{"id":36,"date":"2008-08-19T20:42:46","date_gmt":"2008-08-19T18:42:46","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=36"},"modified":"2024-11-02T16:34:43","modified_gmt":"2024-11-02T15:34:43","slug":"gudrun-nissen-om-lasson-og-kaalund","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/gudrun-nissen-om-lasson-og-kaalund\/","title":{"rendered":"Gudrun Nissen: Om Lasson og Kaalund"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

\n\t\"Gudrun\"<\/a><\/p>\n

Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Af Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen<\/a>, ca. 1972<\/i><\/p>\n

\n

Hvor mange kender mon PEDER LASSON<\/a>s legat – endsige Peder Lasson personlighed og betydning for sin tid? Stud. mag. Otto Kaalund J\u00f8rgensen<\/a> havde aldrig h\u00f8rt om ham, da han en vinterdag i 1899 p\u00e5 K\u00f8benhavns universitet blev trukket tilside af Peder Erasmus Kaalund<\/a> (brors\u00f8n af provst Peder Benzon Kaalund<\/a> (Faderen Casper Ernst Kaalund), bibliotekar i den Arnamagneanske h\u00e5ndskriftsamling, sekret\u00e6r i Oldskriftsselskabet), som sagde til ham: “De hedder Kaalund, – ved De, at De er berettiget til Peder Lassons legat?” – Nej, det vidste han ikke noget om, men nok, at hans mormor og hendes s\u00f8ster, hans farmor, begge var d\u00f8tre af provst Kaalund til Gosmer og Halling, og endda at hans farfar efter sin kones d\u00f8d giftede sig med hendes s\u00f8ster. Han sagde siden, at han havde haft tre bedstem\u00f8dre, alle f\u00f8dt Kaalund. Og at han var kaldt op efter sin mormors yndlingsbror, Otto Kaalund, der d\u00f8de som student og var forlovet med hofchef Hauchs datter fra hoffet i Horsens.<\/p>\n

\n\t\"Anders<\/a><\/p>\n

Anders J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Gosmer sogn ligger syd\u00f8st for Odder, n\u00e6r Rathlousdal, der er et gravkapel for familien Holstein-Rathlou, og \u00d8llegaard Charlotte Kaalund<\/a> blev opkaldt efter grevinden. Der var 12 b\u00f8rn i “Pr\u00e6stholm”, den eneste pr\u00e6stegard i Danmark, der har et navn. Omkring 1800 var der langt til \u00c5rhus og langt til Horsens, s\u00e5 de unge pr\u00e6sted\u00f8tre har har m\u00e5ske ikke haft et s\u00e6rlig sp\u00e6ndende liv, m\u00e5ske var de ikke k\u00f8nne og Marie Kirstine giftede sig med skolel\u00e6reren Anders J\u00f8rgensen<\/a>, f\u00f8dt i S\u00f8nderjylland, en dygtig, musikalsk l\u00e6rer, gift 2. gang med s\u00f8steren Christiane Barbara. Men Charlotte fik 1828 en datter med en capellan Petersen, og n\u00e5r han i de kredse ikke har giftet pigen, m\u00e5 det have v\u00e6ret en r\u00e6dsom skandale. Hun blev senere gift med en \u00e6ldre enkemand med 6 b\u00f8rn, han hed M\u00f8ller og var vist m\u00f8ller. De boede en \u00e5rr\u00e6kke i Mariager og fik her 5 d\u00f8tre. Bare jeg nu kan huske dem: Petra \u00d8stergard, tante Kristine, der var oldfrue pa Riisskov Sindssygehospital, Bensine som blev gift med sin f\u00e6tter Peder Benzen J\u00f8rgensen<\/a> (som kaldtes Bentzen) og blev mor til Charles, Otto Kaalund og Anna, – tante Ottilie kaldet tante OT og tante Christiane. Den \u00e6ldste, “mellembarnet” blev gift med k\u00f8bmand Gylding i Vejle.<\/p>\n

\n \t\"Sl\u00e6gtstr\u00e6<\/a><\/p>\n

Sl\u00e6gtstr\u00e6 for Peder Benzen J\u00f8rgensen og Bentsine Karoline Eleonore Kristiane Frederikke Marie M\u00f8ller.<\/a><\/p>\n<\/div>\n

\n\t\"Bentzine<\/a><\/p>\n

Bentsine M\u00f8ller<\/a><\/p>\n

\"Peder<\/a><\/p>\n

Peder Benzen J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n

\"Christiane<\/a><\/p>\n

Christiane Marie M\u00f8ller<\/a><\/p>\n

\"Anna<\/a><\/p>\n

Anna Kaalund-J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Da Benzen og Bensine<\/a> blev gift, havde Benzen en k\u00f8bmandsforretning i Laven ved Ry, og her er b\u00f8rnene f\u00f8dt. Men forretningen gik ikke, og familien flyttede til \u00c5rhus, hvor Benzen blev bogholder hos teglv\u00e6rksejer Langballe. L\u00f8nnen var 1200 kr. \u00e5rligt, og b\u00f8rnene gik de f\u00f8rste \u00e5r i Borgerskolen eller friskolen, med tr\u00e6sko p\u00e5. Lyden af tr\u00e6skoklapren var lyden af fattigdom, og beskedent var der i den lille lejlighed p\u00e5 “Vesterbro”, en lille gade med sm\u00e5 lave huse, min faster Anna har vist mig det.<\/p>\n

Og Bensine var ikke st\u00e6rk og tillige meget d\u00f8v. Det var trist at se p\u00e5 for hendes tre ugifte s\u00f8stre, Otilie, Christiane og Kristine, de var flyttet til \u00c5rhus, hvor de to var l\u00e6rerinder ved Paradisgades skole.<\/p>\n

Tante OT<\/a> og Tante Christiane<\/a> var stolte af deres eksaminer og erhverv og to intellektuelle damer. Christiane var en af de f\u00f8rste damer, der tog l\u00e6rerinde-eksamen og fortalte, at ved eksamen, der holdtes i K\u00f8benhaven (ca. 1870) blev der rynket p\u00e5 n\u00e6sen af denne provinsdame. Men hun fik den aller bedste eksamen, endog bedre end frk. Zahle, der var oppe samtidig [?]<\/p>\n

Disse tanter lagde hovederne sammen og ogs\u00e5 nogle skilling og fik gennemf\u00f8rt, at Bensines to drenge kom i Kathedralskolen og lille Anna i betalingsskole. Det kneb tit med t\u00f8jet, men min far har fortalt hvor vidunderligt det var at f\u00e5 l\u00e6derst\u00f8vler og ikke skulde f\u00f8lges med de klaprende tr\u00e6skodrenge.<\/p>\n

Bensine d\u00f8de – sikkert, som min mor sagde, af lud og koldt vand – i 1888, da Charles var 16, Otto 13 og Anna 14. Hun passede herefter huset med en lille formiddagspige (jeg husker min medlidenhed med den stakkels familie, der kun havde en lille formiddagespige, n\u00e5r faster Anna fortalte om det). Benzen passede sit job hos Langballe og var en glad og ligev\u00e6gtig mand, interesseret politik og meget andet. Drengene var flinke i skolen, og Charles blev ven med Peter Langballe, hans klassekammerat. Langballes var meget fine. Jeg husker den gamle fru Langballe, der sad ude p\u00e5 villa “Varna” og hvor vi altid skulde v\u00e6re s\u00e5 artige. Men de var ogs\u00e5 interesserede og hj\u00e6lpsomme overfor Charles, som blev student i Peter Langballes bukser, og som blev hjulpet \u00f8konomisk af ”Gamle Langballe” indtil han fik Borchs kollegium. Om han ogs\u00e5 hjalp onkel Otto, til han kom p\u00e5 Regensen ved jeg ikke, men “Tanterne” som hed har sikkert l\u00e6nge sp\u00e6det til. Otto var deres s\u00e6rlige yndling og har nok haft en slags moderbinding til tante Christiane, der var en st\u00e6rk personlighed. Jeg er ked af at jeg br\u00e6ndte hans breve til hende fra studentertiden, men de forekom mig ret ensformige og spytslikkeriske. Det er et grimt ord; jeg elskede onkel Otto, og de var ikke i hans ‘image”, beskrev teater-forestillinger og b\u00f8ger han have l\u00e6st med ikke s\u00e6rlig originalt resultat. [(Se Otto Kaalund-J\u00f8rgensens beskrivelse af ”tanterne”<\/a>)]<\/p>\n

De [Tanterne] kedede min mor um\u00e5deligt, hun fandt min fars familie “usmart’. Men vi b\u00f8rn – ialtfald jeg – elskede at bes\u00f8ge dem i deres plyssede hyggelige lejlighed, sidst i Studsgade, hvor pigen straks blev sendt til bageren efter fl\u00f8deskumskager, en stor luksus for os. Da var Tante OT d\u00f8d, og tante Jenny, deres s\u00f8sterdatter, ogs\u00e5 l\u00e6rerinde, boede hos tante Christiane. De to damer sad altid med deres h\u00e6klet\u00f8j, og utallige er de chemisetter de garnerede mine chemiser med. T. Jenny sagde ikke meget, men T. Christiane var meget sp\u00e6ndende og bel\u00e6st. Hun sagde Tordenvejr med bl\u00f8dt d. Tante OT husker jeg d\u00e5rligst, min mor pastod at hendes h\u00e5r var gr\u00f8nt; hun mente ikke at kunne t\u00e5le at f\u00e5 vasket h\u00e5r. Onkel Otto morede sig meget over hende. En dag han spurgte hende hvad hun syede p\u00e5, svarede hun genert. “Otto, det er mit INDERSTE!” Hun havde mange sartheder. Penge talte men n\u00f8dig om. Da hun var g\u00e5et p\u00e5 pension, udtrykte hun det sadan: Ja, Otto, der er kommet uorden i mit m\u00e5nedlige (Hun fik nu pensionen bagud, ikke forud som l\u00f8nnen) – Nu er jeg jo ikke offentlig mere.<\/p>\n

\n \t\"Peder<\/a><\/p>\n

Peder Benzen J\u00f8rgensen og Bentsine Karoline Eleonore Kristiane Frederikke Marie M\u00f8ller og deres b\u00f8rn.<\/a><\/p>\n<\/div>\n


<\/p>\n

\n\t\"Charles<\/a><\/p>\n

Charles Kaalund-J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n

\"Otto<\/a><\/p>\n

Otto Kaalund-J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

I K\u00f8benhavn udviklede Charles<\/a> og Otto<\/a> sig meget forskelligt. Charles gik Brandes forel\u00e6sninger og var snart r\u00f8d radikal, og l\u00e6gestudiet f\u00f8rte ham ind i et nyt mili\u00f8, men Otto var altid den p\u00e6ne dreng der skrev til tante Christiane hver uge og redegjorde for sine studier og foretog sig ikke noget han ikke kunde fort\u00e6lle hende.<\/p>\n

Charles fik en fin l\u00e6geeksamen, men Otto fik kun anden karakter, da han blev cand. mag i engelsk og latin. Jeg tror virkelig, det plagede ham hele livet.<\/p>\n

Om det var derfor, at det blev Charles, der fik det store legat og derfor kunde studere et \u00e5r i Paris, ved jeg ikke. Han tog derned for at blive b\u00f8rnespecialist, men det fakultet var overtegnet, og kun hos en dermatologisk professor var der plads. Han l\u00e6rte en masse og morede sig dejligt og blev pr\u00e6get for livet af det \u00e5r.<\/p>\n

Herefter nedatte han sig i \u00c5rhus som praktiserende l\u00e6ge med speciale i “Hud- og k\u00f8nssygdomme” som det hed og jeg husker lejligheden med karnappen p\u00e5 N\u00f8rregade, hvor han boede med Benzen og sin s\u00f8ster Anna, som nu var kommunel\u00e6rerinde i \u00c5rhus. Bedstefar var en ganske lille mand, som efter sin pensionering kom og spiste frokost hos os hver dag – efter os andre ved bordet i vores spisestuekarnap. Man kunde altid sl\u00e5 ham for 5 \u00f8re, som var mange penge dengang: et stort kr\u00e6mmerhus bolsjer fra k\u00f8bmand Thykier. Han var altid s\u00f8d og\t glad, men havde rystende politisk diskussioner med min far, han var stokkonservativ. Han d\u00f8de f\u00f8rst 1916. Fra begravelsen husker jeg hans flotte bror, onkel Martin<\/a>, der var l\u00e6rer i Vrigsted, hvor hans s\u00f8n Anders fulgte ham. Fra ham stammer de “andre” K\u00e5lund-J\u00f8rgensen’er. Og jeg m\u00f8dte min halvf\u00e6tter, Niels Gylding fra Vejle, onkel Ottos ven, overretssagf\u00f8rer i K\u00f8benhavn, som f\u00f8rst d\u00f8de nu i sommer, 1972, 95 \u00e5r gammel.<\/p>\n

 <\/p>\n


<\/p>\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-36","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/36","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=36"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/36\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2780,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/36\/revisions\/2780"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=36"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=36"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=36"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}