Musikkurser -> Musikhistorie -> Klassisk musik ->

Mozart: Finale (Variationssats) fra Klarinetkvintet i A-dur (K 581, 1789)

Sidste sats fra Mozarts klarinetkvartet i A-dur består af et tema (på to gange 8 takter) og fem variationer over temaet. Her omtales temaet og de tre første variationer.

Temaet består af to dele på hver otte takter. Første del (A) består igen af to gange fire takter, hvor de sidste fire er en gentagelse af de første to (med en anden slutning). Disse to firtakters-grupper kan igen deles i to gange to takter, hvor violinerne lægger ud med en to-takters frase, som svares af hele orkesteret:

Satsopbygningen er homofon: der er kun én melodi ad gangen (som så spilles udharmoniseret).

Anden halvdel af temaet (B) kan igen deles i to. I første del introduceres et nyt tema i 1.-violinen. Bratchen gentager dette tema en takt forskudt som et ekko, en imitation:

Her er satsopbygningen altså mere polyfon (flere melodier samtidigt). Temapræsentationen slutter med anden halvdel af tema A:

Læg mærke til at også her er satsen småpolyfon: 2.-violinen starter på temaet en halv takt efter de andre, igen en imitation.

Her følger hele temaet (AB) samlet. Egentlig skal hver 8-takters periode gentages, men det bliver de ikke her af pladshensyn:

I første variation har klarinetten en solo med nyt stof, mens større eller mindre dele af de oprindelige temaer og/eller akkompagnement optræder i de andre stemmer:

I anden variation er der ikke så meget af temaet tilbage, ud over at akkorderne er de samme. Celloen sørger for rolige bastoner, mens bratch og 2.-violin lægger et akkordgrundlag på rytmiske trioler. Det giver en mere livlig karakter. Imens får 1.-violin og klarinet lov til at have de melodiførende roller:

I tredie variation skifter satsen brat karakter. Tempoet er langsommere, og tonekønnet er nu mol. Stadig er afsnittet på to gange otte takter, i A-delene har bratchen en klagende melodi, mens 1.-violinen fører an i B-tema-afsnittet. Det eneste der er tilbage fra det oprindelige tema er harmonikken, nemlig skiftet mellem to akkorder: Am og E7 (hvor det de andre gange har været A og E7):

Alle noderne: