Indholdsfortegnelse Tilbage Videre Modal klassisk musik og jazz

Modal klassisk musik

Et eksempel på et modalt klassisk musikstykke, der tydeligt har den modale musiks meditative karakter, er Erik Saties klaverstykke »Gymnopédie nr. 1« (1888)«. Harmonikken består af to maj7-akkorder, der repeteres som stationære klange. Den anvendte skala er den lydiske skala, der i forhold til dur-skalaen har forhøjet 4. trin (der er fire takter akkompagnement før melodien kommer ind):

Node

Modaljazz – »So What«

Et godt eksempel på den modale, meditative musik og nok det mest kendte modaljazznummer er Miles Davis’ »So What« fra 1959. Nummeret bygger over en dorisk skala og består af et 8-takters tema i D-dorisk:

Miles Davis: »So What«

So What

Temaet bringes to gange i D-dorisk, derefter rykkes det op i Es-dorisk, for til sidst at blive gentager i D-dorisk. De modale træk er dels brug af en modal skala, dorisk, dels i den statiske harmonik, hvor den samme akkord holdes i lang tid. Når tonaliteten rykkes en halv tone op for en tid, for derefter at gå tilbage til det oprindelige tonale plan, er det mere et farveskift, et stemningsskift, end en modulation med et givet mål.