{"id":1727,"date":"2015-02-11T17:34:58","date_gmt":"2015-02-11T16:34:58","guid":{"rendered":"http:\/\/jakobmjensen.dk\/family\/wordpress\/?page_id=1727"},"modified":"2024-11-02T12:03:00","modified_gmt":"2024-11-02T11:03:00","slug":"cecilie-bays-barndomserindringer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/jakobmjensen.dk\/familieskrifter\/cecilie-bays-barndomserindringer\/","title":{"rendered":"Cecilie Bays barndomserindringer"},"content":{"rendered":"
\n

\"Cecilie<\/a><\/p>\n

Cecilie Bay<\/a>, Blaavandshuk 1929<\/p>\n<\/div>\n

(Bl\u00e5t kladdehefte.)<\/p>\n

 <\/p>\n

Kj\u00f8benhavn, d. 18 Januar 1928.<\/p>\n

 <\/p>\n

I N\u00e6rheden af Aarhus, omtrent halvanden Mil vest for samme, ligger i et frugtbart Dalstr\u00f8g, der gjenneml\u00f8bes af den Aa, der gjennem Aarhus Havn falder ud i Aarhusbugten, den lille Herregaard, Ludvigsholm, der i midten af det nittende Aarhundrede ejedes af min Fader, Kapt. Th. Bay. Gaarden, der oprindeligt hed Harlev M\u00f8lle, fordi der til den, foruden Harlev Kirke, h\u00f8rte en Vandm\u00f8lle, hvor der dreves et, efter Datidens Forhold stort M\u00f8lleri, kj\u00f8bte min Fader af Hr. Prof. Ludvig Choucanys Enke. Han havde givet den Navn dels efter sig selv, og dels, fordi den ligger omgivet af Aaens Vande paa alle Sider. Han var en meget indsigtsfuld Mand, der havde holdt Bygningen saavel som Privatboligen i god Stand, og saa forsynlig var han, at han endog, da han efter flere Aars Ungkarlestand giftede sig og meublerede det hele mere end komplet, ogsaa indrettede et Barnev\u00e6relse, hvor der bl a. var anbragt to fuldt monterede Vugger. De mange Storke, som findes paa den Egn, har maaske inspireret ham til en saa vidtgaende Forsynlighed. Desv\u00e6rre har de mange Storke alligevel ikke opfyldt de store Forhaabninger, for Parret Choucany fik aldrig B\u00f8rn.<\/p>\n

\n\t\"Harlev<\/a><\/p>\n

Ludvigsholm, hovedbygningen 2003<\/p>\n<\/div>\n

Overfor Familien Bay stillede de sig imidlertid mere velvilligt, saa der i deres Hjem opvoksede en stor Skare S\u00f8nner og D\u00f8tre, ialt elleve. Til mine S\u00f8stre og mig havde vi L\u00e6rerinde, Fr\u00f8ken Sophie Finely, en lille fed Dame, der var lige saa tyk, som h\u00f8j, Datter af en Toldembedsmand i Horsens. Hun var meget dygtig, men tillige meget hidsig; hun slog Eleverne om \u00d8rerne med Bogen, naar de ikke kunde svare rigtigt. Jeg, som var den yngste, da jeg kom i Skole Dagen efter jeg var fyldt fire Aar, fik n\u00e6sten aldrig nogen Straf, men jeg saa tit hvorledes mine S\u00f8stre blev behandlet. Men gladest var jeg naar L\u00e6rerinden var syg og laa i Sengen, for saa var der Fred i Skolestuen. Hun elskede H\u00f8ns, Katte, Hunde og alle Slags Fjerkr\u00e6, saa det var morsomt at se hende gaa over den store Gaardsplads, for saa flokkedes alle Dyrene om hende. Hun kunde fort\u00e6lle en Masse morsomme Historier, og de morede hende selv saa m\u00e6gtigt, saa hun var lige ved at gaa til af Latter naar hun fortalte dem. En Aften da min Far og mine Br\u00f8dre sad og spillede Whist, kom hun igjennem Stuen paa Vej til sit V\u00e6relse og havde i den ene Haand et t\u00e6ndt Lys og i den anden et Glas Vand. Da hun sagde \u201dGodnat\u201d gav mine Br\u00f8dre sig i Snak med hende og fik hende til at fort\u00e6lle en Historie om en Mand, der hed \u201dTutteluttuttut\u201d. Derved kom hun saadan til at le, at hun rystede over hele Kroppen og ikke kunde staa paa sine Ben, men satte sig, endnu leende, ned paa Gulvet, saa Vandet fra Glasset spildtes over det t\u00e6ndte Lys, saa det gik ude. Men da hun en halv Time havde siddet paa Gulvet og leet og endnu ikke v\u00e6ret i Stand til at rejse sig, tog mine br\u00f8dre og hjalp hende op og ind paa hendes V\u00e6relse.<\/p>\n

Mine Legekammerater, en Dreng og en Pige, Stine og Rasmus, M\u00f8lleforpagterens B\u00f8rn, plejede ofte sammen med mig at lede efter Ande\u00e6g i Sivene omkring M\u00f8lledammen. Jeg var dengang endnu ikke fire Aar gammel, men gik gladelig med til hvad M\u00f8llerb\u00f8rnene, af hvilke Rasmus var den \u00e6ldste. Da vi en dejlig Foraarsdag havde fundet mange \u00c6g og ikke havde tilstr\u00e6kkeligt at b\u00e6re dem Hjem i fandt de paa at jeg kunde have dem i mine Benkl\u00e6der, der efter datidens Skik og Brug var forsynede med Linning ogsaa forneden og bundet nedenfor Kn\u00e6et. Uagtet jeg gik meget forsigtigt var jeg dog saa uheldig at falde saa \u00c6ggene gik itu og baade Blomme og Hvide i sk\u00f8n Forening l\u00f8b ned af mine Ben. Tudbr\u00f8lende bragte Stine og Rasmus mig saa ind til deres Moder, der straks tr\u00f8stede mig med at tage Bukserne af mig og vadske baade mig og dem, samt give mig en stor Sigtemellemmad med Sm\u00f8r og Sukker paa at fort\u00e6re medens Bukserne, der var h\u00e6ngt ud i Solskinnet, t\u00f8rrede. Men saa kom Barnepigen, hvem min Moder havde ud for at hente mig hjem, og saa kunde mit Uheld desv\u00e6rre ikke skjules for min Moder, saa jeg fik Tilhold om ikke mere at deltage i den Slags Expeditioner.<\/p>\n

Vistnok har jeg v\u00e6ret vanskelig at passe paa, da jeg altid saa mit Snit til at vimse omkring hvor jeg ikke skulde v\u00e6re. En Dag antraf Moder mig inde i det store Spisekammer besk\u00e6ftiget med at stikke en sort Komfur Fjedering[?] ned i en Otting Sm\u00f8r, og derpaa slikke den og da Mor forbavset udbr\u00f8d, \u201dmen hvad bestiller Du dog her, lille Cecilie\u201d svarede jeg, der dengang var saa lille, at jeg endnu kunde tale rent, ganske frejdigt: \u201dKiser M\u00f8r!\u201d<\/p>\n

En anden Gang trak jeg min Barnevogn der efter Datidens Skik var en tohjulet Ekvipage med en Madkasse bagpaa og en lang Vognstand foran ned i M\u00f8lledammen, da jeg syntes, den tr\u00e6ngte til at rensen, og ofte havde set at Karlene naar de kom hjem fra Marken med de snavsede Arbejdsvogne kj\u00f8rte lidt rundt med dem derude. Da jeg var kommet saa langt ud at Vandet naaede mig til Livet, fyldtes det bagerste af Vognen med Vand, saa Stangen svippede[?] ud af mine H\u00e6nder og Vognen gik bagover. I Skr\u00e6k for min elskede Vogn raabte jeg da h\u00f8jt \u201dMin Vogn drukner, min Vogn drukner\u201d, og da en M\u00f8llersvend heldigvis h\u00f8rte mit N\u00f8dskrig kom han ud og bjiergede baade Vognen og mig iland.<\/p>\n

En anden Gang havde jeg set Stupigen pudse Kakkelovnen inde i mine For\u00e6ldres Sovev\u00e6retse, og da saa Gulvet var blevet t\u00f8rt efter Skuringen smuttede jeg derind for ogsaa at pr\u00f8ve at pudse Kakkelovnen, hvortil jeg benyttede mine For\u00e6ldres Tandb\u00f8rster og Toilets\u00e6be. Desv\u00e6rre bekom denne Virksomhed hverken den blankpudsede Kakkelovn eller mig godt, for ikke at tale om Tandb\u00f8rsterne.<\/p>\n

En anden Gang da Stine og jeg legede i vor Have, hvor Aaen l\u00f8b igjennem fandt vi paa at gaa over den, da der paa det Tidspunkt kun var lidt Vand i den saa vi mente at kunne komme t\u00f8rskoede over den ved at tr\u00e6de paa de mange store Sten der ragede op af den. Da vi var midtvejs gled desv\u00e6rre min Fod paa en stor grim slibrig Sten saa jeg faldt i Vandet, og da i det samme Vandet kom brusende, helt hovedskummende [?], fordi M\u00f8llen nu blev sat i Gang f\u00f8lte jeg for f\u00f8rste Gang at mit Liv var i Fare, og raabte af fuld Hals \u201dTante Lise red mig, Tante Lise red [mig ]\u201d. Heldigvis h\u00f8rte min h\u00f8jtelskede Tante Elise mine Raab og styrtede ud i Haven i Neglige og fik mig trukket op og bragt paa det t\u00f8rre. Jeg kan endnu se hende for mig i sin hvide Frisertr\u00f8je og med sit dejlige store sorte Haar flagrende om sig, vises sig for mig som en frelsende Engel. Da hendes V\u00e6relse vendte ud til Haven, og hun paa denne varme Sommerdag, som det var, kl\u00e6dte sig om for aabne Vinduer, havde hun h\u00f8rt mine Raab og styrtede straks ud for at se hvad der var ivejen.<\/p>\n

Paa Ludvigshom havde vi meget Fjerkr\u00e6, men mest interesserede jeg mig for Kalkunerne, og da jeg ofte saa Fr\u00f8ken Finnely f\u00e6rdes midt imellem baade dem, H\u00f8nsene og G\u00e6ssene i al Fredsommelighed, mente jeg velsagtens at det kunde jeg ogsaa. Men Kalkunerne tog ikke saa venligt imod mig som mod hende, og da jeg vilde jage en Kalkun Hane bort fra mig og i den Anledning tog mit r\u00f8de Uldt\u00f8rkl\u00e6de af og jagede efter den hoppede den i Raseri op paa Hovedet af mig og baskede mig eftertrykkelig med sine kraftige Vinger saa Moster og Fr\u00f8ken Fineley for ud og fik Dyret bort, inden det kunde faaet gjort mig st\u00f8rre Skade.<\/p>\n

Jeg kan godt forstaa min Moders Gl\u00e6de over at Fr\u00f8ken Fineley indvilgede i at optage mig i Skolestuen, hvor hun underviste mine to dygtige betydeligt \u00e6ldre S\u00f8stre, men hun syntes dog, jeg skulde have en j\u00e6vnaldrende Kammarat, og dertil valgtes Stine, der endnu ikke var begyndt at gaa i Skole og boede saa at sige i den anden ende af Gaarden, hvor M\u00f8llen laa, nemlig lige f\u00f8r Indkj\u00f8rselen.<\/p>\n

\n
\"Heinrich<\/a><\/p>\n

Heinrich Wilhelm Ludwig Meincke og Cecilie Kirstine Bays aner<\/a><\/p>\n<\/div>\n

En del af texten er skrevet med Cecilies skrift, men et midterstykke tilsyneladende af et barn, Ellen eller Ida Kr\u00f8ger m\u00e5ske, efter diktat?<\/em><\/p>\n

Cecilie Bay, 1855-1932, gift 1875 med Heinrich Wilhelm Ludwig Meincke, 1843-1890; datter af Theodor Bay, 1804-1871, og Flora Schytte, 1829-1913. Theodor Bay ejede Ludvigsholm fra f\u00f8r 1845 til 1862. \u201dTante Elise\u201d er Floras s\u00f8ster, 1840-1917, senere gift med konsul Schneekloth i Hamborg.<\/em><\/p>\n

Afskrevet juli 2005 efter originalen, som jeg har l\u00e5nt af Berthe B\u00fclow Jacobsen.<\/em>
\n Charlotte Jensen.<\/em><\/p>\n

\n

\"Pil<\/a> Cecilie Bay i Blaavandshug Sommer 1929<\/h3>\n
\n