{"id":41,"date":"2008-08-19T20:45:37","date_gmt":"2008-08-19T18:45:37","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=41"},"modified":"2024-11-02T16:54:31","modified_gmt":"2024-11-02T15:54:31","slug":"olga-kr%c3%b8gers-optegnelser-sl%c3%a6gtsoptegnelser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/olga-kr%c3%b8gers-optegnelser-sl%c3%a6gtsoptegnelser\/","title":{"rendered":"Olga Kr\u00f8gers sl\u00e6gtsoptegnelser"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

\n \t\"Olga<\/a><\/p>\n

Olga Kr\u00f8ger, f. Meincke<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Skrevet ca. 1965 af Olga Kr\u00f8ger, f\u00f8dt Meincke<\/a>
\n
<\/p>\n

\n
\n \t\"Olga<\/a><\/p>\n

Olga Meincke<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Om min fars familie ved jeg meget lidt. Min farfar Meincke havde vistnok et kl\u00e6dev\u00e6veri i en lille meklemborgsk by, Parchen eller Wismar. Billedet viser ham som en nydelig mand. Hans mor var vistnok f\u00f8dt K\u00f6nig, og jeg mist\u00e6nker ham for at have haft en s\u00f8ster Wilhelmine, som kan have v\u00e6rt Schliemanns ungdomsk\u00e6rlighed, Minna Meineke. [Anm: Sch. var pr\u00e6stes\u00f8n fra Mecklemborg (1822-90] – Hans kone (min farmor) var f\u00f8dt Seidenschnur. Da jeg som barn var med mor og Ellen i Tyskland, bes\u00f8gte vi hende, hun boede da i et kloster i Wismar og havde sin egen lille have. Ellen sagde at hun s\u00e5 j\u00f8disk ud.<\/p>\n

\n\t\"Wilhelm<\/a><\/p>\n

(Heinrich) Wilhelm Ludwig Meincke<\/a><\/p>\n

\"Cecilie<\/a><\/p>\n

Cecilie Bay<\/a>, 1929<\/p>\n<\/div>\n

Far Wilhelm Ludwig Friederich Meincke<\/a>, f. 17. 9. 1843 i Wismar, vilde egentlig have v\u00e6ret kunstner, men m\u00f8dte ingen opmuntring hjemme. S\u00e5 tog han til Danmark til en tante og onkel Roose i \u00c5rhus. Men enden p\u00e5 det blev, at han traf min mor<\/a> (f. 24. 10. 1855) og k\u00f8bte en ur- og optikforretning i \u00c5rhus og nedsatte sig der for at have noget at leve af. Det blev et meget lykkeligt \u00e6gteskab, de blev gift 3. 3. 1875, fik 5 b\u00f8rn, en dreng Otto, d\u00f8de som 8-\u00e5rig – og Hanna, Ellen, Gerda og mig. Mor var um\u00e5delig sippet, s\u00e5 min mand kunde ikke begribe, hvordan det havde g\u00e5et til, at hun fik 5 b\u00f8rn. “Det m\u00e5 have v\u00e6ret meget m\u00f8rkt” plejede han at sige. – Jeg tror nok, det var hende, der regerede.<\/p>\n

Da jeg var 1 \u00e5r gammel og netop havde overst\u00e5et hvad man kaldte “slim p\u00e5 lungerne”, d\u00f8de min far af en spr\u00e6ngt blindtarm efter at have sl\u00e6bt sin cycle p\u00e5 loftet – s\u00e5 jeg har aldrig kendt ham. Mor var dengang 35 \u00e5r. Hun kastede sig ud i arbejdet med forretningen. Hun arbejdede dag og nat. F\u00f8rte regnskaber, syede vores t\u00f8j – med hj\u00e6lp af en syerske, der l\u00f8d det velklingende navn Maria Diafria de Pascanel Gamel (?).<\/p>\n

Hun holdt os i den bedste skole i byen, s\u00f8rgede for at vi kom p\u00e5 danseskole og fik musikundervisning. En gammel j\u00f8dinde, Andres Hertz, som var datter af digteren Henrik Hertz, gjorde sit bedste for at l\u00e6re mig at spille klaver – til sidst tror jeg hun gjorde det gratis. Folk i Aarhus var rare mod Mor, is\u00e6r fandt hun st\u00f8tte hos fabrikant Hans Schourup og hans kone. Det gik rigtigt godt, indtil der kom en grosserer Filtenborg til byen og tog leverancerne af ure til Statsbanerne fra hende. Desuden blev hun ogs\u00e5 snydt af en v\u00e6rkstedsbestyrer, og d\u00e5rligere og d\u00e5rligere blev hendes heldbred – hun led frygteligt af migr\u00e6ne, og da s\u00e5 Hanna og Ellen var gifte, og f\u00f8rst Gerda og s\u00e5 jeg havde f\u00e5et vores pr\u00e6limin\u00e6reksamen, opgav hun boligen i Aarhus og bosatte sig i Blaavand, hvor hun for meget sm\u00e5 penge k\u00f8bte et hus n\u00e6r Vesterhavet.<\/p>\n

\n

Viggo Kr\u00f8ger<\/a>, Cecilie Bay<\/a>, Ellen Kr\u00f8ger<\/a> og Ida Kr\u00f8ger<\/a>, Blaavandshuk 1929. Foto: Olga Meincke<\/a><\/p>\n<\/div>\n

\n \t\"Knud<\/a><\/p>\n

Knud Wissing Schytte<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Knud Schytte<\/a>, min mormors far, opgav sine teologiske studier fordi han ville giftes med Ane Thomsen; s\u00e5 blev han Alterdegn ved Aarhus Domkirke. Han var velbegavet, is\u00e6r en god p\u00e6dagog og meget musikalsk. De fik 14 musikalske b\u00f8rn – han kunne give koncert i Aarhus med 4 af sine b\u00f8rn. Jeg har kun rede p\u00e5 de 6:<\/p>\n

Niels<\/a>, der blev organist i Nibe og fader til Maria Schytte, som blev musikl\u00e6rerinde der. Hun havde sit eget lille hus og d\u00f8de ret velhavende.<\/p>\n

Henrik<\/a>, som blev musikanmelder ved Berlingske Tidende”, en h\u00f8j elegant mand. Han var ikke gift, men havde en datter, Elna, som blev gift med en net skuespiller ved Folketeatret, Richard Christensen.<\/p>\n

Ludvig<\/a>, som var mors yndlingsonkel og som bes\u00f8gte os af og til i \u00c5rhus. Han havde en kone i K\u00f8benhavn, Jutta (f. Lippert) med hvem han havde en datter, Anna Schytte<\/a>, hun var en nydelig dame og en betydelig pianist, som spillede b\u00e5de i Danmark og Tyskland indtil handes karriere blev \u00f8delagt af at hun fik gigt i fingrene (i tyverne [1920’erne]).<\/p>\n

Ludvig boede mest i Wien, Han var navnlig en fremragende musikp\u00e6dagog og skrev sammen med Hornemann en klaverskole, som var m\u00e9get benyttet og som efter hans d\u00f8d gav Anna gode indt\u00e6gter, s\u00e5 hun har kunnet lave et betydeligt legat. Ludvig havde en veninde, Margrete Petersen, som mor m\u00e6rkeligt nok anerkendte, de kom sammen til \u00c5rhus og gav koncerter. Det var altid fest, n\u00e5r de kom. Han var fuld af sjov, og hun for\u00e6rede mig en dejlig, stor dukke, den bedste, jeg nogensinde har haft.<\/p>\n

S\u00e5 var der Clara Schytte<\/a>, som levede som musikl\u00e6rerinde i \u00c5rhus, omtalt med stor respekt b\u00e5de af mor og bedstemor. Og Elise, som havde en dejlig stemme. men m\u00e5tte opgive karrieren for at blive gift med konsul Schneekloth i Kiel. De havde 5-6 smukke d\u00f8tre og f\u00f8rte stort og flot hus i Kiel. Hanna<\/a> tilbragte et \u00e5r hos dem og blev der forlovet med Max Johansen, en ung l\u00e6ge, som Schneekloths gerne selv havde set som svigers\u00f8n. Der var altid fest, n\u00e5r alle S’s kom til \u00c5rhus, han str\u00f8ede om sig med guldtikroner.<\/p>\n


<\/p>\n

\n \t\"Flora<\/a><\/p>\n

Flora Petrea Johanne Schytte<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Endelig Flora<\/a> f. 7. marts 1829. Hun kom til Ludvigsholm (eller Harlev M\u00f8lle) hos propriet\u00e6r Theodor Bay<\/a> f. 17. 12. 1804 som l\u00e6rerinde for hans b\u00f8rn af f\u00f8rste \u00e6gteskab og blev gift med ham 16. februar 1855. Da min mor er f\u00f8dt 24. 10. 1855 har det m\u00e5ske ikke v\u00e6ret helt frivilligt fra hans side. Det blev ikke noget lykkeligt \u00e6gteskab. Han var en smuk og elegant mand, med vistnok ikke elskv\u00e6rdig, det siges, at hans f\u00f8rste kone, som var f\u00f8dt Br\u00f8chner, druknede sig i m\u00f8lle\u00e5en. Af hans b\u00f8rn var flere af dem p\u00e5 alder med Flora, og i hvert fald Valdemar Bay<\/a>, som var s\u00e5 klog og havde taget alle mulige embedseksaminer og endte ved Landboh\u00f8jskolen med vaccine-eksperiementer, kunne hun ikke fordrage. Axel derimod, som blev pr\u00e6st og blev gift med Elise Lund, der sammen med Comtesse Moltke startede \u00d8sters\u00f8gades Latin- og Realskole, kom hun godt ud af det med. S\u00e5 var der Jenny<\/a>, som var en uregerlig t\u00f8s, mor sagde, at for at drille kokkepigen tissede hun i folkenes pandekagedejg, der stod i en stor gryde p\u00e5 gulvet (Den har nok h\u00e6vet godt). Endnu en datter, Th\u00f8ga, d\u00f8de som 20-\u00e5rig af “gallopperende t\u00e6ring”.<\/p>\n

S\u00e5vel bedstefar som bedstemor var nok koleriske af temperament, det fort\u00e6lles, det kunde h\u00e6nde, at de smed servicet i hovedet p\u00e5 hinanden ved bordet.<\/p>\n

\n \t\"Jens<\/a><\/p>\n

Jens Pilegaard Bay<\/a><\/p>\n<\/div>\n

I det nye \u00e6gteskab f\u00f8dtes f\u00f8rst min mor, s\u00e5 to sm\u00e5 drenge (begge hed Harald Theodor ligesom en lille s\u00f8n af 1. \u00e6gteskab), s\u00e5 en dreng, Henrik, der blev s\u00f8mand og d\u00f8de af gul feber p\u00e5 Java i 20-\u00e5rsalderen, og endelig vores elskede Jens Pilegaard Bay<\/a>, far til Inger Tholstrup.<\/p>\n

Hanna<\/a>, min \u00e6ldste s\u00f8ster, er f\u00f8dt 12. 3. 1876. Hun var ikke s\u00e6rlig flink i skolen, og p\u00e5 et tidspunkt havde hun en hjernebet\u00e6ndelse, som hun fik m\u00e9n af hele livet, bl. a. var hendes h\u00f8relse nedsat. Hun har efter billederne v\u00e6ret yndig. Schneekloths havde 4-5 smukke, elegante og sophisticatede d\u00f8tre, hvor Hanna m\u00e5 have virket som en martsviol. Max Johansen, som netop havde taget sin med. examen, forelskede sig i hende, og de blev forlovet, til Mors store sorg. Hun inds\u00e5 grant, at det ville v\u00e6re over Hannas evner at blive gift i et fremmed land med en begavet tysker. Mor gr\u00e6d, men onkel Schneekloth tr\u00f8stede hende: Erst ein gl\u00e4nzende examen, dann sich verloben! Han vilde gerne have givet ham en af sin egne d\u00f8tre, som i tidens l\u00f8b blev gift med officerer og blev mere eller mindre ulykkelige.<\/p>\n

“Meine Hanna kann alles” – det var Max’s devise, n\u00e5r mor antydede noget om hendes begr\u00e6nsning. – Men ak! Tidens – mors – indstilling p\u00e5 det sexuelle omr\u00e5de, og Hannas mangel p\u00e5 udvikling samt hans hang til spil har naturligt nok \u00f8delagt \u00e6gteskabet. Desuden kunde hun slet ikke klare de to drenge, hun fik, og ved skilsmissen i 1911 overlod hun dem til manden og tog selv ophold i Danmark, hvor hun s\u00e5 havde dem i ferierne.<\/p>\n

Herbert, den \u00e6ldste, var helt tysk, men Kurt, den yngste, vilde til Danmark s\u00e5snart han kunde f\u00e5 lov til det efter krigen 1914-18. Herbert blev officer og faldt ved Chemin des Dames i 1917, hans far tils\u00e5 ham p\u00e5 d\u00f8dslejet. Hans grav er ukendt. Kurt, som blev taget til civil krigstjeneste efter studentereksamen, blev ramt af den spanske syge og dysenteri og d\u00f8de sommeren 1918. Jeg glemmer aldrig, da jeg m\u00e5tte bringe hende den frygtelige meddelelse om hans d\u00f8d (og jeg G. N. husker hendes skrig – det skete i Bl\u00e5vand) Han ligger begravet i Strassburg, og flere af os har med besv\u00e6r fundet den og lagt blomster p\u00e5 den.<\/p>\n

Opmuntret af min mand og s\u00f8ster Ellen gav hun sig efter skilsmissen i kast med at l\u00e6se til translat\u00f8r og det lykkedes hende at f\u00e5 eksamen f\u00f8r krigen udbr\u00f8d. Hun fik stilling i vinfirmaet Wolff og klarede sig rigtigt godt. Det underholdningsbidrag hun skulle have fra Max Johansen – som imidlertid havde giftet sig igen – svandt efter krigen ind til n\u00e6sten ingenting. [Olga n\u00e6vner ikke, at onkel Viggo Kr\u00f8ger s\u00f8rgede for at tegne hende en overlevelsesrente, som ogs\u00e5 forslog sm\u00e5t].<\/p>\n

I nogle \u00e5r boede hun i en lejlighed p\u00e5 Strandboulevarden sammen med min Mor. De passede ikke sammen, Mor tyranniserede hende, og hun tr\u00e6ttede Mor. – Hun endte senere i en stiftelse i Klerkegade, der var en lille have, hvor hun kunne sidde om sommeren. Hun kom godt ud af det med alle der og havde endda en ven, ejendommens malermester, som hjalp hende p\u00e5 mange m\u00e5der og endog inviterede hende hjem til middag hos sin kone. Hun havde livsmod til det sidste, k\u00f8bte sig som 80-\u00e5rig 12 kagegafler og gav altid p\u00e6ne og velovervejede gaver: altid noget man kunde bruge!<\/p>\n

Jutta Schytte<\/a>, Ludvigs kone, levede ret forladt i K\u00f8benhavn med sin datter Anna, f. 1880 (d\u00f8d marts 1953). De havde en lejlighed ved s\u00f8erne i K\u00f8benhavn, Jutta havde en lotterikollektion. Omkring \u00e5r 1900 fandt en togulykke sted i Gentofte, ved den lejlighed kom de begge to til skade med alvorlige brud p\u00e5 begge ankler.<\/p>\n

\n

\n \t\"Anna<\/a><\/p>\n

Anna Schytte<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Anna<\/a> var musikalsk og blev uddannet til pianistinde. En tid var hun forlovet med en overretssagf\u00f8rer i K\u00f8benhavn, men hun syntes alligevel, at hun helt m\u00e5tte hellige sig musikken og opgav \u00e6gteskabet. Hun var en nydelig dame med meget store smukke \u00f8jne og m\u00f8rkt h\u00e5r og elegant fremtr\u00e6den. Hun blev en betydelig pianistinde og optr\u00e5dte ved koncerter b\u00e5de hjemme og i udlandet og var ven med tidens st\u00f8rste kunstnere og havde i det hele mange venner i “bedre kredse”. Hun var den elskeligste datter man kan t\u00e6nke sig og fuld af \u00f8mhed og hensyn over for sin mor, som tilsidst havde den frygteligste rystelammelse. Anna gjorde alt for hende, hvad der stod i hendes magt og s\u00f8rgede meget, da hun d\u00f8de.<\/p>\n

En tragedie var det, at hendes gigtlidelse \u00f8delagde hendes karriere og gjorde livet surt for hende.<\/p>\n

Hun har altid v\u00e6ret um\u00e5delig s\u00f8d mod mig, lige fra jeg som halvvoksen bes\u00f8gte hende i K\u00f8benhavn – hun inviterede mig i Tivoli flere gange senere, da jeg kom til at bo i K\u00f8benhavn. Hun gav mig musikundervisning, hvilket m\u00e5 have v\u00e6ret h\u00f8jst utilfredsstillende for hende, jeg var ikke musikalsk nok.<\/p>\n

De senere \u00e5rs mange genvordigheder var hun ikke i stand til at b\u00e6re uden klager. Hun kunde ikke f\u00e5 sin kakkelovn til at br\u00e6nde – hun boede stadig ved s\u00f8erne uden komfort- og hun havde mange smerter i sine gigtiske h\u00e6nder, og havde slet ingen talent for at f\u00e5 sine huslige medhj\u00e6lpere knyttet til sig. Det var en ynk, is\u00e6r da hun var s\u00e5 lidt praktisk. Engang hun vilde kr\u00f8lle sit h\u00e5r og brugte t\u00f8rsprit, opdagede hun i spejlet, at hendes h\u00e5r stod i lys lue.<\/p>\n

Alt i alt var hun en meget tiltalende personlighed.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Olga Kr\u00f8ger, f. Meincke Skrevet ca. 1965 af Olga Kr\u00f8ger, f\u00f8dt Meincke Olga Meincke Om<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-41","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/41","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=41"}],"version-history":[{"count":23,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/41\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2802,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/41\/revisions\/2802"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=41"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=41"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=41"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}