Når man spiller de hvide tangenter fra c til c, har man en C-dur-skala. Denne skala har fire kendetegn:
På klaveret kan man tydeligt se, hvor halvtonerne ligger i en c-dur-skala, nemlig mellem e og f, og mellem h og c – hvor der ikke er en sort tangent mellem de hvide. (At man definerer den store sekund som en hel tone og den lille som en halv, stammer fra oldtidens græske musikteoritikere (Aristoxenus).)
En melodi i dur, der begynder med en opadgående durskala, er »Det er i dag et vejr« (Poul Schierbeck/Ludvig Holstein), her i C-dur:
Et eksempel på en melodi, der starter og slutter på grundtonen, er »Lille Peter Edderkop«. Her føler man sig »hjemme«, når man kommer sluttonen. I øvrigt bruger »Lille Peter Edderkop« alle c-durs toner:
Melodier kan godt starte og slutte på andet end grundtonen, men det er det mest almindelige.
Formlen for dur-skalaen er:
Der er tolv forskellige toner i vores tonesystem, så der er tolv grundtoner, man kan lave en durskala udfra. Det handler næste afsnit om.