{"id":34,"date":"2008-08-19T20:42:00","date_gmt":"2008-08-19T18:42:00","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=34"},"modified":"2024-11-02T11:19:26","modified_gmt":"2024-11-02T10:19:26","slug":"gudrun-nissen-medailloner-fors%c3%b8g-pa-en-slags-familiehistorier","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/gudrun-nissen-medailloner-fors%c3%b8g-pa-en-slags-familiehistorier\/","title":{"rendered":"Gudrun Nissen: Medailloner – Fors\u00f8g p\u00e5 en slags familiehistorier"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

\"Gudrun\"<\/a><\/p>\n

Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Af Gudrun Nissen<\/a>, Klampenborg d. 27.2.1969.<\/em><\/p>\n

I \u00e5revis har jeg t\u00e6nkt p\u00e5 at sammenfatte og nedskrive en slags familiehistorie for MIN fars og mors sl\u00e6gt. Familien Nissen er ret udf\u00f8rligt kortlagt af min mand HARALD NISSEN. Om det nogensinde vil komme til at interessere nogen af eftersl\u00e6gten er det vanskeligt at sp\u00e5 om. Historie og familie-do. is\u00e6r m\u00e5 idag findes i nederste b\u00f8lgedal. Men hvis sl\u00e6gten f\u00e5r lov til at forts\u00e6ttes, vil den m\u00e5ske dukke p\u00e5 igen. Og hvis bare enkelte i sene tider kan f\u00e5 gl\u00e6de heraf, vil de opn\u00e5 det som jeg lod g\u00e5 forbi: i tide at lytte til og nedskrive hvad min mor og mormor – og min far (men han var meget lidt interesseret) har fortalt mig hvad de huskede om hvem de har kendt eller h\u00f8rt om. Og desuden hvad jeg har kunnet finde selv. Man er en sum af de der gik forud meget mere end resultat af opdragelse og mili\u00f8.<\/p>\n

Det mener idetmindste Jeres pt. gruppeformand.<\/p>\n

I stedet for en tr\u00e6ttende og besv\u00e6rlig og af mig uigennemf\u00f8rlig fremad- eller tilbageskridende historieform pr\u00f8ver jeg at give min viden videre som en r\u00e6kke medailloner. Jeg vil pr\u00f8ve at s\u00e6tte projekt\u00f8ren p\u00e5 personer og episoder som udg\u00f8r mit materiale.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

Flora<\/a> var et af alterdegn Knud Schytte<\/em><\/a>s 11 b\u00f8rn (flere d\u00f8de som sm\u00e5). Knud Schytte var s\u00f8n af alterdegn Heinrich Wissing Schytte<\/em><\/a> (1757-1814) hvis kone INGER WOLDUM ((1769-1851) var datter af provst MORTEN WOLDUM (1731-97). Morten W. var gift med ANE CLARA SPENDRUP<\/a>, en datter af Ewalds ven br\u00e6ndevinsbr\u00e6nder i K\u00f8benhavn MADS PEDERSEN SPENDRUP. – Nok var det snarere hendes broder Peter Mathias Spendrup (1747-1827) som stod Ewald n\u00e6r. Hun har broderet Ewalds hvide saffians brevtaske som ses p\u00e5 Bakkehuset. Hun d\u00f8de ung, men mange efterkommere er opkaldt efter hende. Hendes \u00e6ldste datter Ane Kirstine Woldum blev gift med Peter Mathias Spendrup da hans f\u00f8rste kone var d\u00f8d. Hendes yngste datter Inger Woldum [?] blev gift med pr\u00e6sten Funder. En smuk cancellir\u00e5d Funder, hvis portr\u00e6t jeg ejer i litografi, var en af Flora Bays faddere.<\/p>\n

\"Knud<\/a><\/p>\n

Knud W. Schytte, Ane Thomsen og b\u00f8rn<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Knud Schytte<\/a> studerede oprindeligt teologi, men forelskede sig s\u00e5 voldsomt i \u00c5rhusboghandleren Thomsens datter ANE (1804-81) at han forlod studierne, blev klokker i \u00c5rhus, hvor Anes liv ikke blev nogen dans p\u00e5 roser. Hun fik 11 b\u00f8rn i 25 \u00e5r. Den yngste var komponisten LUDVIG SCHYTTE<\/a>, hvis spilopper min mormor har fortalt mig mange af. Han fik ikke lov til at blive pianist, men blev sat til farmacien (i F\u00e5borg). Han br\u00f8d ud, men blev ikke den store koncertpianist men en god komponist. Han levede mange \u00e5r i Wien (med en sangerinde, som ikke var hans kone, noget der ikke blev talt om) og sendte musikanmeldelser hjem til Danmark. Hans datter ANNA SCHYTTE<\/a> som vi har kendt godt, blev en udm\u00e6rket pianistinde. Hun fik i 50-\u00e5rsalderen gigt i fingrene og tilbragte en s\u00f8rgelig alderdom med at spinke og spare sine penge til et stort musikerlegat til minde om sin far der vist ikke gjorde meget for hende.<\/p>\n

Alterdegnens boede i det gamle bindingsv\u00e6rkshus i Skolegade i Arhus, det st\u00e5r endnu. “Alterdj\u00e6velen” var musikalsk, kolerisk og melankolsk. Takket v\u00e6re min elskelige tante Olga (Kr\u00f8ger) har jeg arvet hans h\u00e5ndskrevne “Poetiske adspredelsesarbejder” (1822-65), desv\u00e6rrei gotisk skrift. Det er lejlighedssange og enkelte salmer. En lille beskrivelse over \u00c5rhus Domkirke har han udgivet. Jeg har bes\u00f8gt alterdegnens kontor i det gamle hus, og pr\u00f8vet at forestille mig den store familie Schytte i de sm\u00e5 lave stuer, hvor faderen sikkert regerede med h\u00e5rd h\u00e5nd fra sin stue og moderen har haft nok at g\u00f8re i k\u00e6kken og stuer med at holde orden p\u00e5 de mange b\u00f8rn. Et tvillingepar f\u00f8dtes og d\u00f8de i 1846: Henriette Ovidia Thomasine og Caroline Christiane Julie. Den yngste overlevende datter Elise blev gift med konsul Schneekloth i Kiel (var f\u00f8rst forlovet med Floras steds\u00f8n, der d\u00f8de 20.\u00e5rig). Den \u00e6ldste s\u00f8n HENRIK WISSING SCHYTTE<\/a> blev cancellist i krigsministeriet, de yngre fik vist ingen st\u00f8rre uddannelse, \u00e9n af dem havnede i Nibe, hvor hans datter blev musikl\u00e6rerinde.<\/p>\n

\"Flora<\/a><\/p>\n

Flora Schytte<\/a><\/p>\n

\"Theodor<\/a><\/p>\n

Theodor Bay<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Flora<\/a> var ogs\u00e5 musikalsk, hun skal have v\u00e6ret h\u00f8j og nydelig med et stort langt lyst h\u00e5r. Nuni Tholstrup ligner hende lidt. Jeg har et fotografi af hende med en stor frisure af eget h\u00e5r. Ogs\u00e5 et af Ane Thomsen, hendes mor, en kone under en stor kappe med et st\u00e6rkt groft ansigt. Hun elskede at spille kort, min mor sagde, at hun spillede “Til gjoreren drev”, dvs til byhyrden drev borgernes k\u00f8er til gr\u00e6sning om morgenen.<\/p>\n

Som 25-\u00e5rig blev Flora husl\u00e6rerinde hos kaptajn THEODOR BAY<\/a> p\u00e5 propriet\u00e6rg\u00e5rden “LUDVIGSHOLM” ved Harlev n\u00e6r \u00c5rhus, en 50-\u00e5rig enkemand med 6 b\u00f8rn. Man sagde i familien, at hans f\u00f8rste kone (en Br\u00f8chner fra Fredericia, vist kusine til S\u00f8ren Kirkeg\u00e5rd) havde druknet sig i \u00c5rhus \u00c5 som l\u00f8ber igennem haven der, af sorg over mandens utroskab. Hun har nu nok v\u00e6ret “melankosk” som det hed dengang. Men Theodor var en vild krabat. N\u00e5r hans kone fik et barn, var der altid en malkepige parat som amme ved samme fader.<\/p>\n

Han var s\u00f8n af Rudk\u00f8bing-k\u00f8bmanden Hans Henrik Bay<\/a>, hvis far byggede den Bayske g\u00e5rd i Rudk\u00f8bing. Sk\u00f8nt der var 11 b\u00f8rn i hjemmet, tog for\u00e6ldrene dog den for\u00e6ldrel\u00f8se MADS LANGE<\/a> og et par s\u00f8stre i huset, og Mads og Theodor fik tidligt skibe, blev skibsf\u00f8rere og redere. Mads Lange bosatte sig p\u00e5 Bali med kunne aldrig f\u00e5 sin forlovede IDA BAY<\/a> [Theodors s\u00f8ster] ud til sig. Det var ikke hendes mor, der modsatte sig det, hun var en modig og dygtig dame, som da hendes mand fik sl\u00f8vsind efter at have mistet sine penge p\u00e5 kornhandel i det vanskelige \u00e5r 1815 (pengeombytningen), f\u00f8rte forretningen i Rudk\u00f8bing videre til en s\u00f8n kunne overtage den. Hun hed Cecilie Kirstine (1777-1859). Hendes svigermoder Dorothea Helene Olsen (1737-94) havde holdt Anders Sand\u00f8e \u00d8rsted over d\u00e5ben.<\/p>\n

\"Heinrich<\/a><\/p>\n

Heinrich Wilhelm Ludwig Meincke og Cecilie Kirstine Bays aner<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Theodor Bay var 29 \u00e5r, da han k\u00f8bte Ludvigsholm<\/a>, han m\u00e5 have tjent godt p\u00e5 sine skibe og deres fragt hvad det s\u00e5 har v\u00e6ret. Jeg ejer en glaspokal som han fik overrakt i London 1833 som h\u00e6dersgave, sagde mor. Desv\u00e6rre ved vi ikke for hvad. Men jeg har fornylig l\u00e6st om et engelsk rederi som havde givet en dansk s\u00f8kaptajn en glaspokal. Der skal have eksisteret en bog, som hed “Theodor Bays meriter” (har forg\u00e6ves h\u00f8rt efter den p\u00e5 det Kgl. Bibl.). Han var en h\u00f8j smuk mand, men min mormor huskede han kun som vranten og syg. – Men l\u00e6rerinden frk. Schytte blev i no time fru Bay, blev gift i januar 1855 og min mormor CECILIE er f\u00f8dt den 24. oktober samme \u00e5r. Senere fik de s\u00f8nnerne JENS PILEG\u00c5RD BAY<\/a> og HANS HENRIK THEODOR. “Onkel Pile” endte som kaptajn i DFDS, han d\u00f8de som 45-\u00e5rig i 1902 og efterlod en ung finsk enke og 3 sm\u00e5 b\u00f8rn. Hun bosatte sig i Paris som mass\u00f8se og opdrog her HENRIK og INGER (og VALBORG, der var lidt til en side) – Tholstrup.<\/p>\n

Af de 6 b\u00f8rn i f\u00f8rste \u00e6gteskab d\u00f8de de 4 som unge af tuberkulose. Det har v\u00e6ret den usunde beliggenhed ved alt det vand – eller smitte. M\u00e5ske d\u00f8de deres mor ogs\u00e5 heraf. Bedstemor husker TH\u00d8GA som kun blev 18 \u00e5r. Harald Teodor blev kun 20 \u00e5r, han var forlovet med Floras s\u00f8ster ELISE. I \u00e6gteskabet med Flora blev to sm\u00e5 s\u00f8nner d\u00f8bt Harald Theodor, de d\u00f8de sp\u00e6de.<\/p>\n

Flora m\u00e5 have v\u00e6ret s\u00f8d og glad, hendes stedb\u00f8rn kunne lide hende. Hun spillede hellere komedie med b\u00f8rnene end hun opdrog dem. Der var megen selskabelighed p\u00e5 egnen og hun har nok gjort lykke.<\/p>\n

I 1862 solgte “kaptajnen” Ludvigsholm og s\u00e5 sig om efter en ejendom i \u00c5rhus. “J\u00e6gerg\u00e5rden” fristede ham, der var megen jord som gik ned til stranden, men Flora kunne ikke lide tanglugten. Kedeligt nok, for en hel bydel i \u00c5rhus ligger nu p\u00e5 dens marker. S\u00e5 k\u00f8bte han huset i Meilgade, hvorfra man ogs\u00e5 kunne se vandet, et mere civiliseret vand. Her d\u00f8de Theodor Bay efter at have tabt en del af sine penge p\u00e5 kornspekulationer (akkurat som sin far), en skuffet mand. Og her sad Flora enke i 42 \u00e5r.<\/p>\n

\"Cecilie<\/a><\/p>\n

Cecilie Bay<\/a>, Blaavandshuk 1929<\/p>\n<\/div>\n

Her voksede Cecilie<\/a> op og blev en h\u00f8j k\u00f8n pige med lokket h\u00e5r. Flora levede ret beskedent. Bedstemor fortalte, at n\u00e5r hun var til bal, var det for flot med en droche, hun blev hentet af et bybud, som BAR hende hjem. Hun m\u00e5tte ikke l\u00f8be p\u00e5 sk\u00f8jter, det gjorde unge damer ikke (i \u00c5rhus). En stor oplevelse var det for hende at komme i skole i Odense en tid, det talte hun tit om. Hun var kun 19 \u00e5r, da hun blev forlovet med VILHELM MEINCKE<\/a>, der var 12 \u00e5r \u00e6ldre og som bl.a. bejlede til hende med en lagkage.<\/p>\n

Han var en h\u00f8j smuk mand, s\u00f8n af en kl\u00e6defabrikant i Wismar. V\u00e6veriet morede ham ikke, han tegnede og dr\u00f8mte om at blive kunstner. I \u00c5rhus havde han en onkel og tante ROSE, dem tog han op til i det h\u00e5b at f\u00e5 lov til at uddanne sig der. Han havde et stort talent for sprog og talte hurtigt dansk helt uden accent. Men det viste sig ikke at v\u00e6re lettere at blive kunstner i \u00c5rhus end i Wismar, og da en god urmagerforretning med fabrik blev til salg k\u00f8bte han den og drev den meget dygtigt, han fik bl.a. leverance til statsbanerne, Jeg husker endnu at der stod V. Meincke p\u00e5 de store ure p\u00e5 jernbanestationerne i \u00c5rhus og Fredericia.<\/p>\n

Jeg har et billede af hans mor, en m\u00f8rk smuk dame. Nogle (?) siger, at hun var j\u00f8de og hendes mor var f\u00f8dt Seidenschnur siges der. Olga Kr\u00f8ger hae en teori om at hans s\u00f8ster MINNA var ark\u00e6ologen Winkelmanns ungdomsforlovede og at W. var en ven af Vilhelm Meincke.<\/p>\n

I 1875 blev Cecilie gift. Da havde Vett nylig nedsat sig i \u00c5rhus (m\u00e5ske ogs\u00e5 Wessel?) og kom hjem til Flora med sit udvalg af franske shawler og andet udstyr, en ung “dame” gik ikke i butikker.<\/p>\n

Jeg tror, stakkels Vilhelm hurtigt kom under t\u00f8flen, et \u00f8jenvidne har fortalt mig, at han kom hjem og spurgte hvorn\u00e5r der skulde spises middag og fik det svar: N\u00e5r maden er f\u00e6rdig! Men hun var ogs\u00e5 s\u00f8d og dygtig. – Efter JOHANNAS f\u00f8dsel i 1876 fik hun m\u00e6lkefeber og kom p\u00e5 “Sindssygehospitalet” i Riis Skov, hun har selv fortalt mig, at hun pludselig “v\u00e5gnede” ved at en anden patient kastede et \u00e6bleskrog i hovedet p\u00e5 hende og fandt sig i g\u00e5rden p\u00e5 anstalten der. S\u00e5 var hun rask. I 1879 blev Ellen<\/em> f\u00f8dt (min mor), i 81 Otto<\/em>, i 85 Gerda<\/em> og i 89 Olga<\/em>.<\/p>\n

\"Wilhelm<\/a><\/p>\n

(Heinrich) Wilhelm Ludwig Meincke<\/a> og Jens Pilegaard Bay klar til udflugt<\/p>\n<\/div>\n

Lille OTTO som var en k\u00f8n og pligtopfyldende lille dreng d\u00f8de som 8-\u00e5rig af tuberkul\u00f8s meningitis, smittet af en ko p\u00e5 familiens sommeropholdssted, det var en frygtelig sorg, og i 1890 blev Vilhelm Meincke syg efter at have b\u00e5ret sin cykle op p\u00e5 loftet (min mormor sagde det var en “v\u00e6ltepeter”, men eksisterede de s\u00e5 sent?) – sikkert af en tarmspr\u00e6ngning som i dag var blevet opereret, og d\u00f8de af bughindebet\u00e6ndelse 47 \u00e5r gammel. Bedstemor var 35. Hun pr\u00f8vede selv at drive forretningen videre, men var uheldig med sine bestyrere, tilsidst fik hun den flinke hr Petersen som jeg har kendt, forretningen var altid byens st\u00f8rste. I ca. 1906 solgte hun den.<\/p>\n

Der sad nu de to enker Flora og Cecilie. Cecilie flyttede hen i Meilgade og opdrog der sine fire d\u00f8tre til unge damer, syede de fineste kjoler til dem, s\u00e5 de ikke stod tilbage for nogen p\u00e5 byens baller og de gik i frk. S\u00f8rensens skole. Nogle v\u00e6relser i ejendommen lejedes ud, udover indt\u00e6gten herfra havde Flora ikke meget, og n\u00e5r hun manglede noget, sagde hendes flinke sagf\u00f8rer, at hun bare kunde tage et l\u00e5n i huset. Hun sang og spillede guitar, vilde gerne have v\u00e6ret til scenen, men hun var lidt skel\u00f8jet, s\u00e5 hun m\u00e5tte g\u00e5 den borgerlige vej. P\u00e5 sine \u00e6ldre dage blev hun d\u00e5rlig til bens, som yngre gik hun lange ture. Olga mener, hun var en letsindig sj\u00e6l. Hun og Cecilie rivaliserede en del med deres d\u00e5rligdomme, som man den gang gik meget op i.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen Af Gudrun Nissen, Klampenborg d. 27.2.1969. I \u00e5revis har jeg t\u00e6nkt p\u00e5<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-34","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/34","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=34"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/34\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2754,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/34\/revisions\/2754"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=34"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=34"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=34"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}