|
Musikkurser ->
Musikhistorie ->
Klassisk musik ->
Mozarts Strygekvartet i A-dur (Köchelnummer 464) er skrevet i 1784-5. Anden sats er en Menuet-Trio-sats. Menuet er en dans i 3/4, bestående af to dele, der hver gentages. Som regel sætter man to menuetter sammen, og da den anden oprindeligt blev spillet af kun tre instrumenter i stedet for hele orkesteret kaldes den trio.
I denne menuet er der to temaer. Det første tema har jeg kaldt A (blå farve):
Temaet består af en treklangsbrydning med et sekundfald til sidst, og det spilles unisont af alle strygere i de to første takter. I de to næste spilles temaet sekvenseret en tone op.
Tema B består også af en totakters figur (orange farve):
Temaet spilles af førsteviolinen, mens de andre strygere lægger et akkordgrundlag med lange toner, altså en homofon satsopbygnin. Temaet er to takter langt, og det sekvenseres en tone ned i takt 7-8.
Efter dette begynder Mozart at kombinere og variere temaerne på forskellig vis i en mere polyfon satsopbygning. Først spilles tema A og B samtidigt af henholdsvis 1. og 2. violin; dette gentages derefter med tema A i violinerne og B i bratch/cello (rykket til E-mol):
Derefter startes en lille fuga, hvor hver stemme efter tur sætter ind med tema A:
Det er derefter B-temaets tur til en lille imitation; temaet starter i violinerne, mens bratch/cello kommer ind en takt senere som et slags ekko. Der afsluttes med noget afrundende stof (grøn farve), skiftende med tema B. Melodien ligger her i førsteviolinen, mens de andre stemmer er i baggrunden, altså en tilbagevenden til en mere hvilende homofon sats efter den polyfone tumult:
Her er hele første del samlet:
I anden del af menuetten bliver de to temaer yderligere varieret: forskellige instrumenter skiftes til at have temaerne og de kommer i forskellige tonearter. I takt 57 er der for alvor gang i løjerne: førsteviolinen spiller A-temaet, celloen spiller A-temaet omvendt, mens andenviolinen har B-temaet:
Noderne i pdf-format:
|