{"id":18,"date":"2008-08-19T16:25:47","date_gmt":"2008-08-19T14:25:47","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=18"},"modified":"2024-11-02T12:05:18","modified_gmt":"2024-11-02T11:05:18","slug":"gudrun-kaalund-j%c3%b8rgensen-om-tanterne","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/gudrun-kaalund-j%c3%b8rgensen-om-tanterne\/","title":{"rendered":"Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen: Om \u00bbTanterne\u00ab"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

\n\t\"Gudrun\"<\/a><\/p>\n

Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Af Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen<\/a>, 15. 1. 1977<\/i>
\n
<\/p>\n

\n

I onkel Otto<\/a>s optegnelser<\/a> spiller “Tanterne” en stor rolle. Lotte har bedt mig skrive lidt n\u00e6rmere om dem.<\/p>\n

\n \t\"Tanterne,<\/a><\/p>\n

Tanterne, b\u00f8rn af Christen Nielsen M\u00f8ller og \u00d8llegaard Charlotte Kaalund<\/a><\/p>\n<\/div>\n

For mig st\u00e5r de som en kreds af sortkl\u00e6dte eumenider. – Her slog jeg op i Le Petit Larousse for at v\u00e6re sikker p\u00e5 ordet, og til min forbavselse er det rigtigt. Eumeniderne er venlige gudinder, Eurinjerne er furier som skal h\u00e6vne menneskenes d\u00e5rskaber. M\u00e5ske var de for min mor snarest furieagtige. Det er som man ser pa det.<\/p>\n

De var nemlig en sort venligsindet gruppe. Der var tante O. T. [Ottilie M\u00f8ller]<\/a>, tante Christiane<\/a> og tante Jenny<\/a>, som var datter af den forudgangne tante Petra, og jeg mindes fjernt tante Christine<\/a>, som var \u00f8konoma p\u00e5 sindssygehospitalet i Riis Skov. De var min tidligt afd\u00f8de farmors s\u00f8stre, d\u00f8tre af \u00d8lleg\u00e5rd Charlotte K\u00e5lund<\/a>. Jeg t\u00e6nker mig, at hele deres liv har drejet sig om min far (Pateren), onkel Otto og faster Anna, som de efter bedste evne opdrog og fik i de rigtge skoler, hvor de n\u00f8je overv\u00e5gede deres fremskridt.<\/p>\n

Og da s\u00e5 Pateren giftede sig (med den alt for raske og mond\u00e6ne frk. Meincke) og fik os b\u00f8rn, gik k\u00e6rligheden over p\u00e5 os.<\/p>\n

Ikke at de p\u00e5 nogen m\u00e5de hang over os. Men de kom altid med sm\u00e5 gaver, og man gik aldrig fra dem uden en chokoladestang i lommen. P\u00e5 f\u00f8dselsdage m\u00f8dte de op med gode ting, meget tit af egen tilvirkning: Chemisetter (h\u00e6klede) broderede mellenv\u00e6rker, jeg tror ogs\u00e5 de broderede kjoler til mig, men der var ogs\u00e5 leget\u00f8j. Jeg f\u00f8lte tidlig, at de omgav mig med interesse og sympati.<\/p>\n

Jeg var jo ogs\u00e5 en pige, og selv om jeg ikke gik aktivt ind for h\u00e5ndarbejde, var det interessant at se dem arbejde.<\/p>\n

\n \t\"Ottilie<\/a><\/p>\n

Laurette Ottilie Vilhelmine M\u00f8ller<\/a><\/p>\n<\/div>\n

I min tidligste barndom boede de i en m\u00f8rk lejlighed i Vesterport, der dominerede tante O. T. [Ottilie M\u00f8ller]<\/a> Hun abonnerede p\u00e5 et engelsk b\u00f8rneblad, og hun for\u00e6rede mig abonnementet p\u00e5 “B\u00f8rnebladet”. Materen, min mor, som dette tanteliv ikke huede, p\u00e5stod, at tante O. T. mente, hun ikke kunde t\u00e5le at f\u00e5 vasket h\u00e5r, og at hendes var gr\u00f8nt. Jeg elskede nu heller ikke lugten af alle deres sorte kjoler.<\/p>\n

Onkel Otto har fortalt om tante O. T.s s\u00e6rheder. Hun var sart og bly til det yderste – eller inderste, for engang han spurgte hende, hvad det var hun syede p\u00e5, lod hun arbejdet synke ned i sk\u00f8det og sagde: “Otto! – Det er mit INDERSTE.<\/p>\n

Engang brugte han ordet MAVEN, da s\u00e5 hun bebrejdende p\u00e5 ham: “Otto, det ma du ikke sige” – Jamen hvad s\u00e5? “Du kan sige: Det, det sidder mellem benene.”<\/p>\n

Penge talte hun ogsa n\u00f8dig om. Da hun blev pensioneret, kom pengene ikke mere den f\u00f8rste i m\u00e5neden, men den sidste, og hun kom i momentan pengetrang og sagde”Forst\u00e5r du, Otto, der er kommet uorden i mit m\u00e5nedlige. Nu er jeg jo ikke offentlig mere!”<\/p>\n

Bedst husker jeg deres lejlighed i Studsgade. Fra en m\u00f8rk entr\u00e9 kom man ind i dagligstuen, hvor tante Christiane sad i karnappen og h\u00e6klede. hun var den h\u00f8jeste, havde et langt bestemt ansigt, gr\u00e5lig sk\u00e6gv\u00e6kst som naaturligt h\u00f8rte med til hende. Gr\u00e5t h\u00e5r i en knude pa hovedet. H\u00f8jhalset sort kjole med en hvid kruset strimmel i halsen og en stor broche med kam\u00e9 lige under halsen. Et fornemt damet v\u00e6sen, men ogs\u00e5 ganske naturligt for mig.<\/p>\n

\n \t\"Christiane<\/a><\/p>\n

\"Christiane<\/a><\/p>\n

Christiane Marie M\u00f8ller<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Hun sad p\u00e5 en slags puf, tante Jenny<\/a> sad p\u00e5 puffen overfor, og imellem dem stod sybordet med sy\u00e6sken og en firkantet n\u00e5lepude broderet i korssting, fyldt med hagl, praktisk at h\u00e6fte i. Altid havde de arbejde i h\u00e6nderne. Jeg husker tante Jenny h\u00e6kle p\u00e5 et senget\u00e6ppe til Onkel Otto i flere \u00e5r, en m\u00e6ngde firkanter. Han brugte det altid, jeg arvede det og sled det op. Tante Jenny havde lorgnetter, overbid og et stille v\u00e6sen, m\u00e5ske domineret af Tante Christiane<\/a>. Jeg var temmelig stor f\u00f8r det gik op for mig. at de ikke var s\u00f8stre, de s\u00e5 lige gamle ud. Man kedede sig aldrig med tante Christiane. Hun interesserede sig for s\u00e5 mange ting, kunde fort\u00e6lle en masse, l\u00e6ste meget, kendte guldalderforfatterne, l\u00e6ste “Bakkehus og Solbjerg”, da den kom. Men var ogs\u00e5 meget prude.<\/p>\n

Fra 10-12-\u00e5rsalderen gik jeg tit om eftermiddagen et smut hen til tanterne. Der blev altid gl\u00e6de, og “pigen” blev straks sendt til bageren efter konditorkager. Fra entr\u00e9en kunde man se ind i tante C.s sirlige sovev\u00e6relse med mahogniseng, do. kommode og servante med spejl over og et langt hvidt h\u00e5ndkl\u00e6de ved siden. Mater p\u00e5stod, at det kun blev skiftet ud hver 14. dag; efter den f\u00f8rste uge blev der vendt op og ned pa det. Dagligstuen var hyggelig og solrig. Foruden karnappen var det et vindue, hvor der stod et klunket dameskrivebord med gesimser, prydet med de statuetter af Apollon og Athene, som jeg har arvet fra onkel O. I baggrunden det s\u00e5 betydningsfulde bogskab, som st\u00e5r i Helleb\u00e6k, en opsats med gr\u00f8nne planter stod mellem skrivebord og bogskab, og p\u00e5 v\u00e6ggen t. v. for d\u00f8ren en (tror jeg) Chr. d. 8. sofa. Der var ogs\u00e5 en piedestal. Spisestuen var med mahognibord, buffet og anretterbord. Gardinerne var garnerede med h\u00e6klede brede blonder, tanternes v\u00e6rk.<\/p>\n

S\u00e5 blev der serveret kaffe ved et mindre bord ved spisestuevinduet – med hjemmebagt sandkage, smakager og konditorkagerne. Fl\u00f8den var altid kogt med skind p\u00e5 og fl\u00f8deske, noget vi ikke kendte hjemme. Der fik vi heller aldrig kaffe, vi br\u00f8d os heller ikke om det, men hos tanterne h\u00f8rte det med.<\/p>\n

Bagefter sad vi s\u00e5 i karnappen og snakkede, is\u00e6r tante C. og jeg. Hun talte gammeldags sprog, sagde TORTHEN.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n\t\"Anna<\/a><\/p>\n

Anna Kaalund-J\u00f8rgensen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Hos faster Anna<\/a>, som boede med sin husbestyrerinde i Museumsgade efter bedstefars d\u00f8d, var ritualet omtrent det samme. N\u00e5r man ringede p\u00e5, lukkede faster selv op, if\u00f8rt broderet forkl\u00e6de (Tanterne gik med sorte silkes hjemme) og sagde med sin glade latter: “Nej, er det dig, det var dog morsomt:” – Og s\u00e5 m\u00e5tte frk. Bonde til bager Holle efter de vidunderlige “Kattelaner” – eller var det “Kardinaler”?, og der blev d\u00e6kket op, og husbestyrerinden drak kaffe med (hos tanterne blev hun i det fjerne k\u00f8kken) og Faster spurgte m\u00e5ske mere til skole og lektier end tanterne, mens de hurtige fingre ustandselig trak en pind ud af de sm\u00e5 fine filinstr\u00f8mper hun strikkede p\u00e5. Hun l\u00e6rte mig at sy og l\u00e6ste og regnede ogs\u00e5 med mig, da jeg – meget mod min vilje – skulde til optagelsespr\u00f8ve til “Latinskolen”. Faster Anna gik ikke i sort. Hun havde ligesom tanterne en masse veninder, mest l\u00e6rerinder, som de tog pa skovture med til Thors M\u00f8lle eller Silistria. Jeg elskede at komme med, men de feterede mig ogs\u00e5 allesammen.<\/p>\n

Jeg var instinktm\u00e6ssig klar over tanternes og Fasters kvalitet og deres betydning for mig, jag vidste godt, at de beundrede mig – ogsa mine br\u00f8dre – og m\u00e5ske var stolte af min dygtige far og min elegante mor. Jeg vidste ogs\u00e5 godt, at mine for\u00e6ldre fandt dem gammeldags og kedelige. Pateren havde ikke megen familief\u00f8lelse, og Materen syntes bedre om sin egen familie. Ingen fortalte mig nogen sinde om sl\u00e6gten, der dog kan f\u00f8res tilbage til det 14. arhundrede, og som f\u00f8r de blev pr\u00e6ster, altid var frie b\u00f8nder.<\/p>\n

Jeg fandt det ondt af Pateren, at han altid forb\u00f8d Faster Anna at drikke kaffe, n\u00e5r hun fik eksem, det var hendes bedste gl\u00e6de. Og han blev kun n\u00f8dtvunget trukket med til tanternes 1. juledags-aftensbord, hvor vi andre morede os s\u00e5 dejligt.<\/p>\n

Onkel Otto (i mange ar kaldt “Kandidaten” af hushj\u00e6lpen) var ogs\u00e5 tanternes yndling. Han gav dem meget fine gaver og behandlede dem med stor respekt. Han bes\u00f8gte os i julen og i sommerferien. Vi kunde godt lide ham, men der stod en aura af misbilligelse om ham. Han var misforn\u00f8jet med Paterens cigarer. Han br\u00f8d sig ikke om Materens mad, tror jeg. Han fandt os b\u00f8rn utrolig uopdragne og fordringsfulde. Og dog var det en fest, n\u00e5r vi Lillejuleaften hentede ham ved Kallundborgdamperen – altid i snevejr. Der stod han p\u00e5 skibet, altid elegant, h\u00f8jere end Pater, med lyse vaskeskindshandeker og fin stok, i fin overfrakke. Det var en fryd at promenere p\u00e5 “str\u00f8get”, S\u00f8ndergade, med ham, og turen endte altid pa konditori.<\/p>\n

B\u00f8rn var lette at k\u00f8be for l\u00e6kkerier dengang. Den daglige mad var utrolig kedsommelig: risengr\u00f8d, k\u00f8drand, “Aubin”, \u00f8llegr\u00f8d (kold risengr\u00f8d m. varmt \u00f8l), boller i selleri, m\u00e6lk og tvebakker, klipfisk – for at n\u00e6vne mine hade-retter Jeg har en teori om, at det var derfor “middagene” var s\u00e5 lukulliske.<\/p>\n

Senere, da Otto og jeg kom til K\u00f8benhavn i 1922, var – n\u00e6st efter Olga Kr\u00f8ger – ingen s\u00e5 s\u00f8d, interesseret og flot mod os som onkel O. Han gav te p\u00e5 Langeliniepavillonen, tog os i teatret og kom vist til at synes godt om os efterhanden.<\/p>\n

 <\/p>\n


<\/p>\n

\"Pil<\/a>   Til sl\u00e6gtsdatabasen<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen Af Gudrun Kaalund J\u00f8rgensen, 15. 1. 1977 I onkel Ottos optegnelser spiller<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-18","page","type-page","status-publish","hentry","category-kaalund-joergensen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2766,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/18\/revisions\/2766"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}