00e6det onkel Viggo.<\/p>\n

Han sled sig op i banken og d\u00f8de i 1932, kun 55 \u00e5r gammel.<\/p>\n

 <\/p>\n


<\/p>\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-45","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/45","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=45"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/45\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2783,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/45\/revisions\/2783"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=45"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=45"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=45"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}