![\"Gudrun\"](\"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-content\/uploads\/Gudrun.jpg\")
<\/a><\/p>\nGudrun Kaalund J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n Af Gudrun Nissen<\/a>, 1977<\/em><\/p>\n <\/p>\n S\u00f8g p\u00e5 forekomsten af “Guld\u00adsmed\u00ad\u00adgade” i databasen<\/a><\/p>\n <\/p>\n Guldsmedgade<\/p>\n<\/div>\n Det var i Guldsmedgade, jeg efterh\u00e5nden v\u00e5gnede op og for en lang tid blot eksisterede i omgivelserne. Det store h\u00f8je spisebord med herligt gemmested under, de plyssede l\u00e6nestole med kvastr\u00e6kkerne, solen der dengang altid skinnede ind ad vinduerne til gaden og den m\u00f8rke entre \u2013 det var mig. Otto<\/a>, min bror, knap et \u00e5r yngre \u2013 var ogs\u00e5 mig og jeg var ham, han legede med mine dukker og sae: \u00bbgodt s\u00f8’ pie igen, Line\u00ab, til vores elskede barnepige som ogs\u00e5 helt var mig, s\u00e5 meget at jeg slet ikke husker hendes person, kun n\u00e6rv\u00e6relsen.<\/p>\n \tOg barnev\u00e6relset p\u00e5 den anden side af sovev\u00e6relset hvor vi n\u00e6sten altid (synes jeg nu) l\u00e5 i sengen i damptelte og blev madet med \u00e6ggesnaps i vores sm\u00e5 hvide senge med sn\u00f8rklede sidestykker, og det m\u00e6gtige sovev\u00e6relse med Mors kl\u00e6deskab med spejlet og toiletbordet. Her kom Mor ud fra i fine farvestr\u00e5lende kjoler og Far var i \u00bbkjole\u00ab og de var glade og skulde ud, og n\u00e6ste morgen l\u00e5 der chokolade og kransekage p\u00e5 stolen ved sengen, for dengang fik man altid til desserten kransekage og overfl\u00f8dighedshorn fra \u00bbJ\u00f8de-Trine\u00ab selv ved l\u00e6gefamiliernes sikkert beskedne \u2013 efter tiden \u2013 middagsselskaber.<\/p>\n Gunnar Kaalund-J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n Men en morgen sov vi uroligt p\u00e5 grund af st\u00f8j og spektakel fra sovev\u00e6relset, og Far kom og bar os ind for at se til Mor som l\u00e5 i sengen, og i en kurv ved siden af l\u00e5 det ubegribeligste vr\u00e6lende lillebitte uhyggelige v\u00e6sen \u2013 en ny lillebror. Og om aftenen senere, n\u00e5r Far og Mor gik i seng med d\u00f8ren \u00e5ben ind til os, h\u00f8rte jeg dem snakke om hvad den lillebitte skulde hedde, de talte om Uffe og Palle og Sverre men det blev Gunnar<\/a>.<\/p>\n Og s\u00e5 var Otto og jeg store s\u00f8skende og gik p\u00e5 hver side af barnevognen n\u00e5r vi k\u00f8rte i Vennelyst for at se p\u00e5 svanerne, som jeg var meget bange for, og jeg v\u00e5gnede helt som mig selv p\u00e5 min 4 \u00e5rs f\u00f8dselsdag hvor jeg sad p\u00e5 spisestuegulvet, omgivet af gaver og tanter og Mors veninder, der allesammen talte om at nu var jeg 4 \u00e5r.<\/p>\n Jeg husker nu godt fra sommeren f\u00f8r at jeg var i Bl\u00e5vand med Mor og sad p\u00e5 den um\u00e5delige strand i skyggen af en k\u00e6mpestor b\u00e5d. Vandet var mile borte. Men ogs\u00e5 der var jeg bare noget af det altsammen, jeg var gr\u00e6sset og klitterne og gedekiddene og Mor og Bedstemor.<\/p>\n Men nu var jeg alts\u00e5 mig, og det var dejligt n\u00e5r man var Fars egen pige og Mors lille Musse og tanternes gave-objekt og Bedstemors yndling, men slet ikke rart n\u00e5r Otto vilde sl\u00e5s eller man skulde ud at g\u00e5 tur n\u00e5r man legede allerbedst eller skulde spise op eller havde revet sin kjole eller ikke vilde sige goddag til fremmede \u2013 hvad man meget n\u00f8dig vilde.<\/p>\n Bagved kabinettet med plysm\u00f8blerne l\u00e5 den store um\u00e5delige daglige stue, og allerede som ganske lille f\u00f8lte jeg behag ved dens lette empirem\u00f8bler (et svendestykke fra 1902) og fotogravurerne efter Rembrand, og Jan Sten. Og bagved den store fl\u00f8jd\u00f8r regerede \u00bbsyg-mand\u00ab som Far passede i hvid kittel og ingen m\u00e5tte komme i dagligstuen s\u00e5l\u00e6nge. Herinde i konsultationsv\u00e6relset stod Fars skriveborde og skabe med underlige glas og instrumenter, og her lugtede af karbol og sprit. Heroptil st\u00f8dte ventev\u00e6relset med sin specielle desinficerende lugt, og ud til entreen l\u00e5 ogs\u00e5 badev\u00e6relset hvor vi med stor fryd overv\u00e6rede Fars prusten under det daglige kolde styrtebad. Her blev kun fyret op til l\u00f8rdagsbadet.<\/p>\n Og hvor jeg husker da vi fik elektrisk lys og det varede et sekund f\u00f8r det lyste n\u00e5r man skruede p\u00e5 den store messingkontakt. Men i gangen og k\u00f8kkenet havde vi stadig gaslys.<\/p>\n Sporvognen gik igennem Guldsmedgade med sin duren, klemten og hvinen, man kunde sidde timevis i vindueskarmen og se trafikken, ogs\u00e5 de allerf\u00f8rste taxaer med ligesom h\u00f8jt opl\u00f8ftet bags\u00e6de og \u00e5bne om sommeren.<\/p>\n Landsudstillingen i 1909 blev vi taget meget rundt i, der var et post-kontor fra gamle dage med uhyggeligt virkelige voksmennesker i gamle dragter, og abessiniere som bagte tykke pandekager og Fregatten Jylland hvor jeg hylede af klaustrofobi mellem millioner af skydev\u00e5ben p\u00e5 v\u00e6ggene. Mon det var den sommer, vi en dag blev taget med op p\u00e5 Skejby Mark, hvor nogle underlige gespenstagtige stankelbens maskiner skulde flyve? Hele dagen gik med at spise medbragt mad og lege og kede sig, og det var m\u00f8rkt, f\u00f8r alle mennesker l\u00f8b af sted og r\u00e5bte: Lagrange, Lagrange, og en af maskinerne flyttede sig 1\/2 kilometer og sv\u00e6vede ganske lavt over gr\u00e6sset. Vi k\u00f8rte i taxa hjem, husker jeg \u2013 det gjorde vi ikke s\u00e5 tit.<\/p>\n Flora Schytte<\/a><\/p>\n Theodor Bay<\/a><\/p>\n Jens Pilegaard Bay<\/a><\/p>\n<\/div>\n Vi boede jo midt i byen og kunde spadsere hen til Oldemor og \u00bbTanterne\u00ab \u2013 Oldemor, Flora Bay [f\u00f8dt Schytte]<\/a>, boede i Mejlgade 8, som var hendes eget hus med have helt ned til Skolebakken, p\u00e5 1. sal. Bedstemor huskede, at der var tysk indkvartering i [18]64. Skolebakken var en slags primitiv langelinie hvor man promenerede, og jeg husker lysthuset nederst i haven hvor man kunde drikke te med udsigt til honoratiores, havnen, bugten og det sk\u00f8nne Mols. Oldemor var en lille sortkl\u00e6dt dame (hun skal nu have v\u00e6ret h\u00f8j!) med sort kappe p\u00e5 hovedet som altid klagede over ondt et eller andet sted, men som altid trakterede af en kaged\u00e5se med en gr\u00e6vlingehund p\u00e5, og som levede mellem etagerer, plys og klunker. Om sommeren lejede hun hver uge en \u00e5ben Iandauer med to heste for \u2013 vognmand Dyhrs tror jeg, og k\u00f8rte til \u00f8rnereden, hvor vi tit kom med. Min mor elskede at g\u00e5 fra \u00f8rnereden ud til Moesg\u00e5rd M\u00f8lle, hvor man fik kaffe og hjemmebagt kringle i haven, mens vandet brusede fra m\u00f8llehjulet, og de voksne var v\u00e6ldig bange for at vi b\u00f8rn skulde komme galt afsted, hvad vi ogs\u00e5 havde den st\u00f8rste lyst til at pr\u00f8ve p\u00e5.<\/p>\n Oldemor Flora Bay var Oldefars anden kone, den f\u00f8rste (f. Br\u00f8chner) druknede sig 1849 i Aarhus \u00c5, som l\u00f8ber igennem haven til \u00bbLudvigsholm<\/a>\u00ab (nu Harlev M\u00f8lleg\u00e5rd), som Theodor Bay<\/a> (Oldefar) som 29-\u00e5rig k\u00f8bte i 1833 for penge tjent ved s\u00f8r\u00f8veri (tror jeg). Han var f\u00e6tter til Mads Lange<\/a> (til Bali), og de to drev koffardifart sammen i mange \u00e5r. Stakkels frk. Br\u00f8chner (kusine til S\u00f8ren Kierkegaard og muligvis beh\u00e6ftet med depressive tilb\u00f8jeligheder som er g\u00e5et i arv til nogle af hendes eftersl\u00e6gt) blev kun 36 \u00e5r og havde f\u00f8dt 6 b\u00f8rn. Theodor var en vild krabat \u2013 der skal eksistere en bog der hedder \u00bbTheodor Bays Meriter\u00ab \u2013 vist fra f\u00f8r hans \u00e6gteskab. Der var altid en malkepige p\u00e5 g\u00e5rden parat til at amme herskabets nyf\u00f8dte, siges det, og det og m\u00e5ske andet kunde hun ikke tage i det lange l\u00f8b.<\/p>\n I 1854 fik han en l\u00e6rerinde til b\u00f8rnene, alterdegn Schyttes<\/a> livlige og musikalske datter Flora. Jeg tror de blev hurtigt gift og endnu hurtigere fik min mormor Cecilie Kirstine<\/a>, opkaldt efter sin dygtige farmor i Rudk\u00f8bing. Derefter to s\u00f8nner Jens Pilegaard<\/a> (Onkel Pile, Inger Tholstrups far) og Henrik, som begge blev s\u00f8m\u00e6nd, Onkel Pile d\u00f8de som kaptajn i DFDS p\u00e5 de lange ruter, og Henrik d\u00f8de p\u00e5 en rejse i det Indiske Hav af gul feber, 19 \u00e5r gammel. Flora skal have v\u00e6ret morsom og talentfuld. Hun spillede komedie med sine b\u00f8rn i stedet for at opdrage dem, sagdes der. Hendes stedb\u00f8rn kunde ialtfald godt lide hende.<\/p>\n Jeg husker hende mest som en skikkelse og et begreb. Da hun d\u00f8de, sagde min \u00bbbedste\u00ab veninde Grete Gulmann: Det var rart, s\u00e5 har Gudrun ikke mere det at v\u00e6re vigtig af! Otto og jeg, 9 og 10 \u00e5r, gik bagved hendes kiste i matrosfrakker med nye sorte uldvanter, og hjemme bagefter lavede hendes steddatter Jenny S\u00f8rensen (Cecilie Haunstrups mor) tryllekunster for os. Det var i 1913.<\/p>\n Mest husker jeg Oldemor for de lange sorte uldstr\u00f8mper hun strikkede til os. Dengang martyriseredes b\u00f8rn af lange sorte uldstr\u00f8mper, der kradsede s\u00e5 usigeligt n\u00e5r man tog dem rene p\u00e5 s\u00f8ndag morgen. Vi gik vist med dem en hel uge, for jeg husker dem kun fra disse s\u00f8ndage, mens klokkerne ringede fra Frue Kirke og vi skulde ud at g\u00e5 tur med Far og Mor. Aftenen f\u00f8r havde vi v\u00e6ret i bad, og alt det rene t\u00f8j var stift at f\u00e5 p\u00e5. Peder Benzen J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n Mor<\/a> fandt dem d\u00f8dkedelige. Hun p\u00e5stod, Tante O. T.s h\u00e5r var gr\u00f8nt, fordi hun ikke t\u00e5lte at f\u00e5 det vasket, og at maleren la Cour havde sv\u00e6rmet for Tante Christiane, da hun var husl\u00e6rerinde hos hans bror i Helgen\u00e6s Pr\u00e6steg\u00e5rd, og at hun aldrig havde f\u00e5et ham, fordi hun ved en lejlighed blev drillet med ham og sagde: \u00bbOrk, man kan da ikke leve af k\u00e6rlighed og kildevand.\u00ab Tante Jenny var aldeles nondescript, de andre \u00bbsad\u00ab nok p\u00e5 hende.<\/p>\n Tante O. T. holdt is\u00e6r meget af Onkel Otto, som artigt skrev en m\u00e6ngde breve til hende i stedet for at g\u00e5 ud og solde i sin studentertid. Hun skal have v\u00e6ret h\u00f8jst original; jeg husker hende ikke s\u00e5 godt, da hun d\u00f8de ca. 1912. Onkel Otto fortalte, at hun en dag sad og syede og han spurgte hvad det var. Tante O. T. lod syt\u00f8jet synke, s\u00e5 vist p\u00e5 ham og sagde med v\u00e6gt: Otto, det er mit inderste! \u2013 En dag brugte han ordet maven og fik strax en reprimande. \u2013 Men hvad skal jeg da sige, Tante O. T., spurgte han. \u2013 Du skal sige: Det, der sidder mellem benene! \u2013 Penge vilde hun ogs\u00e5 n\u00f8dig omtale, og da hun gik af med pension, fik hun pengene bagud i stedet for som f\u00f8r forud Det udtryktes s\u00e5ledes: Ja, Otto, der er kommet uorden i mit m\u00e5nedlige \u2013 nu er jeg jo ikke offentlig mere!<\/p>\n Christiane Marie M\u00f8ller<\/a><\/p>\n<\/div>\n Tanterne sad altid i karnappen og h\u00e6klede eller broderede. De for synede mig i mange \u00e5r med \u00bbAnnisetter\u00ab, og jeg har et h\u00e6klet senget\u00e6ppe, som jeg husker Tante Jenny n\u00f8rkle p\u00e5. Tante Christiane<\/a> var meget klog og levende, jeg n\u00f8d altid at komme hen og f\u00e5 en sludder med hende, ogs\u00e5 som voksen. Deres juleselskaber med lotteri juledag var vidunderlige for os. Godterne fl\u00f8d. Mor kedede sig ubeskriveligt. Far og Onkel Otto \u00bbr\u00e5bte op\u00ab i tallotteri og forstod at g\u00f8re hvert tal pudsigt. Deres gamle veninder frk. Thilker, frk. Bjerre og frk. Nors var med, to af dem blev n\u00e6sten 100 \u00e5r.<\/p>\n De holdt pige naturligvis (en af dem fik et barn, men blev ved at komme der med barnet, en utidssvarende frisindethed, som forbl\u00f8ffede Mor!) og havde hver sit sirlige sovev\u00e6relse der var servante med et stort hvidt h\u00e5ndkl\u00e6de p\u00e5 h\u00f8jre side. Mor p\u00e5stod at det blev vendt p\u00e5 hovedet efter den f\u00f8rste uge og holdt i 14 dage! \u2013 Jeg husker og s\u00e5 den syrlige, tit ramme lugt af alt det sorte uldt\u00f8j. Rensning kendtes ikke. Selv de der havde badev\u00e6relse \u2013 og det var f\u00e5 brugte det kun om l\u00f8rdagen.<\/p>\n Da Gunnar voksede til, og Otto og jeg kom i skole, forsvandt barnepigen, s\u00e5 havde vi kokkepige og stuepige. Vi gik s\u00e5 \u00e6rinder med Mor om eftermiddagen. Det fineste af alt i byen var Yhrs hattesalon p\u00e5 Clemenstorv. En r\u00f8d rund plyssespuf stod midt i det store lokale med en k\u00e6mpepalme oveni. Loftet var glasbekl\u00e6dt, og foran de store spejle stod hattene, enorme, dramatiske, og hr. Yhr, stor, tyk og alvorlig og fru Yhr, fornem \u2013 men grim. Der kom vi meget.<\/p>\n Og torvedagene! Hver l\u00f8rdag var hele Clemenstorv, Immervad og Domkirkesiderne et v\u00e6ldigt marked, hvor vi m\u00e5tte med for at b\u00e6re hjem. Som der blev k\u00f8bsl\u00e5et! Mor k\u00f8bte aldrig en oksefilet, der ikke var fuldst\u00e6ndig rent afpudset, og vi havde s\u00e6rlige oste-, \u00e6gge – og k\u00e5l-damer.<\/p>\n Den daglige madkunst stod ikke h\u00f8jt. Jeg husker mest vores middage som en bleg og tv\u00e6r forbidefilering af: risengr\u00f8d, sagov\u00e6lling, \u00f8llebr\u00f8d, s\u00f8dsuppe, \u00f8llegr\u00f8d, risenv\u00e6lling \u2013 og ovenp\u00e5 altid fortygget k\u00f8d i form af farsretter eller v\u00e6rre: spegesild eller stegt lever. Frugt var luksus. Morgenmaden var \u00f8llebr\u00f8d, havregr\u00f8d eller te og franskbr\u00f8d. Intet under, at man tidligt forfaldt til slikkeri.<\/p>\n I 1909 kom jeg 1. sept. i frk. Schmidts skole, i en lille klasse op rettet for antageligt begavede bedrefolksb\u00f8rn, der kunde klare 1. klasse p\u00e5 1\/2 \u00e5r. Jeg var fyldt 6 dagen f\u00f8r. Dette f\u00f8rste skole\u00e5r var dejligt. Jeg kendte alle kammeraterne. Det var nemt altsammen, undtagen skrivning \u2013 det l\u00e6rte jeg aldrig ordentligt og h\u00e5ndarbejde. Og skolevejen! I den nedre ende af Guldsmedgade l\u00e5 Elvirasminde Chokoladefabrik, og der kunde man gratis indsnuse den fede chokoladeduft nede fra k\u00e6lderen. S\u00e5 var man ikke meget oplagt til sin flade madpakke, men havde altid en to\u00f8re til en \u00bbsnegl\u00ab eller to sirupskr\u00e6mmerhuse hos slikmutter.<\/p>\n To gange om \u00e5ret kom Onkel Otto (Fars ugifte bror, cand. mag.) p\u00e5 et h\u00f8jst misbilligende bes\u00f8g hos os. Han kunde ikke lide Mor og syntes, at vi b\u00f8rn var meget uopdragne. Middagsmaden var han heller ikke altid tilfreds med (han spiste endda p\u00e5 pensionat i K\u00f8benhavn!), og Fars cigarer var under al kritik. Alligevel var det hyggeligt n\u00e5r han kom, og vi var med ham p\u00e5 ture med kagespisning og til ekstra flotte kaffeorgier hos \u00bbTanterne\u00ab, som elskede ham, og hos Faster Anna.<\/p>\n Anna Kaalund-J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n Faster Anna<\/a>, Fars ugifte s\u00f8ster, var ogs\u00e5 kommunel\u00e6rerinde og boede f\u00f8rst sammen med sin far i en karnaplejlighed i N\u00f8rregade. Bedstefar kom s\u00e5 hver dag og spiste frokost hos os \u2013 lidt efter os andre, p\u00e5 grund af konsultationen spiste Far og Mor allerede kl. 11.30. Der var altid sat 3 stykker mad til Bedstefar, og en \u00f8l og en snaps, og jeg kan endnu h\u00f8re hans hjertelige A-H! efter snapsen. Han var altid s\u00f8d og glad og altid til at lokke en 5-\u00f8re fra. Et 5-\u00f8res bolsje kr\u00e6mmerhus var det st\u00f8rste man kunde f\u00e5, selv det til 1 \u00f8re indeholdt 5-6 stk. blandede!<\/p>\n Faster Anna flyttede senere med en husbestyrerinde \u2013 jeg tror kun hun i 35 \u00e5r havde to \u2013 til en yndig lejlighed i Museumsgade med masser af sol, og her var jeg nok den allermest velkomne g\u00e6st. Her l\u00e6rte jeg at sy og brodere (hemmelige julegaver) \u2013 og at regne, da jeg skulde til optagelsespr\u00f8ve til Latinskolen \u2013 her blev ogs\u00e5 overd\u00e5digt d\u00e6kket op med \u00bbHolle-kringle\u00ab og \u00bbCattelaner\u00ab (verdens uovertrufne mazariner) \u2013 og s\u00e6rlig l\u00e6kre konditorkager. Jeg deltog ogs\u00e5 i Faster Annas skovture (mest for\u00e5r og efter\u00e5r) til Thors M\u00f8lle eller Silistria \u2013 her var Tanterne ogs\u00e5 som regel med. Faster var meget historisk interesseret, og jeg elskede at h\u00f8re om gamle dage, ogs\u00e5 af familiens historie. Faster Anna studerede altid et eller andet: fransk, latin eller oldnordisk, eller s\u00e6rlige h\u00e5ndarbejder. Hendes h\u00e6nder var altid igang. Specielt strikkede hun de yndigste fineste filinsokker til os fra den sp\u00e6de alder og s\u00e5l\u00e6nge vi om sommeren brugte dem \u2013 og igen til nev\u00f8er og niecer og mine b\u00f8rn. Hun interesserede sig ogs\u00e5 for politik og var en del \u00e5r medlem af Danmarks L\u00e6rerforenings hovedbestyrelse, hvad der fik hende p\u00e5 sp\u00e6ndende rejser. Hun kedede ogs\u00e5 Mor, for byens morsommere liv var hun jo ikke med i, s\u00e5 hvad skulde de tale om? Og Far var heller ikke s\u00e6rlig interesseret i hende. Hun led en del af eksem, og Far forb\u00f8d hende ustandselig at drikke kaffe, vel hendes eneste last. Det var ondt. Men jeg tror heller ikke hun fulgte kuren.<\/p>\n Cecilie Bay<\/a>, Blaavandshuk 1929<\/p>\n<\/div>\n I sommeren 1908 var vi allesammen i Bl\u00e5vand hos Bedstemor<\/a>, der havde k\u00f8bt et lille \u00bbsted\u00ab med 50 t\u00f8nder land for 10.000 kr. Gunnar var 1 \u00e5r og sov i en stor kurvekuffert, der ogs\u00e5 var hans kravleg\u00e5rd, hvorfor trafikinspekt\u00f8r Federspiel kaldte ham \u00bbkuffertfisken\u00ab i mange \u00e5r. Her kom vi derefter hver eneste sommerferie.<\/p>\n Bedstemor (Cecilie Kirstine Bay<\/a>) var i 1874 som 19-\u00e5rig blevet gift med urmager Vilhelm Meincke<\/a>, som var 32. Han var en h\u00f8j smuk kl\u00e6dev\u00e6vers\u00f8n fra Wismar og skulde have v\u00e6ret ind i faderens v\u00e6veri, men tegnede og malede hellere og stak vist n\u00e6rmest af til sin onkel og tante Rose i Arhus for der at lade sig uddanne til kunstner. Men der inds\u00e5 han nok hvor lang og usikker vejen er, og endte med at overtage en urfabrik og en urmagerforretning, som blev Jyllands f\u00f8rende og bl. a. leverede ure til statsbanestationerne. Han bejlede til Bedstemor med en flot lagkage, og hun har vel haft familiens sweet tooth \u2013 men Meincke m\u00e5 have v\u00e6ret b\u00e5de s\u00f8d og flot og glad for at blive svigers\u00f8n til den nydelige enkefru Bay, der sad med hus og have i Mejlgade (Oldemor var da 45 \u00e5r!). Han skal foruden sit tegnetalent have haft et sj\u00e6ldent sprogtalent og talte dansk helt uden accent. Han blev meget tidligt hvidh\u00e5ret og havde et v\u00e6ldigt fuldsk\u00e6g.<\/p>\n Cecilie Bay og Wilhelm Meinckes<\/a> d\u00f8tre Ellen<\/a>, Hanna<\/a>, Olga<\/a> og Gerda<\/a><\/p>\n<\/div>\n De fik Hanna, Ellen, Otto, Gerda og Olga. I 1888 d\u00f8de 8-\u00e5rige Otto<\/a> af meningitis, smittet af en syg ko hos en bondefamilie, hvor de havde haft sommerophold \u2013 han skal have v\u00e6ret s\u00e5dan en s\u00f8d og kvik lille dreng, der allerede kunde l\u00e6se og var s\u00e5 flittig i skolen. I 1890, ogs\u00e5 ved juletid, d\u00f8de Meincke af en spr\u00e6ngt blindtarm \u2013 bughindebet\u00e6ndelse. Han havde f\u00e5et det af at b\u00e6re sin cykel op p\u00e5 loftet. \u2013 Bedstemor var 35 \u00e5r og pr\u00f8vede at f\u00f8re forretningen videre i mange \u00e5r. Hun flyttede hen i sin mors hus, og her voksede de fire sm\u00e5 piger op med \u00bbBedste Bay\u00ab som den gode og glade fe \u2013 for deres mor var tit fortravlet, og hun og hendes mor gik nok hinanden p\u00e5 nerverne, og det kneb at holde skindet p\u00e5 n\u00e6sen, n\u00e5r 4 d\u00f8tre skulde holdes i den gode skole og have baltoiletter. Dem syede Bedstemor selv, n\u00e5r hun kom hjem fra forretningen og til langt ud p\u00e5 de sm\u00e5 timer. Men hendes d\u00f8tre m\u00e5tte ikke tabe \u00bbklasse\u00ab, og de blev ogs\u00e5 fire sm\u00e5 s\u00f8de og k\u00f8nne damer, som fik pr\u00e6limin\u00e6reksamen og alt det der som var s\u00e5 vigtigt omkring 1900. \u2013 Bortset fra Hanna, som tidligt blev forlovet med dr. Max Johansen fra Wandsbeck \u2013 og senere s\u00e5 ulykkeligt gift med ham (og skilt 1912) kom de allesammen ud p\u00e5 g\u00e5rde som l\u00e6rerinder, og Mor underviste et par \u00e5r p\u00e5 frk. Schmidts skole f\u00f8r hun blev gift, s\u00e5 de sad ikke p\u00e5 stads!<\/p>\n Moster Hanna<\/a> kom n\u00e6sten hvert \u00e5r hjem med de to store tyske f\u00e6tre Herbert og Kurt (f. 1898 og 1900), vi fandt hende altid temmelig snakkende og irriterende, men f\u00e6trene var s\u00f8de imod os. Gerda<\/a> var i mange \u00e5r forlovet med byens st\u00f8rste underbid Carl Johan Thomsen, som var cand. jur. men fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngig af en mor og ugifte s\u00f8stre p\u00e5 et imponerende sted, der hed \u00bbAldersro\u00ab. Jeg tror de misbilligede Gerda eller ikke fandt hende velhavende. Hun var henrivende, men lidt fjollet af v\u00e6sen. Hun havde s\u00e5 flot en figur, at en af vores piger elskede at se hende (eller hj\u00e6lpe, det gjorde man dengang, selv voksne \u00bbblev badet\u00ab) tage bad og forsikrede, at hun var flottere end nogen af syngepigerne i Vennelyst. Hun hylede og skreg, n\u00e5r Far for sjov \u00bbtog p\u00e5 hende\u00ab, og han sagde altid at hun havde en tigeragtig jomfruelighed. Hun kom bestemt ud af de 7 \u00e5rs forlovelse som jomfru og tog derefter kommunel\u00e6rereksamen og blev l\u00e6rerinde i Arhus. I 1916 giftede hun sig med en anden jurist, Louis Ernst, de flyttede til Aalborg, fik ingen b\u00f8rn. Onkel Louis lever endnu og blev 90 i 1975.<\/p>\n
<\/p>\n
\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
\n\u00bbTanterne\u00ab boede i Studsgade. Tante O. T. (Ottilie)<\/a> og tante Christiane<\/a> var s\u00f8stre til min Farmor Benzine<\/a>, der var d\u00f8d i 1888. De var kommunel\u00e6rerinder som deres niece tante Jenny<\/a>, der s\u00e5 akkurat lige s\u00e5 gammel og ogs\u00e5 altid gik i sort, med et sort silkeforkl\u00e6de over hjemme. De havde i sin tid s\u00f8rget for at Far<\/a> og Onkel Otto<\/a> kom i latinskolen, hvad deres far Peder Benzen J\u00f8rgensen<\/a> ikke havde r\u00e5d til. Han havde v\u00e6ret k\u00f8bmand i Laven ved Ry, var g\u00e5et fallit og tjente 1200 kr. om \u00e5ret som bogholder hos Langballe, fru Gulmanns far. \u2013 Hos tanterne elskede vi at komme, for der vankede altid kaffe og fl\u00f8deskumskager, noget vi aldrig fik hjemme \u2013 og masser af dem.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n