Vivaldi: 1. sats af Efteråret fra De Fire Årstider, 1723

Vivaldi var en italiensk komponist, der levede ca. 1675-1741. Han var egentlig præst, men på grund af dårligt helbred, han havde vist astma, måtte han opgive præstehvervet. Han sig som komponist og violinlærer på et asyl for forældreløse piger, som operaarrangør, hofansat komponist og kapelmester samt som komponist af utallige koncerter og ca. 50 operaer. Hans værker virkede som inspiration for andre komponister, for eksempel blev Bach og Händel påvirket af Vivaldis lette, italienske stil. For en mere udførlig biografi, se Wikipedias artikel om Antonio Vivaldi

Vivaldi lavede programmusik, det vil sige musik, der skal forestille noget bestemt. Nogle af hans fløtekoncerter hedder for eksempel »Il Gardelino« (det er en fugl), »La Notte« (Natten) og »Il Tempesto di Mare« (Havstorm).

Il Quadro Stagioni

Vivaldi blev især berømt for fire violinkoncerter, der hver illustrerede en årstid: »Il Quadro Stagioni« (De Fire Årstider). Til hver af satserne i De Fire Årstider skrev Vivaldi et lille digt, som også virkede som program for satsen. Til 1. sats af Efteråret lyder digtet:

Celebra il Villanel con balli e canti	Bønderne fejrer med sang og dans
Del felice raccolto il bel piacere	Den rige høsts lyksaligheder
E del liquor di Bacco accesi tanti,	Og fyldt med Bacchus' væske
Finiscono col sonno il lor godere	Ender de deres fest med en lur

En koncert er et stykke musik for en eller flere solister og et orkester. På denne tid var den mest almindelige form i en koncerts hurtige satser rondo-formen: Hele orkesteret (tutti) har et »omkvæd« (ritornel, A), der kommer igen en del gange, og ind imellem disse har solisten sine soloer (episoder, B, C, D etc.), akkompagneret af orkesteret. Disse soloindslag er forskellige fra gang til gang. Man får således en kæde (rondo) af formled, hvor et af leddene går igen, mens de andre skifter: A-B-A-C-A-D etc.:

Se nærmere om barokkoncert

Orkesteret består af violiner, bratsch og continuo-sektionen: bas- og akkord­instrument, som oftest er det cello og/eller kontrabas samt cembalo. Se nærmere om continuo-sektionen.

1. sats af Efteråret

Ritornellet i denne sats består af to motiver, a og b, som første gang bringes i formen aabaa:

Nedenunder følger hele satsen. Læg mærke til følgende:

• Alle (»tutti«) starter med det tilbagevendende led (»ritornel«), omkvædet, der som hovedregel kommer mellem violenens soloer.
• Første ritornel har formen aabbaa. I senere ritorneller er det kun del a der bruges. Sidste ritornel har formen abaa.
• Satsen er hovedsageligt i f-dur. Ritornellet bringes også i g-mol, d-mol og c-dur. Når ritornellet skifter toneart hedder formtypen en modulerende rondo.
• Solisten tager i sin første solo udgangspunkt i ritornellets a-del
• Oftest er det kun continuogruppen der akkompagnerer under soloerne. Andre steder er det kun violon og bratsch.
• Der er en del spørgsmål og svar mellem solist og orkester.
• Nogle ritorneller udvides med nyt stof.
• I denne sats er der et stykke, der er helt anderledes i tempo og karakter.
• Der er eksempel på terrassedynamik, fx i første ritornel, her spilles det andet a i aa-grupperne oftest svagere end første a.

---

Noder

Andre eksempler på koncertrondoer:

• Vivaldi: Obokoncert i D-mol, 1. sats
• Vivaldi: 1. sats af Concerto Grosso for to violiner og strygere, a-mol, op. 3:8