{"id":44,"date":"2008-08-19T20:46:18","date_gmt":"2008-08-19T18:46:18","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=44"},"modified":"2024-11-02T16:58:26","modified_gmt":"2024-11-02T15:58:26","slug":"otto-kaalund-j%c3%b8rgensen-sl%c3%a6gtsoptegnelser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/otto-kaalund-j%c3%b8rgensen-sl%c3%a6gtsoptegnelser\/","title":{"rendered":"Otto Kaalund-J\u00f8rgensen sl\u00e6gtsoptegnelser"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

\n \t\"Otto<\/a><\/p>\n

Otto Kaalund-J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Nedskrevet i 1940’erne af Otto Kaalund-J\u00f8rgensen<\/a> (1875-1950), lektor ved \u00d8stre Borger dydskolen.<\/p>\n

 <\/p>\n


<\/p>\n

\n

 <\/p>\n

Jeg har l\u00e6nge v\u00e6ret ked af, at \u00e6ldre sl\u00e6gtninge ikke har skrevet noget ned om familien eller fortalt os, der dengang var unge, noget om den. Det synes, som om hvert sl\u00e6gtled har haft nok i sit eget, m\u00e5ske haft sv\u00e6rt ved at klare dagen og vejen, s\u00e5 der ikke er blevet megen tid til at se tilbage p\u00e5 de svundne generationer. De fleste har jo haft kone og b\u00f8rn, og det indsn\u00e6vrer m\u00e5ske horizonten, den store verden var blevet s\u00e5 lille, den lille s\u00e5 stor. Afd\u00f8de tante Christiane havde megen sl\u00e6gtsf\u00f8lelse, hvad jeg kommer tilbage til, min egen sl\u00e6gtsf\u00f8lelse er m\u00e5ske blevet st\u00f8rre, fordi jeg har besk\u00e6ftiget mig s\u00e5 meget med historie, og det derigennem er blevet mig klart, at min egen forst\u00e5else af og k\u00e6rlighed til mit folk er blevet uddybet ved, at vi kan f\u00f8re vor sl\u00e6gt flere \u00e5rhundreder tilbage.<\/p>\n

\n \t\"Otto<\/a><\/p>\n

Otto Kaalund-J\u00f8rgensens sl\u00e6gtstr\u00e6<\/a><\/p>\n<\/div>\n

\n \t\"Peder<\/a><\/p>\n

Peder Benzen J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Vi h\u00f8rer til en gammel pr\u00e6stesl\u00e6gt, der i andre linier, som nu er udd\u00f8de, ogs\u00e5 var en officers- og embedsmandssl\u00e6gt. Det er ganske vist kun p\u00e5 kvindesiden, sk\u00f8nt man vist ikke m\u00e5 sige “kun” i vore dage, og derfor st\u00e5r familien Kaalund-J\u00f8rgensen ikke l\u00e6ngere end til vore bedstem\u00f8dre i den stamtavle, som st\u00e5r anf\u00f8rt i “Danmarks Adels Arbog” i \u00e5rgang 1908. De var s\u00f8dskende, d\u00f8tre af provst Peder Benzon Kaalund<\/a> til Gosmer og Halling i Jylland (f. 1762, d. 1839), der i lige linie stammede ned fra Jens S\u00f8rensen Kaalund<\/a>, pr\u00e6st i Herf\u00f8lge ved K\u00f8ge (f. 1620, d. 1669). Alle nulevende Kaalund’er er sikkert hans descendenter, idet alle de andre linier er udd\u00f8de. – Den \u00e6ldste, \u00d8llegaard Charlotte<\/a> (f. 1799, min mormor), blev gift med landmand Christen Nielsen M\u00f8ller, den yngste, Marie Kirstine (f. 1803, min farmor) med l\u00e6rer Anders J\u00f8rgensen i \u00c5lstrup pr. Horsens. At navnet Kaalund blev genoptaget i den kvindelige linie skyldes min mormor, hvorom f\u00f8lgende er blevet mig fortalt:<\/p>\n

Jeg er f\u00f8dt d. 8. september 1875, Grundtvigs f\u00f8dselsdag, og min moder, som var stor beundrer af pastor Hostrup, vilde have mig op kaldt efter Grundtvig, men min gamle mormor protesterede st\u00e6rkt, hvad jeg altid har v\u00e6ret hende yderst taknemlig for; personlig har jeg aldrig kunnet udtrykke min tak, hun d\u00f8de, da jeg var et halvt \u00e5r gammel. Hun fremsatte s\u00e5 det \u00f8nske, at jeg skulde opkaldes efter en broder af hende, Otto Kaalund, der d\u00f8de som provst i S\u00e6by i 1833. Det fik senere en ikke ringe betydning.<\/p>\n

\n \t\"Christiane<\/a><\/p>\n

\"Christiane<\/a><\/p>\n

Christiane Marie M\u00f8ller<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Min i 1927 afd\u00f8de moster, kommunel\u00e6rerinde Christiane M\u00f8ller<\/a>, var meget stolt af at h\u00f8re til en gammel pr\u00e6stesl\u00e6gt, og da hun selv var ugift, blev det hendes h\u00f8jeste \u00f8nske, at hendes k\u00e6reste s\u00f8sters s\u00f8nner kom til at studere og s\u00e5ledes fik mulighed for at f\u00f8re sl\u00e6gts traditionerne videre, hun h\u00e5bede sikkert, at vi vilde blive pr\u00e6ster som for f\u00e6drene, men i det h\u00e5b blev hun skuffet, en skuffelse som hun dog aldrig gav udtryk. Een ting er imidlertid soleklar: uden hende var vi aldrig kommet i \u00c5rhus Kathedral skole. Hvordan hun i grunden kunde g\u00f8re det med sin lille kommunel\u00e6rerindel\u00f8n, kan jeg til dato i grunden ikke forst\u00e5..<\/p>\n

Mine broderb\u00f8rn, for hvem dette er blevet nedskrevet, og som mulig vis har nogen interesse for det, kan som sagt finde Kaalundstamtavle i Danmarks Adels Aarbog, men kun til og med deres oldefor\u00e6ldre. Et par ord om fars og mors s\u00f8dskende kan derfor v\u00e6re p\u00e5 sin plads.<\/p>\n

Far<\/a> havde to s\u00f8dskende, en s\u00f8ster<\/a> (f. 1838), som blev gift med en m\u00f8ller Niels Laursen fra Vads M\u00f8lle ikke langt fra f\u00f8debyen \u00c5lstrup. De sad til at begynde med ret sm\u00e5t i det, men efter at han havde f\u00e5et opstillet en rundsav ved sin m\u00f8lle i Hadrup, og s\u00e6rlig efter at han var kommet i forbindelse med grev Emil Frijs til Frijsenborg, der var st\u00e6rkt interesseret i udnyttelsen af sine skove, opgav han m\u00f8lleriet og flyttede til Horsens og virkede som opk\u00f8ber for grevens tr\u00e6varefabrik der. Den store anseelse, det gav at v\u00e6re grevens repr\u00e6sentant, og den indsigt, han vandt i tr\u00e6handelen, forstod han at udnytte, da han efter fabrikens nedl\u00e6ggelse fortsatte for egen regning. Han blev en velhavende og anset mand i Horsens, og bes\u00f8g hos ham og tante i Horsens h\u00f8rte til vor barndoms store begivenheder og er stadig lyse minder. De havde to b\u00f8rn, Anders, en udm\u00e6rket begavet ung mand, som desv\u00e6rre d\u00f8de af brystsyge, ikke 30 \u00e5r gammel, og en datter, Anna, som i 1898 blev gift med prokurist, senere inspekt\u00f8r Carl S\u00f8rensen (d. 1935). De boede i Hellerup, og der lever hans enke (d. 1948) endnu sammen med en plejedatter, der er mass\u00f8e. Tante d\u00f8de i 1899, og kort efter flyttede onkel til K\u00f8benhavn, hvor han d\u00f8de i beg. af jan. 1916. Han var en pr\u00e6gtig og god mand, hvis st\u00f8tte b\u00e5de min broder og jeg n\u00f8d, og hvis minde jeg bevarer i taknemlig erindring.<\/p>\n

Fars broder Martin<\/a> var f\u00f8dt i 1842 og blev i en alder af 21 \u00e5r sin fars efterf\u00f8lger i embedet i \u00c5lstrup. Han var gift med tante Karoline, en g\u00e5rdmandsdatter fra en af egnens st\u00f8rre g\u00e5rde og fra en meget anset familie, Leth, hvis medlemmer sad rundt i egnen p\u00e5 st\u00f8rre g\u00e5rde (mellem 60 og 100 td. land). Onkel var en h\u00f8j, k\u00f8n mand (i mods\u00e6tning til far, som i grunden ogs\u00e5 var k\u00f8n, men lille); han var noget h\u00f8jtidelig og selvglad, en anset mand p\u00e5 egnen. Tante var n\u00e6rmest lille og fyldig. Hun gjorde \u00c5lstrup skole til et paradis for os b\u00f8rn i sommerferien, is\u00e6r da vi var mindre, senere blev bes\u00f8gene sj\u00e6ldnere uden at jeg i grunden ved hvorfor. Der var dengang ingen jernbane fra \u00c5rhus til Odder, derimod gik der en s\u00e5kaldt omnibus, som vel har v\u00e6ret en tre a fire timer om turen. I Odder holdt onkel med sit lille ensp\u00e6nderk\u00f8ret\u00f8j; der var en mils vej fra Odder til \u00c5lstrup og sp\u00e6ndingen steg for hvert \u00f8jeblik. Endelig drejede vejen af, og synet af smedien fortalte os, at nu var vi vore \u00f8nskers m\u00e5l n\u00e6r, og gl\u00e6den var uendelig stor, n\u00e5r vi rullede op foran skolen. Den gamle skole ligger der endnu, men er lavet om til arbejderboliger, men stadig st\u00e5r der for mig en glans over den. I 1933 var jeg der ude og standsede foran den i mindets vemod. – Der h\u00f8rte selvf\u00f8lgelig en have til skolen, lille var den sikkert, stor syntes den mig dengang, vi kom sj\u00e6lden udenfor haven og skolens n\u00e6rmeste omegn, et bes\u00f8g p\u00e5 familieg\u00e5rdene var store begivenheder. P\u00e5 Haldkj\u00e6r, tantes f\u00f8deg\u00e5rd, boede i mine f\u00f8rste \u00e5r hendes far, ‘en ‘amle ‘err ‘eth, som jeg altid kaldte ham – jeg havde som lille dreng sv\u00e6rt ved at udtale begyndelsesbogstaverne, jeg bad ogs\u00e5 tante: “M\u00e5 Ofte (Otto) ‘\u00e5 en ‘igtebr\u00f8d med ‘ukker ‘\u00e5” -. Jeg synes jeg kan huske, at vi en dag var i bes\u00f8g hos en sl\u00e6gtning af min tante, vistnok hendes broder for resten; den gamle Leth k\u00f8rte os der hen, men hjemturen blev sen, hvad den gamle var vred over (det kan godt v\u00e6re, at jeg i virkeligheden ikke kan huske det, men det er blevet mig fortalt). Jeg sad p\u00e5 kuskes\u00e6det ved siden af den gamle og rimeligvis mor og faldt snart i s\u00f8vn, det blev regnvejr, og alle var tavse og ret forstemte, da jeg pludselig v\u00e5gnede op og m\u00e6rkede det regnede, jeg skal s\u00e5 have udbrudt: “Et ‘\u00e6sligt ‘ejr, ‘amle ‘err ‘eth”, og det fik den gamle til at briste i latter; alle lo med, han blev atter i godt hum\u00f8r, og turen endte i bedste forst\u00e5else for alle.<\/p>\n

Vi kom sj\u00e6ldent uden for haven og husets n\u00e6rmeste omegn, sagde jeg, og det st\u00e5r for mig som bevis p\u00e5, at b\u00f8n kan finde et lille areal et dejligt paradis. Var det regnvejr, fik jeg, da jeg blev st\u00f8rre, gerne fat p\u00e5 en roman fra onkels hylder eller skolens lille bibliothek og sad og l\u00e6ste oppe p\u00e5 en af vinduesforh\u00f8jningerne. Efter middagen skulde jeg v\u00e6re ekstra stille, for s\u00e5 sov onkel, tante og hele huset til middag. Kl. 1 1\/2 kunde jeg s\u00e5 h\u00f8re tante skramle med kedler ude i k\u00f8kkenet, og snart var det kaffetid Jeg listede ofte ud i k\u00f8kkenet og fik mig en passiar med tante i kaffe- og t\u00f8rveduften – endnu den dag i dag bringer t\u00f8rver\u00f8g mindet af tantes k\u00f8kken tilbage til mig. – En sommer kan jeg huske det regnede og bl\u00e6ste meget, hvad der tvang mig til at sidde inde og l\u00e6se; jeg kan se mig selv sidde ved vinduet og l\u00e6se, lige overfor l\u00e5 sognefogeden Jens Jensens g\u00e5rd med h\u00f8je popler foran, bl\u00e6sten susede i dem og raslede i bladene; poppelblades raslen f\u00f8rer altid det minde med sig.<\/p>\n

Een ting undrer mig i disse \u00e5r, da jeg har besk\u00e6ftiget mig en del med sl\u00e6gten Kaalunds historie. Onkel talte aldrig om familien eller om sin bedstefar provst Kaalund<\/a>. Pr\u00e6stholm, Oldefars pr\u00e6steg\u00e5rd i Gosmer, ligger ikke s\u00e5 langt fra \u00c5lstrup, men aldrig k\u00f8rte han os derover, sk\u00f8nt de gamles grave, der nu er forsvundet, sikkert har eksisteret dengang. Hvorfor ved jeg ikke, muligvis gik han s\u00e5 st\u00e6rkt op i sit arbejde og i sin kones familie, at han ikke har sk\u00e6nket sin mors familie mange tanker. Aldrig h\u00f8rte jeg om, at han eller min far eller mor og hendes s\u00f8dskende stod i nogen som helst forbindelse med f\u00e6tre og kusiner i den sl\u00e6gt.<\/p>\n

Min tante og onkel<\/a> havde haft mange b\u00f8rn, vistnok 10 eller 12, hvoraf 6 levede. Den \u00e6ldste, Anders, blev l\u00e6rer, en dygtig, anset og overordentlig rar mand. Han mistede tidligt sin kone, hvorp\u00e5 hans ugifte s\u00f8ter Kristiane flyttede til ham og blev som en moder for hans fem b\u00f8rn. Den \u00e6ldste af dem er kunstmaler, den n\u00e6ste ministeriets folkeskolekonsulent, nr. 3 er oberstl\u00f8jtnant, nr. 4 skoleinspekt\u00f8r i K\u00f8benhavn, og den yngste, en datter, gift med en fuldm\u00e6gtig Groot. – Nr. 2 var en datter, Marie, som blev gift med en g\u00e5rdmand i \u00c5lstrup, en s\u00f8nnekone og hendes b\u00f8n har nu g\u00e5rden. Nr. 3, Christian, blev gift med en g\u00e5rdmandsdatter i Eger, begge er d\u00f8de, men efterlod sig mange b\u00f8rn. Nr. 4 har jeg fortalt om, d\u00f8d i \u00e5r. Nr. 5 er den eneste, der lever endnu [d. 1947 el. 48], som afskediget l\u00e6rer. Nr. 6 var en datter, gift med en mejerist Mouritzen, boede i mange \u00e5r her i byen, begge er d\u00f8de; en s\u00f8n er kommunel\u00e6rer, to d\u00f8tre ved for retning, dygtige alle tre. – Mors far havde v\u00e6ret gift to gange og havde en masse b\u00f8rn, syv el. otte af f\u00f8rste \u00e6gteskab og 6 d\u00f8tre af andet. Den \u00e6ldste, onkel S\u00f8ren, var bygmester i K\u00f8benhavn og efterlod sig fire d\u00f8tre, hvoraf 2 var ugifte og havde en systue i K\u00f8ben havn, i sin tid med et fint klientel efter tanternes opgivelse; to andre, var gift, men kun en efterlod sig b\u00f8rn, hvoraf en er sagf\u00f8rer i Alborg. – Onkel Niels Christian var k\u00f8bmand i \u00c5rhus, gift med en g\u00e5rdmandsdatter fra Sams\u00f8, en dj\u00e6rv og dygtig kone, som trods sin mands mange\u00e5rige sygdom og en eneste datters skr\u00f8belighed til sin h\u00f8je alder bevarede sindsligev\u00e6gten og et godt hum\u00f8r. Onkel d\u00f8de, da jeg var en lille dreng; jeg tror jeg kan erindre ham liggende p\u00e5 en sofa. Tante boede i k\u00f8bmandsg\u00e5rden en r\u00e6kke \u00e5r efter hans d\u00f8d. Den l\u00e5 p\u00e5 Mejlgade og haven gik ned til Kystvejen; der var i den som i alle de andre haver et lysthus, hvor man drak eftermiddag skaffe og kritiserede de forbig\u00e5ende. Datteren var efter en hjernebet\u00e6ndelse og rimeligvis ogs\u00e5 b\u00f8rnelammelse d\u00f8vstum og halvt invalid; som plejerske og selskab for hende havde i huset en ligeledes d\u00f8vstum dame, fru Rutscke, en intelligent og dygtig kvinde, som sikkert bet\u00f8d meget i hjemmet. Mor og hendes s\u00f8dskende havde l\u00e6rt fingersproget, noget mystisk for os b\u00f8rn. Efter tantes d\u00f8d boede de to d\u00f8vstumme sammen; en sk\u00f8nne morgen l\u00e5 fru R. d\u00f8d i sengen, og Mary, som min kusine hed, kom over til nogle sl\u00e6gtninge p\u00e5 Tun\u00f8, hvor hun d\u00f8de c. 1920. Tante havde ikke efterladt sig noget testamente, s\u00e5 de f\u00e5 tusind kroner, som var tilbage, blev delt mellem en m\u00e6ngde n\u00e6r mere og fjernere sl\u00e6gtninge. Mine s\u00f8dskende og jeg fik hver 50 kr., hvorfor jeg i B k\u00f8bte den piedestal, som st\u00e5r i min spisestue. Tante havde solgt g\u00e5rden mange \u00e5r f\u00f8r sin d\u00f8d, hun blev rimeligvis snydt ved salget. Nu ligger Mejlborg el. en tilst\u00f8dende ejendom p\u00e5 grunden. – Til onkel Theodor og hans familie kender jeg ikke meget. Hans kone var f\u00f8dt Preuss. Han havde vist engang v\u00e6ret velhavende, var senere g\u00e5et fallit og var blevet st\u00e6rkt forfalden. Konen var d\u00f8d, og der var vist ingen, der tog sig af ham. Jeg husker en julaften, Fader havde taget ham med hjem, men han var desv\u00e6rre meget fuld, og far m\u00e5tte vist f\u00f8lge ham hjem; jeg har en dunkel erindring om, at det \u00f8delagde vor juleaften. Han havde en r\u00e6kke b\u00f8rn, en s\u00f8n, der hed Harald, velbegavet, som blev student, vistnok studerede teologi, men d\u00f8de midt i studierne; en datter, Selma, blev gift med en af byens velhavende k\u00f8bm\u00e6nd, G. M. Holst, hvorefter hun ikke mere kendte familien; en anden datter, Dagmar, var sygeplejerske, jeg ved slet ikke, n\u00e5r hun d\u00f8de; en tredie datter, Theodora, var i lange tider forlovet og endelig gift med en jernbane-assistent H\u00fcbner; de sad altid sm\u00e5t i det og l\u00e5nte penge, hvor der var mulighed for det. De havde en plejes\u00f8n, som er forsvundet fra min horizont (fuldm. i Nationalbanken).<\/p>\n

Den, der stod os n\u00e6rmest af mors halvbr\u00f8dre, var onkel Peter<\/a>, som oven i k\u00f8bet var gift med fars og mors kusine, Maren Sommer Kaalund<\/a>, altid kaldt tante Sommer. Han var drejermester, f. 1821, er dygtig h\u00e5ndv\u00e6rker som havde oparbejdet en god forretning og k\u00f8bt sin egen ejendom p\u00e5 Immervad, som nu forl\u00e6ngst er revet ned. Der l\u00e5 to sm\u00e5ejendomme mellem Bispegyden og \u00c5gade; han og guldsmed S\u00f8rensen havde butikker i den ene, i den anden var der en leget\u00f8jsbutik, hvis indehaver hed Robinson. Hans leget\u00f8j var genstand for mine heftigste l\u00e6ngsler. Hos ham kunde man f\u00e5 de sm\u00e5 sp\u00e5n\u00e6sker med tinsoldater i fra alle nationer, jeg tror de kostede 50 \u00d8re for 25 stykker: russere, tyskere, engl\u00e6ndere og franskm\u00e6nd, de sidste var favoriterne. De var ganske tynde, men stod i virkeligheden mit hjerte langt n\u00e6rmere end de flotte, tykke, store krigere, jeg stiftede bekendtskab med hos kammerater. Onkel Peters butik husker jeg meget utydeligt, bedst de lange piber i et skab. – Der var 3 s\u00f8nner og 1 datter. Den \u00e6ldste s\u00f8n, Hans (Vilhelm) var en h\u00f8j, smuk mand, der havde v\u00e6ret garder; han var som sine to br\u00f8dre manufakturist, blev etableret i Skive, hvorfra han, som var min gud far, til min f\u00f8dselsdag engang sendte mig t\u00f8j til en ny dragt. Desv\u00e6rre gik han fallit, og onkel, som havde kautioneret for ham, m\u00e5tte betale et betydeligt bel\u00f8b, som han kun kunde pr\u00e6stere ved at optage et st\u00f8rre prioritet i sin ejendom. Guldsmeden overtog begge butikker, som blev gjort til een st\u00f8rre. Det meste af lejligheden p\u00e5 1. sal fik han ogs\u00e5. Onkel og tante beholdt kun en p\u00e6n stue til gaden og et par sm\u00e5 v\u00e6relser i sidebygningen med et lille v\u00e6relse, der stod onkel og reparerede piber, parasoller og paraplyer, og i stuen sad tante Sommer og kusine Marie og strikkede eller h\u00e6klede, senere syede de handsker. Hvordan de fik begge ender til at m\u00f8des, ved jeg ikke; men de var altid i godt hum\u00f8r, og en sigtemellemmad og en kop kaffe vankede der altid, n\u00e5r jeg om l\u00f8rdagen kom og hentede en lille s\u00e6k kartofler, som mor havde k\u00f8bt p\u00e5 torvet og f\u00e5et bragt derhen. Jeg husker, hvor ulykkelig jeg var over at skulle g\u00e5 ned igennem Vestergade med den; s\u00e6t at jeg m\u00f8dte en af mine kammerater fra latinskolen. – De to andre, Peter og Kristian, var ogs\u00e5 manufakturister, den f\u00f8rste holdt lidt for meget af at g\u00e5 i byen; den anden var doven, noget af et dummerhoved og ofte uden plads. – Efter sin fallit fik Hans en stilling som afdelingschef hos Holger Petersen, og s\u00e5 endte det med, at han fik familien til at flytte til K\u00f8benhavn, hvor de alle kunde bo sammen og s\u00e5ledes leve billigere. Som student kom jeg der ofte; der var hyggeligt, man var altid velkommen, maden i og for sig god, selv om tante Sommer ikke tog sig det n\u00e6r, om det var flade el, dybe tallerkener, hun serverede den i. Tonen var bramfri, men hjertelig; spiritus var jo dengang billig, \u00f8l og snaps til maden og en romtoddy ovenp\u00e5 savnedes aldrig. Onkel havde del taget i Tre\u00e5rskrigen og blev aldrig tr\u00e6t af at fort\u00e6lle om sine oplevelser. Jeg satte mig altid hen til ham og fik de samme historier om og om igen. “Det har jeg vist aldrig for talt dig f\u00f8r”, var det stadige omkv\u00e6d. Der er ingen tvivl om, at Hans gjorde sin fars sidste \u00e5r lykkelige. Onkel d\u00f8de i 1903, 82 \u00e5r gammel. Hans levede i flere \u00e5r og d\u00f8de s\u00e5 pludselig af sine rejser nede i Nyk\u00f8bing; i den sidste halve snes \u00e5r eller mere havde han v\u00e6ret rejsende for et skot\u00f8jsfirma engros; han efterlod sig en del penge, som kom hans mor og Marie til gode. De er nu d\u00f8de, Peter og Christian ligs\u00e5; den eneste, der havde v\u00e6ret gift, var Peter. Han havde \u00e6gtet en Olivarius og havde tre b\u00f8rn, der er d\u00f8bt Kaalund-M\u00f8ller; en datter var skuespillerinde, nu mass\u00f8se, de to s\u00f8nner er i forretning.<\/p>\n

S\u00e5 var der tante Amalie, som blev gift med en landmand; der var en datter Olga, hvis sk\u00e6bne jeg ikke kender, og en s\u00f8n, Bernhard, der blev gift med en datter af ejeren af F\u00f8lle Strandg\u00e5rd, hvor tante Amalie tilbragte sine sidste \u00e5r. Ham bes\u00f8gte min broder og jeg nogle gange og blev altid modtaget med stor g\u00e6stfrihed. Han byggede et hotel p\u00e5 sin ejendom, og det drev hans kone og b\u00f8rn efter hans d\u00f8d. Hvordan det gik dem senere, ved jeg ikke; dog er een bank-fuldm\u00e6gtig i \u00c5rhus og har i nogle \u00e5r v\u00e6ret omgangsven af min s\u00f8ster i \u00c5rhus.<\/p>\n

Det forekommer mig, at der har v\u00e6ret en ejendommelighed ved disse br\u00f8dre, som de m\u00e5ske har arvet efter deres far. De havde alle v\u00e6rt energiske og dygtige som unge og midaldrende, men n\u00e5r de kom over de halvtreds, lagde de p\u00e5 en vis m\u00e5de op. Var det en fejl i deres karakter? – eller f\u00f8lte man sig i deres tid gammel langt tidligere, end man g\u00f8r i vore dage? De opgav deres forretninger og lagde sig p\u00e5 sofaen, b\u00e5de legemligt og \u00e5ndeligt set.<\/p>\n

Det samme gjaldt sikkert ogs\u00e5 min morfar. Han var f\u00f8dt 1788 og d\u00f8de 1859, havde v\u00e6ret m\u00f8ller og kaldtes M\u00f8ller (oprindelig hed han Christen Nielsen<\/a>), havde ogs\u00e5 ejet en g\u00e5rd i n\u00e6rheden af Mariager, men i 1840 m\u00e5 han have solgt den, for han ejede og boede i et hus i Mariager, da mor blev f\u00f8dt i 1840. Kort efter m\u00e5 han v\u00e6re flyttet til \u00c5rhus, hvor den yngste af de 6 s\u00f8stre, Tante C., blev f\u00f8dt i 1842. F\u00f8rst ejede han et par huse i Mejlgade, men endte i et lille hus i Fiskergade, hvor min mormor ogs\u00e5 boede efter hans d\u00f8d til sin egen d\u00f8d i 1876. Han har altid p\u00e5 mig gjort samme indtryk som manden i H. C. Andersens eventyr “Fatter g\u00f8r er altid det rigtige”, han, som drog ud med en hest og kom hjem med en s\u00e6k r\u00e5dne \u00e6bler. Efter den smule, mor og hendes s\u00f8stre fortalte mig om ham, forekommer det mig, at de syntes han altid gjorde det rigtige. Han var faktotum i sit eget hus, var ener\u00e5dende over pengepungen; hans kone m\u00e5tte g\u00e5 til ham og bede om penge, selv det mindste bel\u00f8b. Jeg spurgte engang far om ham og fik det svar, at han var den mest egoistiske gamle slyngel, han havde kendt; han bes\u00f8rgede selv alle torveindk\u00f8bene, men han k\u00f8bte kyllinger til sig selv og skankeben til kone og b\u00f8rn. Tante C. blev ilde ber\u00f8rt, da jeg efter fars d\u00f8d fortalte hende ovenst\u00e5ende; hun forsvarede ham ivrigt og sagde, at han selvf\u00f8lgelig skulde have det bedste. – Han l\u00e5 vist for det meste p\u00e5 sofaen og r\u00f8g sin lange pibe, havde sin egen stue, hvor han ogs\u00e5 sov. Om aftenen blev der sat en tallerken “natmad” ind til ham, engang i l\u00f8bet af natten v\u00e5gnede han s\u00e5, spiste natmaden, r\u00f8g en pibe og sov s\u00e5 videre. – Min mormor ved jeg i grunden intet om; hun var vistnok s\u00f8d og rar, s\u00e5dan ser hun ogs\u00e5 ud p\u00e5 et billede af hende, som h\u00e6nger i mit sovev\u00e6relse.<\/p>\n

Der var i dette \u00e6gteskab 6 d\u00f8tre:. Charlotte (f. c. 1828), Petra (f. 1831), Christine (opr. Maren, f 1835), Ottilie (f. 1838), mor (Bentzine + 5 andre navne, f. 1840) og Christiane (f. 1842).<\/p>\n

\n\t\"Tanterne,<\/a><\/p>\n

Tanterne, b\u00f8rn af Christen Nielsen M\u00f8ller og \u00d8llegaard Charlotte Kaalund<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Charlotte<\/a> blev gift med en k\u00f8bmand A. Z. Gylding i Vejle, men d\u00f8de tidligt. Hun efterlod sig 3 b\u00f8rn: Katrine (f. 1857, d. 1934), Mathilde (f. 1860) og Niels (f. 1862?). Katrine blev gift med sin f\u00e6tter, k\u00f8bmand Erhard Gylding (f. 1845, d. 1901), de havde 6 b\u00f8rn: Niels, som er overretssagf\u00f8rer i K\u00f8benhavn, Ellen, som er fhv. sygeplejerske, Inger, som er kommunel\u00e6rerinde i Kbhvn., Kai, som er civilingeni\u00f8r, Svend, som er gartner i Ish\u00f8j pr. T\u00e5strup, og Anna Martha (kld. Maggo), som er ansat i Baltica.<\/p>\n

Niels blev i 1916 gift med Ebba Buch, datter af fhv. hotelejer Buch i Vejle. Hun d\u00f8de allerede i 1930 og efterlod sig en datter Kaja (f. 1918), som blev gift med og senere skilt fra skuespiller Poul Juhl og har en s\u00f8n p\u00e5 3 \u00e5r (Lars). – Inger blev gift med en kommunel\u00e6rer Oluf Christensen, er skilt fra ham og har en datter, Karen som er gift med en l\u00e6ge p\u00e5 Fyen. – Kaj er ogs\u00e5 gift og har en datter, Vivi, som er gift med en pianist. – Svend er ogs\u00e5 gift, med en broderdatter af professor Vilhelm Andersen, og har 2 d\u00f8tre, begge gifte.<\/p>\n

Petra<\/a> blev gift c. 1855 med en overl\u00e6rer \u00d8stergaard i \u00c5rhus. Han d\u00f8de tidligt, og hun ern\u00e6rede sig siden ved at drive pensionat. Der var to b\u00f8rn: Thorvald, som var uddannet i urtekr\u00e6mmerfaget, og som vistnok slog lidt st\u00e6rkt til skaglerne. Han blev gift og rejste til Amerika, hvorhen hans kone Signe siden fulgte ham. De fik en lille pige, Anne. (g. Christiansen), men da han d\u00f8de derovre vistnok i 1888, kom konen og barnet hjem. Hun blev uddannet til ligtorne operatrice (nu hedder det fodl\u00e6ge) og klarede sig s\u00e5 nogenlunde. – Det andet barn var Jenny, som blev kommunel\u00e6rerinde i \u00c5rhus. Jeg kommer senere tilbage til hende.<\/p>\n

Christine<\/a> var ved husv\u00e6snet, f\u00f8rst husjomfru flere steder, til slut \u00f8konoma ved Jydsk Asyl (nu: \u00c5rhus Sindssygehospital). Hun var dygtig og anset i sin stilling, men vist noget galsindet. For os b\u00f8rn var det en stor ting at blive inviteret derud, dejlig mad og pragtfulde kager. Allerede i 1896 tog hun sin afsked, flyttede til \u00c5rhus og levede af en meget lille pension og lidt opsparede penge. F\u00f8rst boede hun sammen med fader, men fik et \u00e5rs tid efter en selvst\u00e6ndig lille lejlighed. Hun d\u00f8ede vistnok 1911 og ligger begravet p\u00e5 den gamle kirkeg\u00e5rd (sammen m. for\u00e6ldrene og tante Ottilia); ved bygningen af det nye r\u00e5dhus blev graven flyttet hen i en s\u00e5kaldt mindelund; nu flyttet til en stor f\u00e6llesgrav p\u00e5 “Nordre Kirkeg\u00e5rd”.<\/p>\n

\n \t\"Ottilie<\/a><\/p>\n

Laurette Ottilie Vilhelmine M\u00f8ller<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Tante Ottilie<\/a> havde vist ingen uddannelse, men blev l\u00e6rerinde p\u00e5 forsk. g\u00e5rde, sidst hos en propriet\u00e6r Buchtrup, hvis datter blev gift med adjunkt Sand i Randers. Med sj\u00e6lden trofasthed bevarede fru Sand forbindelsen med sin gamle l\u00e6rerinde, inviterede hende til sig ferie efter ferie og gav sine b\u00f8rn denne trofasthed i arv. Is\u00e6r en s\u00f8n, Birger Sand, som er grosserer her i byen, gav mig mange \u00e5r efter tantes d\u00f8d flere beviser derp\u00e5. – Tante Ot. blev senere sm\u00e5 b\u00f8rnsl\u00e6rerinde i \u00c5rhus og opn\u00e5ede tilsidst at blive fast ansat kommunel\u00e6rerinde. Hun var til tider ikke helt normal og lavede flere scener b\u00e5de p\u00e5 skolen og s\u00e6rlig hjemme, men over dem blev der dog d\u00e6kket s\u00e5 meget som muligt. P\u00e5 den anden side var hun opofrende, syede f. eks. skjorter til os drenge og strikkede str\u00f8mper til os.<\/p>\n

Hvordan skal jeg i og for sig skildre ‘”tanterne”. De blev en institution, et begreb, som er ul\u00f8seligt knyttet til min og mine s\u00f8dskendes barndom. Tante Petras pensionat blev til slut indskr\u00e6nket til, at hun f\u00f8rte hus for tante Ot., tante Christiane og sin datter. De boede i mange \u00e5r p\u00e5 \u00d8stergade i en ejendom, som ejedes af overdyrl\u00e6ge Jensen. Oprindelig var der 5 v\u00e6relser, senere blev de to gadev\u00e6relser sl\u00e5et sammen til en st\u00f8rre stue, tante Ot. og tante C. delte sovev\u00e6relse, tante Petra og Jenny ligeledes.<\/p>\n

\n \t\"Christiane<\/a><\/p>\n

Christiane Marie M\u00f8ller<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Det var tante Christiane<\/a>, der satte pr\u00e6g p\u00e5 dette hjem og skaffede det anseelse. Hun var den st\u00e6rkeste karakter og havde erhvervet sig en ikke ubetydelig dannelse. I sine unge dage havde hun v\u00e6ret l\u00e6rerinde hos pastor la Cour i Helgen\u00e6s pr\u00e6steg\u00e5rd, han har sikkert v\u00e6ret en begavet og h\u00f8jtdannet mand, har rimeligvis interesseret sig st\u00e6rkt for den velbegavede unge pige, han fik i huset, og har f\u00e5et hende interesseret i literatur og historie, langt udover hvad der ellers dengang blev unge kvinder til del. Da mor, som ogs\u00e5 var kommunel\u00e6rerinde, giftede sig, blev tante hendes efterf\u00f8lger og blev en myndig og meget dygtig l\u00e6rerinde, m\u00e5ske noget kold. Hun blev meget anset i byen, kom ogs\u00e5 til at undervise p\u00e5 byens fornemste pigeinstitut, hvis indehaver var frk. S\u00f8rensen; dennes vigtigste st\u00f8tte var frk. Schibbye. De to damer spillede en ikke ringe rolle i byen, kom hos byens f\u00f8rste familier, og ans\u00e5 sig selv for noget meget fint. – Man sagde forresten, at frk. S\u00f8rensen var en u\u00e6gte datter af Christian VIII, men det var hun vist ikke ene om.<\/p>\n

Hun var klar over sin dygtighed og f\u00f8lte sig sine kolleger overlegen, ikke blot de kvindelige og ogs\u00e5 for st\u00f8rsteparten af de mandliges vedkommende. Jeg tror nok, at der var en vis forskel mellem disse to kategorier af l\u00e6rere. L\u00e6rerinderne kom som regel fra et noget h\u00f8jere samfundslag end l\u00e6rerne; disse kom ret ofte fra g\u00e5rdmandsfamilier eller landsbyl\u00e6rerfamilier og bevarede ofte i sprog og op tr\u00e6den et vist bondsk pr\u00e6g. Der fandtes blandt dem enkelte akademikere, men det var for det meste havarerede cand. phil.’er, som af form\u00e5ende venner var blevet puttet ind i stillingen. Intet under, at tante C. s\u00e5 noget ned p\u00e5 dem og harmedes over, at de f\u00e5 overl\u00e6rerstillinger altid blev besat med m\u00e6nd, folk, som hun ofte ikke estimerede h\u00f8jt. Det synspunkt var hun ikke ene om, og da en overl\u00e6rerstilling ved byens eneste borgerpigeskole blev ledig, henvendte skolekommissionen sig til hende og spurgte, om hun vilde v\u00e6re villig til at overtage stillingen. Det lykkedes alligevel ikke at gennemf\u00f8re det; modstanden var for st\u00e6rk, vist ogs\u00e5 blandt l\u00e6rerinderne selv; en del jalousi og misundelse har vel ogs\u00e5 spillet en rolle. Sagens udfald var en stor skuffelse for tante, men hun talte aldrig om den senere. – Hun havde blandt sine kolleger mange beundrere, men ogs\u00e5 ikke f\u00e5, som f\u00f8lte sig frast\u00f8dt af visse sider af hendes v\u00e6sen, hendes st\u00e6rke selvh\u00e6vdelse og tro p\u00e5 sin egen ufejlbarlighed; hendes synspunkt var altid det rigtige, og det var utilb\u00f8rligt, i visse tilf\u00e6lde utaknemligt af andre at mene det modsatte.<\/p>\n

Holdt vi af hende? Ja, for s\u00e5 vidt som taknemlighed er det samme som k\u00e6rlighed. Vor taknemlighed var stor, men til k\u00e6rlighed indb\u00f8d hendes hele v\u00e6sen ikke. Jeg husker ikke, at hun nogensinde har k\u00e6let for mig, taget mig p\u00e5 sk\u00f8det eller kysset mig. At hun alligevel har haft os k\u00e6r tvivler jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de om.<\/p>\n

Vi skylder hende dog p\u00e5 andre omr\u00e5der s\u00e5 meget, i alt fald g\u00f8r jeg det. Det var det f\u00f8rste sted, jeg kom i ber\u00f8ring med dannelse og kultur. Potpourri- og hyacinthduft h\u00f8rer til mine lugtesanserindringe fra tanternes stuer; mangen gang har jeg st\u00e5et og frydet mig over disse blomsters duft og is\u00e6r de bl\u00e5 hyacinthers fine sk\u00e6r. Gennem tantes bogskab kom jeg i ber\u00f8ring med dansk litteratur. Som mindre dreng slugte jeg natur ligvis lngemanns romaner, jeg tror, jeg har l\u00e6st flere af dem 8 \u00e1 10 gange. Efterh\u00e5nden fik jeg fat p\u00e5 den \u00f8vrige literatur og sidst p\u00e5 den nyere norske digtning, Bj\u00f8rnson, Ibsen og Lie. Tante og Jenny for\u00e6rede hinanden b\u00f8gerne til f\u00f8dselsdage og til jul, og i tidens l\u00f8b havnede de hos mig. P\u00e5 dette om r\u00e5de viste tante sig meget frisindet og gav mig frit lov til at v\u00e6lge mellem b\u00f8gerne.<\/p>\n

Tanternes f\u00f8dselsdage h\u00f8rte til vor barndoms fester, m\u00e5ske is\u00e6r p\u00e5 grund af chokoladen, kagerne og vingel\u00e9en med marengs, som var min barndoms h\u00f8jeste kulinariske nydelse. Mange s\u00f8ndagaftener tilbragte vi der og kedede os aldrig.<\/p>\n

Da jeg kom i Kathedralskolen, m\u00e5tte jeg de fire f\u00f8rste \u00e5r m\u00f8de med min karakterbog hver l\u00f8rdag middag og spiste altid med. Maden var traditionel: \u00d8llebr\u00f8d med spegesild, pandekager el. \u00e6bleskiver. Gl\u00e6den ved disse bes\u00f8g stod altid i forhold til karakterbogens godhed. En overgang i 3′ stud. var den d\u00e5rlig, men s\u00e5 var fryden s\u00e5 meget des st\u00f8rre, da det atter begyndte at g\u00e5 godt fremad. – I 5. og 6. klasse f\u00f8lte jeg mig mere overlegen el. m\u00e5ske mere p\u00e5 lige fod, tante vilde gerne se mine danske stile, men jeg viste dem aldrig, f\u00f8r de var renskrevne, s\u00e5 at meget lidt kunde rettes.<\/p>\n

Under studierne her i K\u00f8benhavn vedligeholdt vi en ugentlig korrespondance. De fleste af tantes breve har jeg br\u00e6ndt; mine egne fra de f\u00f8rste \u00e5r havde hun gemt, jeg fik dem flere \u00e5r efter hendes d\u00f8d og har dem endnu; jeg synes ikke altid, de er smigrende for mig. Jeg br\u00e6nder dem nok en sk\u00f8nne dag.<\/p>\n

Efter embedseksamen og med begyndelsen af mit skoleliv tog vor korrespondance af, men fortsattes dog mindst en gang om m\u00e5neden; de sidste ord, jeg fik fra hende var til julen 1926, p\u00e5 et lille kort med vaklende skrift. Hun var dengang lidt over 84 \u00e5r.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig skylder jeg hende overordentlig meget, men noget galt var der alligevel i det hele forhold. Hendes dominerende personlighed, som ogs\u00e5 kom til udtryk over for far og mor, udviklede hos mig en uselvst\u00e6ndighed, som det tog mig mange \u00e5r at overvinde. Den indgav mig en st\u00e6rk uvilje mod at knytte min sk\u00e6bne for n\u00e6r til en kvinde, s\u00e5 jeg senere sprang fra, f\u00f8r det blev for sent; is\u00e6r da jeg m\u00e6rkede, at vedkommende havde mere viljesstyrke end jeg. I samme retning virkede ogs\u00e5 erindringen om mit hjems sm\u00e5 k\u00e5r; jeg vilde ikke selv ind under samme forhold og er alts\u00e5 forblevet ugift. At komme ind under kvindeherred\u00f8mme har altid v\u00e6ret mig en skr\u00e6k, og erstatning for de i h\u00f8j grad \u00f8nskede b\u00f8rn har jeg i nogen grad f\u00e5et hos mine drenge. Ved Mr. Chips d\u00f8dsleje, da l\u00e6gen og de andre tror, han ligger bevidstl\u00f8s hen, g\u00f8r en af dem en medlidende bem\u00e6rkning om, at han aldrig havde haft b\u00f8rn, Chips v\u00e5gner op af sin d\u00f8s og siger: “No children?, thousands of them and all boys.” Det samme vil jeg kunne sige i erindring om alle de mange dejlige drenge, jeg har haft den lykke at omg\u00e5s.<\/p>\n

Hvad kan jeg huske om “tanterne”? Tante Petra<\/a> havde jo efter sin mands, overl\u00e6rer \u00d8sterg\u00e5rds d\u00f8d haft pensionat, hvoraf den eneste resterende var l\u00e6rerinde frk. Elise Nors, som var der endnu, da de boede i Mejlgade, i k\u00f8bmand Kirkebyes ejendom. Der ved jeg, at jeg sammen med Charles og Anna kom Fastelavnsmandag for at rise dem op og f\u00e5 de traditionelle boller. Senere flyttede de til N\u00f8rrebrogade, og derfra til \u00d8stergade hos overdyrl\u00e6ge Jensen; han var jo ansat i Dragonregimentet, kgl. embedsmand, og tanterne n\u00e6rede dyb respekt for ham og hans familie. Han havde v\u00e6ret gift f\u00f8r; de f\u00f8rste kone var d\u00f8d og havde efterladt sig en datter, Mathilde Jensen, som i sine yngre dage var selskabsdame hos en adelig familie p\u00e5 Fyen og der havde erhvervet sig en sikker og fornem optr\u00e6de senere tog hun l\u00e6rerinde\u00e9ksamen og fik ans\u00e6ttelse ved K\u00f8benhavns Kommuneskoler, hvor hun steg til at v\u00e6re viceskoledirekt\u00f8r; hendes absolute dameoptr\u00e6den har nok haft andel deri. I hans andet \u00e6gte skab med en meget smuk dame fra Fredericia var der tre b\u00f8rn, Vilhelmine gift med dr. L\u00f8chte, og Margrethe gift med overretssagf\u00f8rer Secher, hvis b\u00f8rn var s\u00e5 nogenlunde j\u00e6vnaldrende med Charles’ to \u00e6ldste; hun var meget smuk og i sine ungpige\u00e5r st\u00e6rkt feteret p\u00e5 ballerne i \u00c5rhus.<\/p>\n

Personlig betragtede jeg tanterne, is\u00e6r tante Christiane og Jenny (hun var over 15 \u00e5r \u00e6ldre end jeg), som meget fine damer, som kom i byens store huse og sikkert i kundskaber og intelligens stod betydeligt over de fleste af byens bourgeoisidamer. Hyacinthduften og deres eg\u00e9n parfumeduft glemmer jeg aldrig; hvordan det i grunden stod til med deres personlige renlighed, har jeg en vis \u00e6ngstelse for.<\/p>\n

‘Tanterne’ bet\u00e6nkte os altid med julegaver, mest nyttegenstande; den eneste, som for\u00e6rede os leget\u00f8j var tante Christine fra sindssygehospitalet. Hun gav hvert \u00e5r mor nogle penge, som hun skulde k\u00f8be noget til os for. Indtil mors d\u00f8d holdt vi juleaften hjemme; juletr\u00e6 havde vi som sm\u00e5b\u00f8rn, senere var der vist aldrig r\u00e5d til det; jeg husker dog, at vi tre s\u00f8dskende et \u00e5r for sammensparede penge k\u00f8bte og pyntede et juletr\u00e6, og endelig havde en f\u00f8lelse af at det var rigtig jul. Far fik, som de andre funktion\u00e6rer hos Langballes, en g\u00e5s for\u00e6ret, og den og risengr\u00f8den var jo et rigtigt festm\u00e5ltid. Efter mors d\u00f8d var vi hvert \u00e5r hus tanterne juleaften efter kirkegang i Domkirken. Jeg var altid glad, n\u00e5r det var stiftprovst S\u00f8rensen, der pr\u00e6dikede, fordi han gjorde det prisv\u00e6rdig kort; Pastor Lindhardt derimod holdt lange taler, som n\u00e6sten bragte mig til fortvivlelse. Efter at Charles var blevet gift og havde f\u00e5et sit f\u00f8rste barn, holdt vi juleaften der; desv\u00e6rre \u00f8delagde stemningen ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent i de senere \u00e5r ved, at b\u00f8rnene ikke altid var tilfredse med deres julegave eller kom op at sk\u00e6ndes om dem. I en r\u00e6kke \u00e5r var jeg altid indbudt til at v\u00e6re Charles’ og Ellens g\u00e6st i juleferien, og jeg skylder ham dyb tak for de dejlige dage og de lyse minder.<\/p>\n

1. juledag var vi altid til aften hos tanterne: kold g\u00e5s og mange andre gode sager, for slet ikke at tale om den dejlige julekage og de l\u00e6kre kager. Bagefter spillede vi lotteri om sm\u00e5ting af marcipan og vandrede s\u00e5 hjem med den tr\u00f8sterige tanke, at man i lommen havde s\u00f8de sager. Da Charles’ og Ellens b\u00f8rn blev store, var de selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 med. I de sidste \u00e5r af tante Christianes og Jennys liv var jeg ikke i \u00c5rhus i julen.<\/p>\n

Hvordan var vort hjem i \u00c5rhus? Jeg husker, jeg engang spurgte far, om vi var fattige. Han svarede undvigende, som han plejede, men sikkert er det, at far og mor altid sad meget sm\u00e5t i det. Vi sultede og fr\u00f8s aldrig, men forn\u00f8jelser var der ikke mange af. Men vi havde b\u00f8ger, mest l\u00e5nte, nogle tinsoldater; og s\u00e5 husker jeg, hvor dan vi k\u00f8bte – for 10 \u00d8re – udklipningsark af en kirke, en landsby osv. og klistrede dem sammen med dextrin. Men mest l\u00e6ste jeg – for det m\u00e9ste l\u00e5nte b\u00f8ger – jeg har gennempl\u00f8jet mange bind af “Illustreret Tidende”, is\u00e6r \u00e5rgangene 1864, 1866 og 1870-71, hvori jeg hentede viden om de store verdensbegivenheder og indsugede et dybt had til alt, hvad preussisk og tysk var. I de sidste \u00e5r, da jeg havde f\u00e5et eget v\u00e6relse, efter at Charles var blevet student, var det lektierne, der optog min tid.<\/p>\n

\n \t\"Charles<\/a><\/p>\n

Charles Kaalund-J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Holdt jeg af mine for\u00e6ldre? Som lille dreng stod jeg mor n\u00e6rmest; jeg husker tydeligt alle de mange skumringseftermiddage foran den \u00e5bne kakkelovn, n\u00e5r mor fortalte eventyr, is\u00e6r H. C. Andersens, vi kunde h\u00f8re de samme historier igen og igen; Anna foretrak ‘Kr\u00f8blingen’, jeg ‘Den grimme \u00c6lling’, s\u00e5 fik vi dem begge to, og alle var forn\u00f8jede. I den tid, far<\/a> havde butiksforretning p\u00e5 hj\u00f8rnet af N\u00f8rrealle og Norsgade, var mor st\u00e6rkt optaget og vort hjem ikke s\u00e6rligt hyggeligt. Forretningen gik d\u00e5rligt, til slut m\u00e5tte d\u00e9n opgives, og far fik igen plads p\u00e5 Langballes kontor, med en ussel gage for resten. Jeg fik fra den tid en st\u00e6rk frygt for og en stor uvilje over for Otto Langballe, og jeg kan ikke bare mig for samme f\u00f8lelse endnu; jeg syntes, han havde os i sin magt og benyttede denne magt p\u00e5 en skaml\u00f8s m\u00e5de. – Efter forretningens oph\u00f8r flyttede vi hen p\u00e5 N\u00f8rreall\u00e9, vistnok nr. 14, en ejendom, der ejedes af en drejer Frederiksen, der vistnok stod fuldst\u00e6ndig under sin kones t\u00f8ffel; hun var en arrig k\u00e6lling, besat af reng\u00f8ringsdille; de havde en 3 v\u00e6relses lejlighed, men opholdt sig kun i k\u00f8kkenet og sovev\u00e6relset; de to stuer stod kun til stads og duftede af renhed, skal det siges til hendes \u00e6re. – Senere flyttede vi, vistnok i 1887 ud til Vesterbrogade 88, hvor vi boede en lang \u00e5rr\u00e6kke, i alt fald til \u00e5rhundredets slutning; der var 5 v\u00e6relser (for 250 kr., som far ofte havde sv\u00e6rt ved at udrede), en spisestue og p\u00e6n stue til gaden, ogs\u00e5 Annas v\u00e6relse vendte derudtil; til g\u00e5rden havde far og mor sovev\u00e6relse, og Charles<\/a> og jeg et lille v\u00e6relse. Huset var ellers beboet af arbejderfamilier, forhus s\u00e5vel som baghus.<\/p>\n

For Charles var det en stor fordel, at han fik Peter Langballe som bedste ven, og blev optaget i familien med stor venlighed. Ch. har altid besiddet stor charme, udadvendt og frimodig som han var, han har altid haft mange venner, hvad der endnu er tilf\u00e6ldet i hans h\u00f8je alderdom. Han er p\u00e5 en vis m\u00e5de udpr\u00e6get bourgois, selv om han ogs\u00e5 i mange \u00e5r n\u00e6rede radikal, m\u00e5ske salonradikale anskuelser; men han var afholdt, hvor han f\u00e6rdedes, blandt skolekammerater og studief\u00e6ller, udpr\u00e6get selskabsmand, kan skrive fortr\u00e6ffelige viser og sange, m\u00e5ske ikke s\u00e5 fremragende som taler. – Jeg kom ogs\u00e5 med i hans omgang med P. L.; de tog mig og Peters yngre broder med i deres lege og slagsm\u00e5l. Peter var vild, men rar og s\u00f8d; hos ham l\u00e5nte jeg b\u00f8ger: Marryats og Walter Scotts romaner henrykte mig, jeg l\u00e5nte Cantus ber\u00f8mte verdenshistorie og pl\u00f8jede den igennem. Med st\u00f8rste gl\u00e6de mindes jeg vore lege med tinsoldater; Peter og Hans Adolf havde dem i hundredevis; s\u00e5 blev der p\u00e5 bordet i deres store spisestue tegnet kort over imagin\u00e6re lande, der egentlig fore stillede Rusland og Frankrig; Peter, der p\u00e5 grund af sin russiske familie var en stor russophil, var russisk marechal og Charles fransk general, m\u00e5ske selve Napoleon, og s\u00e5 gik kampen l\u00f8s med kugler, granater og krigsskibe, alt selvkonstrueret; Hans Adolf og jeg var naturligvis usselige underanf\u00f8rere. – S\u00e5 var der slagsm\u00e5l med Vesterbros gadedrenge; de udartede ofte til slagsm\u00e5l med knipler, langtfra ufarlige. – En tid var de st\u00e6rkt interesserede i gymnastik; der blev indrettet en gymnastik plads ved siden af haven med alle forskellige apparater; i den retning var jeg et fjols, bangebuks som jeg var.<\/p>\n

Jeg har undertiden en underlig f\u00f8lelse af, at alt sker p\u00e5 samme tid. M\u00e5ske har jeg f\u00f8rst f\u00e5et tanken ved at l\u00e6se H. G. Wells’ “The Time Machine” Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at jeg p\u00e5 mine gamle dage synes, at livet har v\u00e6ret s\u00e5 kort, at jeg s\u00e5 at sige har levet det i et lille \u00d8jeblik. Jeg husker selvf\u00f8lgelig alle de steder, jeg har boet her i byen, og n\u00e5r jeg g\u00e5r forbi et af dem, forekommer det mig, at jeg godt kunde g\u00e5 ind i huset, tage n\u00f8glen frem og \u00e5bne d\u00f8ren til mit gamle v\u00e6relse og igen blive den yngre eller \u00e6ldre mand, jeg var den gang. Henne p\u00e5 Borgerdydskolen vilde det n\u00e6sten ikke undre mig, om jeg pludselig s\u00e5 Tuxen, Heiberg, Bonnesen el. Julius Nielsen, for ikke at tale om mine til forskellig tid afd\u00f8de gamle kolleger. Og g\u00e5r jeg forbi Regensen eller en sj\u00e6lden gang ind i g\u00e5rden, kigger jeg altid op til vinduerne i mit gamle v\u00e6relse og synes, at jeg m\u00e5 sidde deroppe med piben i munden og studere, for flittig var jeg vist i grunden.<\/p>\n

Jeg mindedes f\u00f8r gamle rektorer og kolleger ved Borgerdydskolen. Vigtigere har dog drengene v\u00e6ret for mig. Som jeg sagde i min afskedstale i 1945, kan jeg for mit indre \u00f8je se de mange s\u00f8de drenge, jeg har haft der. Jeg ser de raske, ofte k\u00f8nne drenge for mig, og jeg synes n\u00e6sten jeg kunde m\u00f8de dem p\u00e5 trappen derhenne.<\/p>\n

Fra \u00c5rhus mindes jeg endnu vore og tanternes forskellige lejligheder og kan n\u00e6sten bilde mig ind, at hvis jeg kunde g\u00e5 derind, vilde jeg finde far og mor eller tanterne ved deres respektive syborde.<\/p>\n

 <\/p>\n


<\/p>\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Otto Kaalund-J\u00f8rgensen Nedskrevet i 1940’erne af Otto Kaalund-J\u00f8rgensen (1875-1950), lektor ved \u00d8stre Borger dydskolen.  <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-44","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/44","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=44"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/44\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2805,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/44\/revisions\/2805"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=44"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=44"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=44"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}